Tiderne skifter. Det er vist indiskutabelt. Til trods for det, er det muligt at finde både film, litteratur, tegneserier og musik, der ender med at være tidsløse, idet disse kan læses, ses og lyttes til på tværs af generationer. Fælles for denne slags tekster er ofte, at de berører nogle almengyldige medmenneskelige tanker, koncepter og temaer, der forholdsvis nemt kan tilpasses til den samtid de læses i. Andre tekster bærer omvendt på sproglige vendinger, betragtninger og et indhold, der i langt højere grad får dem til at fremstå som repræsentative for en bestemt periode.

Sidstnævnte kategori falder Fran Lebowitz’ bog Samlede essays desværre i, for selv om det med garanti stadig er vanskeligt at begå sig på boligmarkedet i New York City eller for den sags skyld, at det stadig kan være ganske bøvlet at blive trukket med til en række prætentiøse kunstferniseringer, så er der også en række elementer i Frans bog, som desværre får flere af teksterne i den til at virke som en række fortidslevn.

Den danske udgivelse er ifølge bogens efterskrift samlet fra to af Frans amerikanske essay-samlinger Metropolitan life og Social Studies (i denne bog oversat til hhv. Storbyliv og Samfundsstudier). Disse bøger udkom oprindeligt i henholdsvis 1978 og 1994 – og de tidligste tekster er skrevet i 1974. Teksterne blev i øvrigt oprindeligt trykt i Andy Warhols Interview og magasinet Mademoiselle, hvoraf måske især det første synes henvendt primært til et ganske snævert segment af kunst- og kulturinteresserede læsere. Af samme grund er disse essays måske ikke nogle, der selv i den periode som de blev forfattet i, fandt en virkelig bred læserskare, men som måske mest af alt henvender sig til kunstinteresserede, hippe, unge New Yorkere, med god sans for humor.

Til trods for at på ingen måde kan benægtes at Fran besidder det som amerikanerne kalder for ”funny bones”, så er det ikke alle af forfatterens skarpe kommentarer, der har lige synes at stå lige så skarpt som dengang de oprindeligt blev forfattet. Dette handler, som allerede antydet, ikke om at forfatterens blik på hendes verden ikke stadigvæk kan være aktuelle, men mere om at mange af de referencer til kendisser, kunst eller livet mere generelt godt kan virke lidt gammeldags. Heldigvis har forlaget sørget for at lave grundige fodnoter til de referencer til personer, tekster eller begivenheder, som selv en normaltbegavet, dansk læser måske ikke vil være i stand til at fange uden at ty til et googleopslag.

Selv om Frans essays altså godt kan forekomme som om de nærmer sig sidste udløbsdato, så er det samtidig vanskeligt ikke at blive grebet af hendes ofte meget tørre, jødiske humor. Måske har du stødt på Fran i Netflix-serien Pretend it´s a City hvor hun i livlig samtale med Martin Scorsese helt ublu giver udtryk for hendes meget stærke holdninger til alting mellem himmel og jord. Lige som sine essays synes også Lebowitz selv at være en anelse anakronistisk. Hun vedholder, måske inspireret af Oscar Wilde, at rygning ikke er en last, men en egentlig beskæftigelse. Hun er heller ikke ræd for at sige sin uforbeholdne mening om alle de ting der går hende på – og dem er der mange af!

Mange essays i bogen kan godt sammenlignes med stand-up rutiner i skriftform. For selv om det indimellem kan være vanskeligt at vurdere om en given tekst er satirisk eller ironisk (idet man selvsagt ikke som læser har mulighed for at vurdere intonationen – red.) så er det ikke særligt svært at fange ironien når man læser Lebowitz.
br> De mange essays er selvfølgelig ret forskellige i både udtryk og indhold, men alligevel tegner der sig et billede af hendes særegne stil. Eksempelvis er hun meget glad for at lave lister over en række ting, der knytter sig til det overordnede emne hun italesætter. Idet essays i sagens natur er en meget personlig genre, der ikke som traditionel journalistik kræver kilder ud over skribentens egne holdninger, så lærer man også ganske hurtigt Fran at kende. Hun virker mere interesseret i at ryge cigaretter, end at arbejde og selv om hun helt bestemt ikke kunne bo andre steder end i New York, så er hun også endeløst irriteret over mange af de andre mennesker, der tydeligvis også har valgt at slå sig ned her.

Fran er en kvinde der har stærke, og ofte meget kontrære, provokerende holdninger til nærmest alt det hun skriver om. Hun beskrives på bogens bagside som en ´flâneur´ - et begreb der stammer fra 1800-tallets Frankrig og som oprindelig betegner en mand, der vandrer rundt i byen blandt mennesker i byen og betragter disse. Dette passer jo – med undtagelse af det med kønnet – ganske perfekt på Fran. Er du i forvejen bekendt med Frans karakteristiske måde at tale på, så vil fu også selv i den danske oversættelse forholdsvist nemt kunne fornemme hendes karakteristiske stemme.

Når vi er ved det med sproget, så er bogen blændende godt oversat af Camilla Zuleger. Tjek eksempelvis dette citat ud fra essayet Bogstaver - under overskriften Selvhjælpsbøger skrives der; ”Ordet ´aktualisering´ findes ikke. Ordet ´internalisering´ findes ikke. Faktisk er der kun et eneste ord hvor endelsen ´-ing´ er passende, og det er i ordet ´gødning´” (s. 178) Det er – især set fra en engelskundervisers perspektiv – virkelig elegant eksekveret.

I denne samling essays kommer Fran vidt omkring. Der er betragtninger om en lang række meget forskellige emner. Der diskuteres så forskellige ting som kunst, mad, arbejde, børn, teenagere og meget, meget mere. Desuden har der sneget sig et par essays ind, der allermest minder kom korte fiktionshistorier, men som vanen tro bliver præsenteret som den skinbarlige virkelighed. Som nævnt er teksterne holdt i en ironisk og satirisk, spydig tone hvilket også kan gøre det svært at vurdere om Fran virkelig stålsat står ved sine udsagn eller om hun gennem overdrivelse forsøger at kommentere på ting hun finder tåbelige eller irriterende.

Så selv om bogen altså på adskillige steder godt kan virke en anelse ude af trit med tidsånden anno 2023 (lige som kvinden bag), så er er det stadigvæk en essaysamling der både underholder og måske ligefrem skubber til din oplevelse af de mange forskellige ting hun tager livtag med i sine tekster.