En GPS er som bekendt et stykke teknologi, der hjælper os med at finde vej, ikke mindst når vi begiver os ud ad veje, vi ikke kender i forvejen. Når Anne-Marie Mai (professor i dansk litteratur ved Syddansk Universitet) betegner sin nye bog som en GPS, så må vi forstå det sådan, at bogen er et redskab til at hjælpe os med at navigere i det landskab, der udgøres af dansk litteratur fra de seneste godt 55 år. Men hvor vi normalt bruger en GPS til at finde den hurtigste og nemmeste vej til en bestemt destination, så inviterer Anne-Marie Mai i lige så høj grad til at vælge bivejene og tage en omvej eller nyde turen uden at have en bestemt destination.

Der er ikke tale om en litteraturhistorie - i det mindste ikke i traditionel forstand. Mai går ikke kronologisk frem. Litteraturland dækker værker fra Per Højholts Min hånd 66 (1966) til Stine Pilgaards Meter i sekundet (2020), men altså ikke i kronologisk orden. I stedet er bogen delt op i 9 lister, der har overordnede emner som: “Samfundsforandringer”, “Nye globale liv”, “Dialoger mellem kunstarter”, “Sangtekster” m.v.

De enkelte lister er organiseret alfabetisk efter forfatternes efternavn således af f.eks. “Filosofisk prosa og digtning” starter med Peter Adolphsen og slutter med Villy Sørensen. Denne måde at organisere teksterne på bryder den gængse litteraturhistoriske tilgang. Det vil være oplagt at se Villy Sørensen som en forudsætning for Peter Adolphsen - sådan som kronologien også inviterer til. Men her bliver det i lige så høj grad oplagt at læse Villy Sørensen i lyset af Peter Adolphsen og dermed måske se nye aspekter hos Sørensen.

Set i lyset af GPS-metaforen er det indlysende, at den alfabetiske organisering af listerne sender os på andre - måske ukendte - veje gennem litteraturlandskabet. Således kan man komme fra Viborg - Peer Hultbergs Byen og verden (1992) - til Aarhus - Svend Åge Madsens Tugt og utugt i Mellemtiden (1976) - via en omvej over Pablo Llambías’ kommunalt-æstetiske meditationer i Rådhus (1997). Denne omvej bliver alene anvist, fordi de tre forfattere i denne liste alfabetisk følger efter hinanden. Men det er en tilfældig sammenstilling, som her kommer til at give god mening. Hvis vi fortsætter med GPS-metaforen, så medfører den alfabetiske organisering, at vi når frem til destinationen ad nye ruter og andre indfaldsveje end dem, vi har for vane at benytte. Det giver selvsagt anledning til nye oplevelser, når vi ikke længere følger hovedvejen.

De ni lister indledes alle med en Situation - et lyrikarrangement på Pensionisthøjskolen, et undervisningsforløb på Folkeuniversitetet, et forfattermøde mellem Klaus Rifbjerg og Tage Skou-Hansen osv. Situationerne tager afsæt i Anne-Marie Mais personlige oplevelser, som dermed kommer til at sætte en form for ramme om de enkelte lister. Baggrunden herfor er Bruno Latours begreber aktør og netværk. Når vi læser en bog, så er vores oplevelse aldrig kun teksten selv, men en situation, hvor aktører og netværk indvirker på oplevelsen. Det kan være en bog er blevet anbefalet af en bestemt bibliotekar (en aktør); eller den kan være købt i en bestemt boghandel, som har givet bogen en særlig betydning. Når Mai her indleder sine lister med en situation, så understreger det også, at værkerne i listerne ikke kun er bestemt af, at de er udvalgt af en professor i dansk litteratur, men også af en læser, som er præget af en række personlige og subjektive oplevelser med litteraturen.

Litteraturland er lidt af en guldgrube for alle, der interesser sig for det nyere danske litterære landskab. De værker, der præsenteres i listerne, bliver kort præsenteret og ledsages af kort uddrag, der fungerer som smagsprøve. Meningen er ikke at give en udtømmende beskrivelse, men at give os appetit på at kaste os over værket selv. Som guide er der ikke tale om, at der anvises en hovedvej gennem landskabet, men derimod til at man finder sine egne biveje, smutveje og omveje og dermed få oplevelser undervejs, man ellers ikke får øje på.

Ikke mindst undervisere vil have glæde af Litteraturland. Skal man planlægge et undervisningsforløb, så er det her muligt at finde inspiration til at vælge forfattere og værker, både inden for de enkelte listers emner, men også på tværs (bogen levner endda plads til, at man kan lave sine egne lister). Anne-Marie Mai giver desuden forslag til opgaver, der tager afsæt i aktør og netværk teorien, således at elever og studerende kommer til at beskæftige sig med litteratur ud fra egne situationer og oplevelser, som forhåbentlig kan gøre litteratur til et mere vedkommende og relevant emne for fordybelse.

Anne-Marie Mais Litteraturland er en velgørende anderledes tilgang til litteratur, der gør op med, hvad der ellers nemt kan blive en noget støvet litteraturhistorisk opremsning af kanoniserede værker. Litteraturens mening er ikke kun, hvad metodisk tekstanalyse kan vride ud af værket, men i lige så høj grad vores oplevelser af og med litteraturen i den verden, hvor vi lever og oplever alt det andet, som også kommer til at præge os. Som vejviser - eller analog GPS - på vores vej gennem det litterære landskab, træder Anne-Marie Mai her naturligt og sikkert i fodsporene af en Poul Borum og en Torben Brostrøm. Litteraturland vidner ikke alene om et sikkert og imponerende overblik over det litterære landskab, men også om store oplevelser med litteratur og et smittende engagement, der giver appetit på egne udflugter i litteraturens land.