Dansk er et mærkværdigt sprog. Flere af vores ord er tvetydige og blandt disse finder man ordet ”gift”, der jo – alt efter sammenhængen – både kan betyde ’at indgå i ægteskab’ eller et materiale der ’er farligt, og potentielt dødeligt’. I enkelte tilfælde, men heldigvis kun i sjældent, kan der findes eksempler på overlap mellem disse.

Lad det blive slået fast, den nye fagbog Gift er ikke en fagbog med gode ægteskabelige råd men derimod en ganske grundig indføring i hvad giftstoffer er, i deres mange forskellige afskygninger. Bogen fortæller i detaljer om hvordan mennesker i fordums tid var ret ignorante om hvilke giftstoffer der eksisterede i deres samtid. Giftstoffer som blev anvendt i dagligvarer, i omgivelserne eller ligefrem som medicin, hvilket i utallige tilfælde resulterede i smertefuld sygdom og død. Tankevækkende og lettere bekymrende er dette jo, når man som en måske lidt halvparanoid læser begynder at tænke over hvilke gifte vi potentielt intetanende håndterer i vores dagligdag, uden vi – ganske lig vore forfædre — ved hvor utrolig giftig disse stoffer er.

Gift starter og slutter dog med et regulært mysterie. Her beskrives en virkelig mærkværdig situation, i en lille, fransk landsby i starten af 1950’erne. Her begyndte en række bedsteborgere, ung som gammel, mand som kvinde, pludselig at opføre sig højt mærkeligt. Nogle råbte og skreg i vilden sky, de fik overmenneskelige kræfter og mens flere forsøgte at holde dem fast, fik andre vilde hallucinationer om flammer, tigere og dæmoniske skikkelser. I næste nu brækkede en ung mand benene efter at have hoppet ud af et vindue, da han var overbevist om han kunne flyve.

Det er en stæk start, for selv om bogens første kapitel, forøger at komme med en mulig forklaring på dette sære fænomen, så er denne masseforgiftning, som forfatteren skriver stadig et uløst mysterium. I bogens sidste kapitel kommer der flere teorier til, nogle mere troværdige end andre, men det er da fascinerende at et fænomen som dette, stadig i 2023 ikke er blevet løst.

Mens man som læser venter på de sidste teorier om Pont-Saint-Espirit så bliver man i en række kapitler ledt gennem giftens historie på godt og måske især på ondt. Gift er dog ikke en fagbog henvendt til den lille kemiker, der har lyst til at komme tættere på de enkelte giftstoffers sammensætninger og variationer, men snarere en bog, der forsøger at komme så bredt rundt om fænomenet ’gift’ som muligt. Dermed ikke sagt at den mangler videnskabelig basis, for foruden en ret grundig beskrivelse af hvordan de mange forskellige typer gift påvirker menneskekroppen, så byder bogen også på ganske omfattende kildehenvisninger og referencer til en masse anden faglitteratur om emnet. Jakob Eberhardt har blot formådet at formidle dette omfattende materiale, så selv en læser uden forhåndsviden om medicin får et underholdende og fascinerende blik ind i giftens verden.

Bogen fortæller om hvordan gifte siden oldtiden er blevet brugt og måske især misbrugt. Der fortælles også om den meget lemfældige omgang med ’vidundermidlet’ arsenik i 1800-tallets England, hvor giftstoffet blev brugt til utroligt mange ting, heriblandt til at lave flotte farver i tapeter eller som en del af fremstillingen af filtstoffer – især hatte. Det er, som der skrives, derfra udtrykket ’gal som en hattemager’ kommer fra – en sentens, der som bekendt inspirerede Lewis Carroll til Den Gale Hattemager i Alice i Eventyrland. Som nævnt, kendte hverken lægfolk eller forskere i samtiden til faren ved dette meget giftige produkt, selv om enkelte bekymrede forskere ellers forsøgte at advare masserne om stoffet. Da flere og flere dog begyndte at blive dårlige og dø, blev sammenhængen dog afsløret og praksis ændret.

Der er selvsagt heller ingen vej udenom hvordan giftstoffer er blevet anvendt som magtmiddel i krige. Læseren oplever giftgassen sprede sin sennepsgule rædsel i skyttegravene under Første Verdenskrig, og hvordan tyske videnskabsmænd skabte Zyklon-B der endte med at blive anvendt i udrensningslejrene under Det Tredje Rige. Der skives også om de mange katastrofale følgevirkninger af plantedræberen DDT, der først blev brugt i Koreakrigen for at fjerne bladene fra træerne, så det var nemmere at spotte fjenden, men som på længere sigt skabte problemer, der strækker sig helt op til vor tid.

Bogen beskriver også om de giftstoffer som eksisterer i naturen, både hos dyr og planter. Derudover beskrives også hvordan lægevidenskaben heldigvis også har kunnet udnytte mange af disse stoffers ’giftige’ egenskaber – hvad enten de er naturlige eller kunstigt skabt - til at skabe medicin, der sidenhen har reddet tusindvis af menneskeliv. Selv om man måske kan ryste opgivende på hovedet når man får at vide at faraoer i oldtidens Ægypten benyttede kviksølvholdig makeup – så bør man i næste nu huske så på, at vi i dag bruger nervegiften Botox til hjælpe forfængelige danskere med at få strammet rynker ud.

Som nævnt så kommer man i Gift meget godt rundt i giftstoffernes univers, men det hele er formidlet på en meget ligefrem og spændende vis, der gør at alle læsere kan være med. Der kommer detaljerede beskrivelser af hvordan de forskellige pulvere, gasser og flydende giftstoffer påvirker dele af vores kroppe helt konkret, hvordan de bliver oplagret i kroppen og hvordan de virker både på kort og længere sigt. Det virker i al fald på undertegnede, som ved grød ikke er synderlig naturvidenskabsagtigt anlagt, at det er nemt at følge med i bogen og samtidig er det meget fascinerende læsning. Der er sikkert enkelte der vil mene, at emnet er en anelse morbidt, men det er samtidig også fascinationskraften.

Gift er virkelig spændende. Det er fascinerende hvordan enkelte stoffer i meget små doser kan være fremmende for sundheden, men i større doser slå dig ihjel. Det er bestemt ikke en bog der kun bør tages i små doser, for sjældent har undertegnede da læst en fagbog så hurtigt. Kan anbefales til alle, der ligesom anmelder er fascineret af emnet. Det eneste der manglede i undertegnes optik var en nærmere beskrivelse af ’paraplymordet’ som blot bliver nævnt i en enkelt sætning – men som var kilde til meget stor fascination da Kapellets anmelder var knægt. Til gengæld er det klart at der er en del materiale der er blevet frasorteret, for her er der tale om en bog der har samlet en stor mængde information på et sted og slutresultatet er en nærmest perfekt balance mellem hård videnskab på den ene side, og fremragende formidling på en anden.