I 2022 er det 250 år siden at Det Medicinske Selskab https://dmsk.dk/ blev grundlagt. Måske er navnet på foreningen ikke hvermandseje, men ikke desto mindre er det et at de længst levende videnskabelige selskaber i Danmark, foruden en forening der har været toneangivende indenfor naturvidenskaben og lægegerningen herhjemme.

Dette skal selvsagt fejres, og det bliver det også i den ganske flotte og interessante bog 1772 ”Selskabet” – et barn af oplysningstiden det just er blevet sendt på gaden fra Gads forlag.

Det er journalist og forfatter Klaus Larsen der har skrevet bogen og selv om læseren (måske lige som nærværende anmelder) kun har en ganske overfladisk interesse i lægevidenskab og lægegerningen, så er Larsens bog en både medrivende, velskrevet og velresearcheret tur ind i både selskabets men også oplysningstidens verden.

Måske kunne man forvente at et sådant ’jubilæumsskrift’ ville være en noget tør, akademisk omgang. Vi har trods alt med lægestanden at gøre, men denne antagelse kunne ikke være fjernere fra sandheden. Larsen har nemlig en ret så fantastisk sans for formidling, der gør at 1700-tallets København bliver beskrevet så tilpas levende, at man næsten kan lugte de åbne kloaker, høre lyden af fulde folk kopulere i gyderne eller fornemme de klaustrofobiske baggårdes mørke. Det er medrivende og nærmest lige så svulstigt som et stykke skønlitteratur.

At forfatteren er historiker fornægter sig dog ikke. Der er en ret omfattende kilde- og litteraturliste bagerst i bogen og samtidig med at man bliver præsenteret for de centrale skikkelser der var med til at grundlægge Det Medicinske Selskab, så får forfatteren også lavet en række væsentlige nedslag i den samtidshistorie der fulgte med. Denne fortælling inkluderer selvsagt en af samtidens største politiske skandaler; den der involverede Struense, men også bombadementet af København senere i 1807 har fået en fremtrædende plads. Samtidig med at bogen fokuserer på Selskabet og dets virke, så følger vi også drypvist Danmarks udvikling som nation – fra enevælde til folkestyre.

En af de mange fascinerende ting ved bogen er også det faktum at lægegerningen tydeligvis i 1700-tallet var splittet op i to. Den ene fløj bestod af medicinere, der udelukkende fokuserede på de lægemidler der kunne anvendes i eller på kroppen, for at forbedre patientens generelle tilstand. I det andet ringhjørne var kirurger/ barbere, som tillod sig at foretage operationer, meget ofte med døden til følge, da fakta omkring infektioner, mikroorganismer og behovet for hygiejne desværre er en forholdsvis ny opdagelse.

Bogen er ret gennemarbejdet og virkelig velskrevet. Når det er sagt, så kan man også indimellem finde en række gentagelser af informationer, som læseren allerede har fået serveret i tidligere kapitler. Desuden virker det lidt sært, eller måske er det en decideret slåfejl der har sneget sig ind, for et sted (s. 118) står skrevet at folkene bag selskabet ville ”indkalde til stiftelse af selskabet den 11. oktober” mens der senere skrives at ”man vedtog et forslag om at holde årlige festmiddage på stiftelsesdagen den 14. oktober” (s. 143).

Disse mindre irritationsmomenter overskygger dog ikke at 1772 – ”Selskabet” – et barn af oplysningstiden er en meget underholdene, informationsrig bog, der foruden at gøre sin læser meget klogere på hvordan (læge)videnskab er blevet bedrevet gennem over 200 år, også tegner et billede af en svunden tid, hvor videnskabens verden ændrede sin kurs fra at være baseret på (over)tro og traditioner, til en hvor empiriske forsøg, kliniske tests og ikke mindst nye opdagelser sørgede for at vi nu ikke som vore forfædre skal frygte at gå til lægen. En flot, gennemillustreret og velformidlet bog, der vil appellere til alle de der er nysgerrige på lægevidenskab og dansk historie mere overordnet.