Som det første lukkes publikum ind i scenerummet, hvor vi stående eller siddende får den uvante oplevelse, at personer i mængden (performere) tager tøjet af, folder det sammen i en bunke og lægger sig i forsterstilling på scenegulvet. Det kommer egentlig bag på mig, at jeg som publikum ikke føler, mine grænser bliver overskredet, når jeg har fremmede personers kønsdele dinglende omkring mig (det ville have været grænseoverskridende i andre sammenhænge), men den uventede blottelse af menneskekroppen aktiverer snarere en fascination hos mig, som fastholdes under resten af forestillingen. Efter denne in-your-face intro, hvor vi bliver konfronteret med, at vi har fælles drifter og basale urinstinkter gemt under tøjet, henvises publikum til stolerækkerne, mens 52 performere udforsker mennesket som driftsvæsen og flokdyr fanget mellem kultur og biologi.

Danseforestillingen FORUM HUMANUM er anden del af Kitt Johnson X-acts undersøgelse af mennesket som driftsvæsen. Første del var soloforestillingen DRIFT, som handler om en kvinde, der opdager sin seksualitet inde i en frakke. DRIFT havde premiere i 2011 og blev nomineret til en Reumert og Teaterpokal. FORUM HUMANUM er en antropologisk undersøgelse af mennesket som flokdyr, og titlen henviser til de menneskelige urdrifters arnested.

Menneskemassen
FORUM HUMANUM består af en række tableauer, hvor vi følger mennesket fra amøbestadiet og frem til det har lært at indgå sociale relationer. Forestillingen undersøger menneskets biologiske behov samt de psykologiske og samfundsrelaterede dynamikker mennesket indgår i, men der er ikke nogen egentlig handling. 13 professionelle dansere og 39 statister viser os, hvordan menneskekroppen kan indgå i en menneskemasse eller splittes op i grupper, køn, alder eller optræde som enkeltindivider. Iklædt undertøj er de først rullende amøber, kravlende menneskeaber, og sidenhen en kontrolleret menneskemasse, der bevæger sig på kommando og henleder tankerne på krigshære og koncentrationslejre, alt sammen understøttet af Mogens Kjempffs flotte lysdesign.

Territorialkampe
Dernæst opstår der en bevidsthed om dem og os. Enkeltindivider, som er svage eller anderledes, udstødes fra flokken. Der opstår et behov for eget territorium, hvor grupper og enkeltindivider med symbolske brune tæpper presser, stamper, udglatter og markerer deres territorium. Dernæst skal territoriet forsvares, og fjender skal bekæmpes. Hannerne vil gerne have en mage og opsnuser hunnerne, gør kur til dem eller tager dem med magt. Vi er vidne til vold, slåskampe, voldtægt og mobning. Fællesskaber indgås kun med henblik på overlevelse. Det kræver et gruppesamarbejde at skaffe mad og forsvare sig mod alle de farer, der lurer. Vi ser, hvordan gruppedynamikken fungerer, hvordan hannerne kæmper om at være ledere, hvordan ulydige gruppemedlemmer sættes på plads, og hvordan samarbejdet i grupperne udvikles. Evolutionspointen om, at den stærkeste overlever, er tydelig her.

Under den kulturelle fernis
I takt med at de basale behov dækkes, opstår der et overskud til at danne venskaber, dyrke sport og more sig sammen. Performernes dyriske lyde tager til i styrke og blander sig med Sture Ericssons urinstinkt-musik, og der udspiller sig nogle ret komiske situationer hen i mod slutningen. Forestillingen fungerer meget fint med flydende overgange mellem de enkelte tableauer, som viser, hvordan mennesket er fanget mellem egne biologiske behov og flokkens kodeks. Spændingen i forestillingen skabes ved, at dynamikken os-dem-jeg hele tiden skifter, og at man som publikum aldrig helt kan forudsige, hvilken situation der nu opstår ud af drifterne og impulserne. Det er en rørende og humoristisk forestilling om menneskets basale drifter og urinstinkter, som stadig findes i os moderne mennesker lige under det tynde lag af kulturel fernis.