Når der bliver talt om digitalisering eller digitale medier får man ofte en fornemmelse af, at der gives et uinficeret liv - og så det liv, der inddrager medier, værtøjer og teknologi, og hvor man skal gøre noget, men også bliver pålagt særlige handlinger. Man kan let få en forestilling om, at der er noget autentisk og uspoleret, der eksisterer i sin egen ret - og at dette autentiske og rene liv så bliver invaderet (og forurenet) af alle mulige krav og tilpasninger, der kommer fra både samfundsmæssige krav og de genstande og teknologier, man omgiver sig med.

Opfattelsen af at der findes et autentisk liv, der så bliver påvirket af noget udefra eksempelvis de digitale teknologier, gøres der grundigt op med i en norsk undervisningsbog om digitalisering. Teknologi kan ifølge forfatterne Kristine Ask og Roger Søraa ikke forstås som noget, der eksisterer i sin egen ret. Teknologi og vores omgang med den må forstås som noget relationelt, hvor vi, teknologien, andre mennesker, brug og brugssituation og samfundsmæssige forhold udgør forskellige knudepunkter i et netværk. I bogen anlægger forfatterne et socioteknisk perspektiv på identitet, samfundet og teknologi.

Digitalisering - Samfundsendring, brukerperspektiv og kritisk tenkning beskriver og analyserer en lang række af områder, hvor forholdet mellem teknologi, menneske og samfund indgår på forskellige måder. Gennem hele bogen inddrager forfatterne den unges livsverden, hvilket er et pædagogisk set godt valg, da det gør beskrivelserne meget velkommende for den primære målgruppe, der defineres som “studenter i Vitenskaps- og teknologistudier (STS), medievitenskap og andre samfunnsvitenskapelige og humanistiske felt som tematiserer digitalisering” (s.21).

Bogen falder i fire dele, hvor den første præsenterer bogens ærinde og kommer med en grundlæggende beskrivelse af, hvad der menes med digitalisering. Dette følges af en gennemgang af det teoretiske grundlag for en sociokulturel tilgang til fænomenet digitalisering og samfundsmæssige fænomener mere generelt. I tredje del gennemgås, hvordan digitalisering har spillet ind i forskellige domæner som: sundhedssektoren, arbejdslivet, samfundet, kulturlivet og ‘digitalisering af selvet’. Bogen afrundes med en fjerde del med opsummering af bogens pointer og en række analytiske og metodiske støtteark, der kan hjælpe de studerende i deres eget arbejde med analyse af og forståelse for, hvad digitaliseringen betyder og hvordan man kan gribe det an.

Med kritisk tænkning forstår forfatterne evnen til at altid at forestille sig, at det kunne være anderledes. Men henvisning til Bruno Latours arbejde henviser de til credoet “It Could Have Been Otherwise (ICHBO)” som en forståelse af ‘kritisk tænkning’. Kritisk tænkning sættes ind i en sammenhæng, der opfordrer de studerende, elever, kursister til at tænke på alle fænomener ud fra, at de er skabt i bestemte sammenhænge, hvor der er forskellige interesser, magtforhold og økonomiske overvejelser på spil. Når man vil forstå et fænomen som eksempelvis, hvordan Snapchat fungerer, så er et perspektiv at tænke, hvem har hvilke interesser i, at det fungerer netop på denne måde og ikke anderledes, hvilke sammenhænge indgår det i og hvorfor - og hvordan kunne det have været anderledes?

Det er en rigtig god opfordring, der ligger i dette credo, fordi det denaturaliserer de artefakter, vi alle omgives af, og det denaturaliserer samtidig den særlige samfundsmæssige orden, artefakterne indgår i. Det kunne have været anderledes!

Dette betyder imidlertid ikke, at det kritiske perspektiv handler om at afvise eksempelvis digitale teknologier, men det handler om at få et perspektiv på teknologierne, så man kan forstå, hvordan de indgår i sammenhæng med andre dele af vort eget og at det samfundsmæssige liv.

Lærebogen insisterer her på et dobbelt blik - en opmærksomhed på, at den teknologiske udvikling kan bidrage til frigørelse fra noget, men også at den selvsamme udvikling i sig indeholder og bidrager til en ideologi, der kan virke undertrykkende eller fremmende for noget, der ikke nødvendigvis er en fælles interesse: “At digitalisering kan oppleves som både fangende og frigjørende på samme tid, er sentralt. Vårt forhold til ‘det digitale’ er både motstridende og komplekst…. Boken du holder i hendene nå, utforsker dette spenningsrommet for hvordan digitaliseringsprosesser kan ha både positive og negative konsekvenser samtidig“ (s.14).

I første del defineres digitalisering som de sociale og teknologiske ændringer, der er “knyttet til utvikling, innføring og/eller bruk av digital teknologi. Digitalisering innebærer både teknologisk endring i form av digitalisering (der verden oversettes til et maskinlesbart format) og sosial endring der samfunn, grupper og individer omorganiseres rundt og med ny teknologi” (s.33). Det afgørende er her, at man ikke kan forstå teknologier i sig selv, man må altid forstå dem i det netværk af aktører og interesser, de også er en del af. Der findes i dette perspektiv ikke teknologier, derfor giver det også mere mening, når man siger, at brugeren gør Snapchat, end at brugeren bruger snapchat. Helt i overensstemmelse med Latours forståelse, så er det at gøre noget med Snapchat ikke en sum af en bruger og et værktøj, men en ny entitet: ’snapchat-gøring’. Og i processen bliver såvel Snapchat, brugeren og det produkt, der kommer ud af det, til - og det sker i sammenhæng med andre snapchatbrugere og ikke-brugere i sociale konstellationer.

“Teknologibruk innebærer mer enn bare én gjenstand og én bruker (Latour). Teknologien inngår i et nettverk av mange aktører og er resultat av forhandlinger mellom design og bruger, andre teknologier og andre brukere - så vel som av politiske føringer, offentlige og lokale diskurser, økonomi, institusjoner, kunnskap, kjønnsroller og mye mer” (s.47).

En anden måde at sige det samme på er, at vi alle er cyborgs - vi er alle i forskellige konstellationer, hvor vi bliver til i vores brug af forskellige artefakter og i relation til såvel andre som de samfundsmæssige strukturer, vi fungerer inden for. De digitale teknologier sætter måske ekstra fokus på dette, men i princippet er det sådan man generelt må forstå, hvordan man agerer som menneske - og at man netop bliver til i denne ageren. Det er ikke sådan, at vi er en person, der så vælger at gøre noget. Selve vores gøren er at blive til som person. Sådan er det også i vores forståelse af digitale teknologier - og derfor giver det ikke mening at se teknologierne som enten neutrale værktøjer eller som noget, der determinerer vores liv eller den måde, vi skal bruge dem på. Der er altid tale om en samspil.

Dette kan måske lyde lidt (tekno-)filosofisk, men bogen formår at gøre disse samspil meget konkrete og håndgribelige ved netop hele tiden at være tæt på målgruppens formodede livsverden og gennem diskussion af meget nærværende eksempler. I gennemgangen af, hvad overvågningsteknologi gør, diskuterer forfatteren eksempelvis et arbejde med husdyrhold ved hjælp af digitale gærder. I stedet for at indhegne et område, hvor der må gå geder, så har man lavet et digitalt markeret område, og når en ged overskrider en grænse, så får det sendt en lyd via et halsbånd. Lyden bliver højere og højere jo længere væk en ged kommer fra det tilladte område, og kommer det meget langt væk, så får det et elektrisk stød. Gederne viser sig at være meget lærenemme, viser det sig.

Bogen eksemplificerer, hvordan mange løsninger på samfundsmæssige problemstillinger bliver solgt som løsninger på brugernes problemer, men i virkeligheden er løsningerne udtryk for nogle ideologiske strømninger eller valg, hvor man hele tiden forsøger at fjerne en række symptomer i stedet for politisk at tage stilling til selve problemet.

Mange digitaliseringsløsninger individualiserer problemer, selvom man kunne argumentere for, at der er tale om samfundsmæssige problemer. Eksempelvis kan en sundhedsapp, der skal hjælpe folk med at tabe sig, være noget, man vælger i stedet for at se på, hvad det er for noget mad, man producerer i samfundet - og hvordan man gør bestemte madvaner til et oplagt valg. Det kunne være anderledes og der findes altid andre måder at gøre det på - en app er et valg, der også altid indeholder bestemte værdier og forestillinger om, hvad der er normalt, og hvad man bør gøre. Digitalisering er en rigtig god undervisningsbog, der både formidler teorier og analyser på en måde, der forekommer relevant for den primære målgruppe. Den er fyldt med gode gennemgange og illustrative eksempler, og den tager udgangspunkt i sin målgruppes formodede hverdag. Forfatterne kunne måske også have valgt at skrive frem, at deres bog også producerer en forestilling om sin læser og dermed den ’normale studerende’, hvilket kunne have understøttet bogens overordnede pointe.