Hvordan kunne det dog ske, at den danske stat i en lang årrække blev lænset for over 12 mia. kr.? Da sagen om svindlen med udbytteskat først begyndte at rulle, centrerede interessen sig om at finde og retsforfølge de kriminelle bagmænd, der havde udnyttet et hul i den danske skattelovgivning og med fup-anmodninger fået udbetalt refusion af udbytteskat af aktier. Denne del er stadig i proces, som man siger, og den danske stat kæmper med næb og klør og dyre advokater for at stille så mange bagmænd som muligt ansvarlige. Det viste sig senere, at den danske sag blot var en enkelt brik i et verdensomspændende kompleks, hvor internationale storbanker, finansvirksomheder og investorer har franarret en række europæiske lande for over 400 mia. kr.

Men pilen begyndte også hurtigt at pege på det danske skattevæsen. Hvorfor havde man ikke en bedre kontrol med udbetalingerne af udbytteskatten? En del af svaret finder man i det kaos, SKAT befandt sig i op gennem nullerne. Gigantiske nedskæringer, overmodige reorganiseringer og naiv tiltro til nye it-systemer. Altså sammen veldokumenteret af de to forvaltningsprofessorer Jørgen Grønnegård Christensen og Peter Bjerre Mortensen i deres bog Overmod og afmagt – historien om det nye SKAT.

Endnu en brik lægges i skandalens store puslespil
Med super-graverjournalisten Jesper Tynells nye bog Af hensyn til erhvervslivet – hvordan erhvervsinteresser forhindrede embedsmænd i at afværge udbytteskandalen, lægges endnu en brik i puslespillet. Nu peger pilen ikke længere kun på kriminelle bagmænd, organisatorisk kaos i skat, men også på, at den grunden til, at vores kontrolmekanismer var så mangelfulde skyldtes, at erhvervslivet har haft afgørende og vedvarende indflydelse på den danske lovgivning, der regulerer, hvordan staten udbetaler udbytteskatten-refusion.

Kort fortalt har dansk erhvervsliv siden 1980erne ved Mærsk Mc-Kinney Møller himself og senere ved de toneangivende organisationer, der repræsenterer bankernes interesser, modvirket, at der blev skabt åbenhed om ejerskab til aktier. Det vil altså sige, der er ikke noget register eller lignende, som SKAT kan krydstjekke de oplysninger, de får ind, når nogen gør krav på få udbetalt udbytteskat-refusion, end ikke om vedkommende overhovedet ejer de aktier, som man ønsker refunderet skat af.

Hullet i den danske lovgivning har været velkendt af embedsmænd, der arbejdede dybt nede i maven på skattesystemet. Men når embedsmændene forsøgte at råbe op om hullerne i systemet og forsøgte at få Skatteministeriets departement til at interesse sig for problemet, løb de panden mod en mur. Gang på gang. År efter år. Hvorfor? Fordi den politiske dagsorden op igennem nullerne lød på regelforenklinger og byrdelettelser for erhvervslivet. Bedre kontrol var lig med flere regler og byrder for banker og investorer. Derfor lukkede man i toppen af Skatteministeriet mere eller mindre øjne og ører. Ej heller Folketinget blev i tilstrækkelig grad informeret om de reelle problemstillinger.

Bureaukratiets helte
Heltene i Tynells dokumentariske bog, rig på kildemateriale og interviews, er de standhaftige, skattefaglige embedsmænd på gulvet, som kæmper forgæves for at skabe lydhørhed højere oppe i systemet. Som det hedder i et interview, hvor en embedsmand reflekterer over hele forløbet og det efterfølgende efterspil, hvor SKAT måtte tåle megen kritik: "Derfor gør det ondt, når jeg møder folk, der siger 12,7 mia. kr. Arhh, I er eddermame dumme inde i Skat! Så bliver man ligesom udstillet som medarbejder. Som nogen der har sovet i timet, selvom vi har kæmpet for det her siden 2002. Vi har kæmpet. Der har bare ikke været den politiske vilje til det." Det kan man sådan set godt sætte sig ind i.
Interessant er også interviewene med en tidligere fuldmægtig i Skatteministeriets departement, og hvordan han klemmes mellem faglige og politiske hensyn: Han kan også godt se problemet. Men løsningen – mere kontrol – kan ikke flyve politisk. Derfor bliver løsningen ikke at gøre noget. Men den store afsløring i bogen er afdækningen af, hvor mange hensyn, skiftende regeringer har taget til erhvervslivet – bankerne har bogstavligt talt været med til at skrive den lovgivning, der regulerer dem. Det udemokratiske i denne form for "usynlig politik", skriger til himlen. Man skulle tro, at vi nu flere år efter at skandalen rullede effektiv havde lukket hullerne i SKAT. Men der er stadig huller i kontrollen. Små og mellemstore refusionsanmodninger bliver stadig ikke kontrolleret førend der udbetales penge fra statskassen.

Den grundigste journalist i Danmark
Der er masser af konklusioner, man kan drage af bogen: Eksempelvis, at regler og kontrol nogle gange en nødvendighed. Især når alternativet er, at statskassen bliver en gavebod for griske banker med dårlig moral. Men vejen derhen er tung og lang. Tynell er måske den grundigste journalist i Danmark. Af samme grund ikke den lettest læselige. Mængden af research afspejler sig i bogen. Mængder af dokumenter refereres. Tynell vil belyse hvert et hjørne af sagen. Alle detaljer skal frem. Det gør det undervejs til en udfordring at holde ved som læser. Måske stoffet glider lettere ned, hvis man modsat denne læser, har en naturlig interesse i aktiebeskatningsregler. Hvis ikke kræver det en ekstra indsats at komme igennem de 400 sider.

Men læseoplevelsen er vel heller ikke det vigtigste ved en bog som denne. Det er derimod, at den giver offentligheden et indblik i de dybere årsager til en vor tids største skandaler: At erhvervslivets interesserer blev sat før statens.

Forrige anmeldelse
« Mundtlig retorik i danskfaget «

Næste anmeldelse
» Når læring går på arbejde i... »

Flere sagprosaanmeldelser