Vil man have en kompakt, men alligevel grundig indføring i den til tider turbulente dansk-tyske historie, er der kommet en lille bog fra Potsdam, som man måske bør interessere sig for.

Bogen er på tysk og ikke altid skrevet i det mest tilgængelige sprog for en gennemsnitligt interesseret, men den har så mange aspekter, der tilsammen danner en god mosaik. Krig og fred - Krieg und Frieden. Wegmarken der deutsch-dänischen Geschichte 1848 bis 1955 er udgivet af det tyske forbundsværns centrum for militærhistorie og socialvidenskaber, der ligger i Potsdam.

Læseren kommer altså med på hele turen fra Treårskrigen fra 1848 til 1850 (nogle er begyndt at sætte slutåret til 1851), da de første nationale modsætninger i hertugdømmet Slesvig slog ud i lys lue, til det skelsættende år 1955. Det var året, da København- og Bonn-erklæringerne blev udformet.

De to uafhængige erklæringer sikrer, at mindretallene i Nord- og Sydslesvig kan bevare deres nationale og kulturelle identitet uden, at nogen myndigheder anfægter dette. Disse er en væsentlig forudsætning for den fredelige sameksistens, der i dag hersker i det dansk-tyske grænseland.

Tre hovedafsnit
Bogen er inddelt i tre hovedafsnit, og 12 eksperter på området har bidraget med artikler til afsnittene. Første afsnit handler om de konfliktfyldte år fra 1848 frem til Første Verdenskrigs afslutning i 1918. Krigen var med til at bane vejen for folkegruppernes selvbestemmelse, der konkret kom til udtryk gennem afstemningerne i Nord- og Mellemslesvig i 1920.

I mellemafsnittet behandles mellemkrigstiden og Anden Verdenskrig, der fik det resultat, at det dansk-tyske forhold - også i grænselandet - befandt sig et sted langt under frysepunktet.

Historikeren Merete Bo Thomsen kalder afstemningensresultatet i 1920 for en “demokratisk grænsedragning” - i citationstegn. De seneste år er det blevet almindeligt, at historikere nævner de demokratiske deficit, der også var i forbindelse med afstemningen. I det store og hele var forudsætningerne og kriterierne for afstemningen jo lagt af en international kommission. I købstaden Tønder, hvor der for eksempel var tysk flertal, er det ikke sikkert, at afstemningen blandt de tysksindede blev oplevet som demokratisk.

I bogens tredje og sidste hovedafsnit behandles blandt andet den danske tilnærmelsespolitik over for (Vest)Tyskland og det dansk-(vest)tyske militære samarbejde hen imod Natos enhedskommando Baltap, der fra 1962 havde ansvaret for forsvaret af Danmark og Slesvig-Holsten. Dette afsnit rækker i virkeligheden videre end slutåret 1955, som angives på bogens forside.

Det vil føre for vidt her at dykke ned i de enkelte bidrag, som for 90 procents vedkommende er forfattet af danske forskere. En enkelt tysk historiker, professor Michael Epkenhans, bidrager med en analyse af det ikke altid så entydige forhold mellem den preussiske statsmand Otto von Bismarck og slesvig-holstenerne eller Slesvig-Holsten.

Professor Epkenhans bidrager desværre også med en misforståelse, og man kan undre sig over, at den ikke er fanget i fagfællebedømmelsen. Han skriver, at Bismarck-mindesmærket på Knivsbjerg blev sprængt efter det tyske krigsnederlag i 1918. Bismarck-statuen blev i 1919 afmonteret og flyttet til Askebjerget i Sydslesvig, og selve mindesmærkets sokkel blev først sprængt efter Anden Verdenskrig.

Kollektiv hukommelse
Militære konflikter spiller en vigtig rolle i de fortællinger og den kollektive hukommelse, der opbygges i og mellem lande.

Niels Bo Poulsen (leder af Institut for Militærhistorie, Kulturforståelse og Krigsteori ved Forsvarsakademiet) og Mette Lenna Stürup (magister og ligeledes tilknyttet Forsvarsakademiet) konstaterer i deres fælles artikel, Dänische Ansichten über den Deutsch-Dänischen Krieg von 1864, at 1864-krigen er en af de kvantitativt mest undersøgte krige i danmarkshistorien. Ikke overraskende. Over 3500 bøger er der fra dask side udgivet om denne anden slesvigske krig.

Dette tal overgås kun af antallet af udgivelser om Anden Verdenskrig på knap 5000. Her kan man kun gætte sig til, hvor få tyske bogudgivelser, der findes om 1864.

Facit: En udmærket lille bog med mange forskellige indgangsvinkler. Kan anbefales til alle - tysklæsende - med interesse i dansk-tyske forhold og grænselandets nyere historie.