Byfornyelse. Gentrificering. Urbanisering. ’Kært’ barn har, som man siger, mange navne, men når speltmødrene, nyrige russere og alle, der ellers har råd til det, begynder at fortrænge de subsistensløse, folk på overførselsindkomst, narkomanerne, eller den arketypiske arbejder (være det sig manden ved fabrikkens samlebånd, eller den alt for underbetalte sygeplejeske) fra indre by, så har det også konsekvenser for bymiljøet og de kulturtilbud, byen kan tilbyde.

Uanset hvordan man vender eller drejer det, så har de der har boet i København siden halvfemserne været vidne til at flere og flere af deres lokale vandingshuller er forsvundet, eller blevet drastisk forandret. Hvor der førhen lå en bodega, en beværtning, en kro eller en beverding, ligger der nu en butik med babytøj, en 7-11 eller en café, der satser udelukkende på biodynamiske, veganske alternativer.

Der er sikkert mange (tosser – red.) der hilser den slags udvikling velkommen, men for en benhård kerne af byboere, så er de helt traditionelle samlingssteder, der kan tilbyde et slag keglebillard, en omgang dart eller bare et sæt mens man liiiige får diskuteret verdenssituationen – stedet bedre kendt som det brune værtshus - klart at foretrække.

Før disse værtshuse helt forsvinder ud af vores hverdag, har to brave forfattere og deres fotograf, som en anden flok etnologer med hang til våde varer, valgt at besøge alle Storkøbenhavns resterende brune værtshuse. De har endog ikke nøjedes med at besøge disse steder for at få slukket deres tørst, men også for at tale med de lokale gæster, med bartenderen, og som om dette ikke er nok, så formidler de samtidig information om dette værtshus’ historie, tidligere ejere og så indsamles der også en række vilde fortællinger, der i årenes løb har knyttet sig til det enkelte værtshus. Læseren præsenteres således for røverhistorier om både organtransplantationer, mord, kærlighed og meget, meget mere.

Deres samlede arbejde kunne i foråret 2022 opleves på Københavns Museum, men nåede du ikke udstillingen (hvor det i øvrigt helt undtagelsesvist var helt ok at vandre rundt mellem fotos, museumsgenstande og plancher med en åben øl i hånden) og er du nysgerrig på Københavnske knejper, så er det bare med at fiske nogle krøllede sedler op af baglommen og luske ned til din lokale boghandler, for hér at købe Stamsteder - røverhistorier og scener fra byens beværtninger. Det er nemlig den store, fine bog, der blev udgivet i forbindelse med udstillingen Københavns sidste værtshuse

Rent æstetisk synes bogens udformning at ville give ejermanden (m/k) et indtryk af netop brunt værtshus. Den er indbundet i lysebrunt stof og har på såvel for og bagside trykt navnene på alle de inkluderede værtshuse. Idet man åbner den ret så tunge sag, så vil man opleve at bogen er inddelt i en række kapitler der tager læseren med på en rejse rundt i i hovedstadsområdet. Vi starter på den led på Nørrebro, bevæger os så fra Amager, til Brønshøj-Husum, Christianshavn, Frederiksberg, Indre by, Nordvest, Sydhavnen, Valby, Vanløse, Vesterbro og ender på Østerbro. Selv om bogen er tung, er de tekster der er at finde om de enkelte bæverdikker det langt fra. De er holdt i et let forståeligt sprog, der lige som den gamle, halvfulde stamgæst bestemt ikke holder sig tilbage for at tale om alle mulige – og umulige – ting.

Fotograf Thomas Skov har ligeledes gjort et rigtigt fint stykke arbejde i at fange stemningen på disse stamsteder. Han har ofte benyttet sin blitz, hvilket giver god mening, idet disse beværtninger ofte er meget mørke. Samtidig giver det blå blitzlys også billederne i bogen et nærmest Polaroid™-lignende look, der harmonerer utroligt godt med bogens overordnede stemning. Det er ikke kun mennesker, men i lige så høj grad interiører som er blevet foreviget – interiører ,der synes at fortælle mindst lige så meget om stedet, som den ledsagende tekst gør det.

Stamsteder introduceres af en virkelig interessant tekst af museumsdirektør Eske Willerslev, hvis ord spejler den nærmest antropologiske tilgang til materialet som bogen emmer af. Dertil kommer at der også findes en række kortere tekster, der fungerer som overgange fra det ene bydelskapitel til det næste. De der har biddraget med disse tekster er Katinka Bjerregaard, Mikkel Wold, Torben Wierup, Claus Høxbroe, Hanne Fabricius og Allan Mylius Thomasen. Herudover tager bogens forfattere til frokost med Henrik List og kommer undervejs også med deres bud på fremtiden for disse steder. I gennemgangen af hvert enkelt af de mange værtshuse, får læseren også serveret en faktaboks om stedet, hvor man bl.a. får adressen på baren.

Stamsteder emmer af charme. Det er lige før at du kan fornemme lugten af formalin og urin fra herretoilettet, hengemt cerutrøg, ølsjatter og sved idet du åbner bogen – og det skal i denne sammenhæng læses som en kæmpemæssig cadeau til folkene bag.

Stamsteder er en bog, der oser af charme, fortællelyst men som også er et virkeligt fint (og lidt trist) portræt af en række ’kulturinstitutioner’ som er i fare for helt at forsvinde. Kapellet vil i al fald opfordre alle der holder af disse steder, til at investere i bogen – og selvfølgelig drible forbi din lokale bodega efter endt læsning og støtte dens fortsatte eksistens ved at købe en fadøl eller ti. Det kan godt være at det hverken er moderne, smart eller trendy at vælge det brune – men det er edderhakkeme langt sjovere at bruge ens tid dér, end i den Babysam der uvilkårligt kommer til at erstatte den, hvis du blot lader stå til. Måske kan du ligefrem knytte nye bånd, få en enestående oplevelse, eller måske gøre en forskel ved at bruge en halv time på at snakke med en af stamgæsterne.