Er du lige så gammel en nisse, som Kapellets redaktør er det, så kender du sikkert Ugens rapport. Bladet var en af de mest indbringende magasiner op gennem 70’erne og 80’erne. Den - i nogles øjne meget underlødige – publikation har en spændende historie som vi tidligere har set nærmere på her i Kapellet. Eksempelvis kan du læse mere om bladets historie i Søren Anker Madsens vældigt interessante Historien om Ugens Rapport men bladet fylder også meget i Kurt Tyboes sært læseværdige og meget underholdende memoirer KURT. Storyteller..

Langt de fleste forbinder nok bladet med billeder af nøgne damer, de grå sider (der jo har fået en renæssance via Søren Rasteds podcast og oplæsningsture) eller blandt b-filmsnørder, som et af de første magasiner der fokuserede på mange af samtidens mest ekstreme film. Ugens rapport havde dog endnu mere at byde på, for blandt zombiefilm, sensationssøgende artikler og babser i fuldfarve, er der måske enkelte der overser en af de helt centrale bidragsydere, nemlig eventyreren Freddy Wulff, der i linje med bladets journalistiske stil, jævnligt bragte reportager fra fjerne verdenshjørner og fortalte læserne om hans møde med kannibaler, sjældne dyr eller helt andre vilde oplevelser, han havde haft.

Du kan nu, helt trygt - og uden at få røde ører - tage turen hen til din lokale boghandel og få fat Vilde Eventyr som er en samling af Freddy Wulffs tekster og ledsagende fotos fra nogle af mandens mange rejser. I denne bog har han samlet en række af sine mest bemærkelsesværdige oplevelser gennem tiden.

Kapellet vil selvsagt ikke gå i detaljer med hvert af de i alt fjorten kapitler i bogen, som hver især beskriver en af Wulffs ture. Groft set kan man dele dem op i tre kategorier. Der er de tekster, der fokuserer på mennesker og deres levevis. Her tages læseren med til bl.a. USA hvor han overværer lejesoldater blive trænet af galninge eller en tur til Borneo hvor han beskriver livet i hovedjægernes landsby. Den anden kategori fokuserer på dyreliv, fra de truede havskildpadder til saltvandskrokodiller. Det er også her man finder beretninger om påståede uddøde dyrearter som forfatteren forsøger at finde. Slutteligt er der de rejser hvor naturen eller historie er i centrum. Bland denne type tekster tages læseren med til forfatterens selvvalgte ophold på en øde ø og til Laos hvor han forsøger at undersøge de mystiske enorme stenkrukker som er strøet omkring i landskabet.

Selv om de forskellige kapitler i bogen både strækker sig over flere årtier og er meget forskellige, så er det en stor fornøjelse at følge Freddy på hans mange rejser. Selv om undertegnede bestemt ikke vil betegne sig selv som eventyrlysten, så er det svært ikke at sidde tilbage med en følelse af udlængsel og en svag misundelse over ikke at have ryddet kalenderen, for selv at tage ud i verden for at lede efter eventyret på samme vis.

Når det er sagt, så har nogle af de oplevelser som Wulff gengiver også krævet en masse mandsmod, som nærværende skrivekarl næppe besidder. Som han selv skriver så har han indimellem befundet sig i situationer, der har været på grænsen til det livsfarlige.

Bogen er, som nævnt, illustreret med forfatterens egne fotos, der er med til at give det samlede indtryk meget personligt. Samtidig med dette vidner de også om en måske svunden tid, for de fleste af historierne stammer fra firserne og halvfemserne. Til gengæld var det meget overraskende at finde ud af at det faktisk lykkedes Freddy Wulff at være den første til at finde spor af dyr som videnskaben hidtil havde troet var totalt uddøde. Heriblandt Muntjakhjorten og Vu Quang oksen.

Vilde eventyr er en bog hvor det ene kapitel hurtigt tager det næste. Dette skyldes at de fleste blot er en syv-ti sider lange inklusive fotos, men primært den engagerende skrivestil som forfatteren benytter sig af. Prosaen er måske en kende svulstig til tider, men det passer enormt godt til indholdet. Dette er ikke fri fantasi som Indiana Jones, men bidder af et levet liv, viet til oplevelser. Samtidig er de fleste af historierne så tilpas forskellige, at man aldrig når at kede sig.

Kort sagt, så er dette en bog der muligvis ikke byder på noget revolutionerende materiale, især ikke hvis man kender til Freddy Wulffs rejser i forvejen, til gengæld er det virkelig god underholdning, idet man fra ens lænestol trygt kan følge med forfatterens ture rundt om på vores klode, hvor eventyret tydeligvis stadig kan findes, selv om der måske ’ikke ikke findes hvide pletter på landkortene længere’. Det er inspirerede og utrolig underholdende læsning som i den grad appellerer til alles indre eventyrer.