Aalborg Teaters store familiesatsning op til jul er en musicalversion af H.C. Andersens udødelige eventyr “Snedronningen” fra Andersens samling Nye Eventyr fra 1845. Det er et af de længste og mest komplekse af Andersens eventyr, der er delt op i syv historier og fyldt med digressioner og et væld af skæve karakterer.

Men det overordnede plot er velkendt: Bedstevennerne Kay og Gerda skilles ufrivilligt ad, da Kay får en troldsplint i øjet og derfor mister/glemmer sin barnlige uskyld og glæde. Han bortføres af den onde men i eventyret også stærkt fascinerende og dobbeltbundne Snedronning, og Gerda må derfor ud på en farefuld færd af odyssenske dimensioner for at finde Kay og redde ham fra den altopslugende ondskab.

Såvel sprogligt som fortælleteknisk er eventyret en udfordring for læseren, ligesom den sært poetiske beskrivelse af ondskabens fristelser hører til Andersens mest beundrede. Der er med andre ord masser af litterært gods og alvorlig filosofisk-eksistentiel substans i fortællingen om Gerdas søgen efter Kay, og det må have været udfordring for Vidar Magnussen og Julian Berntzen at sammenskrive og fortolke eventyret til en børne- og familievenlig musical.

Undertegnede indrømmer en i udgangspunktet vis skepsis overfor projektet, eftersom eventyret står som en af de smukkeste og stadig mest tvetydige eventyr i Andersens samlede værker, et eventyr der ikke nødvendigvis er rettet mod børn og up-beat-sang, musik og dans. Men efter endt premiereaften og det ledsagende yngels umiddelbare begejstring må det indrømmes, at missionen er lykkedes.

Man skal ikke gå ind og se musicalen hvis man ikke bryder sig om moderniseringer af elskede litterære klassikere, ligesom man helst skal glemme Andersens smukt lyriske sprog og subtilitet. Men hvis forventningerne er tilpassede og sindet åbent venter en fornøjelig og netop familierettet aften i teatret.

Instruktøren Kim Bjarke har med brask og bram styret holdet af veloplagte skuespillere, hvor især Merete Mærkedal som Gerda og Lise Baastrup som Snedronningen gør det godt. Mest iøjnefaldende er dog Jakob Højlev Jørgensen som Kragen og Mads Rømer Brolin-Tani som Rensdyret, som er forestillingens gennemgående og ganske morsomme comic-reliefs.

Scenografien fungerer fint, sangene er iørefaldende og danseoptrinene velkoreograferede og charmerende, om end den tekniske udførelse af Snedronningens tilbagevendende entré i form af en kane fremstår en anelse klodset. Dette er dog en detalje, som ikke skal forhindre en glimrende og underholdende aften i Aalborg Teaters store sal.