Maria Kjær Themsens værk om dansk kunst i de første to årtier af det 21. århundrede har fortjent fået en del omtale i pressen. De fleste større dagblade har haft fyldige anmeldelser af bogen, og hun er blevet interviewet på TV om bogens anliggende. Det er både naturligt og godt. Naturligt, fordi det vitterligt er i manges interesse at få en opsamling af den danske samtidskunst, som udfolder sig på så mange forskellige arenaer og gennem så mange forskellige medier, og godt, fordi det bør vække interesse, når nogen gør det møjsommelige arbejde og falbyder et rigt illustreret og pædagogisk oversigtsværk om kunsten.

De fleste anmeldelser har været skrevet af fagkolleger til Maria Kjær Themsen, der er kunstredaktør på Dagbladet Information. På den måde er en specialist blevet vurderet af andre specialister. Er snittet lagt korrekt? Er det passende at give samme mængde spalteplads til uerfarne som indflydelsesrige kunstnere? Giver det mening at opdele værket i otte medier, som kunsten udfoldes igennem (installation, skulptur, performance, lyd, mediekunst, maleri, papir & tekst og det offentlige rum)? Alle er enige om, at arbejdet er forbilledligt udført, men samtidig at der er nogle overraskende og mindre godt begrundede til- og fravalg.

Jeg støtter fuldt den ”fra-specialist-til-specialist”-anmeldelse i dagspressen. Det er helt legitimt, at offentligheden får vurderet et nyt hovedværk af eksperterne, der bruger mange vågne timer på at trevle igennem værker og litteratur for at kunne vurdere sagligt og kritisk. Men her giver jeg noget andet. Jeg er ikke kunstkender, men i stedet en ganske gennemsnitlig forbruger, der af og til går på museum, læser lidt artikler og bøger om kunst, ser nogle debatprogrammer og mere af den slags. Mit spørgsmål er derfor: Hvordan fungerer Berørt. Om dansk kunst i det nye årtusinde som guide for en som undertegnede?

Ret godt må jeg sige. Det første kapitel om den danske kunstscene i det nye årtusinde giver et hurtigt vue over den institutionelle ramme om kunsten, fx gennem gallerier, tidsskrifter/magasiner, økonomiske forhold, samfundsmæssige forhold og meget mere, og det er lærerigt at få en insiders vurdering af de aktuelle forhold. Særligt tilfredsstillende var nogle kritiske nedslag, fx mange kunstneres slemme økonomiske situation, hvor de udstiller uden honorar, mens direktører og kuratorer trækker store lønninger. Det virker urimeligt og bør justeres.

Hovedkapitlerne om kunstens forskellige medier er generelt stærke. Kjær Themsen henviser løbende til kunstteoretisk og filosofi-æstetisk litteratur, men det har en fin balance, hvor det ikke overgøres, men bruges aktivt til at formidle værkerne. Det er klogt, for de ofte dunkle filosofiske ideer kunne hurtigt skygge for den pædagogiske indsats. Nogle teoretiske nedslag nævnes måske en tand for en passant til at jeg får en klar fornemmelse af, hvad vi reelt taler om (fx den hurtigt opremsede diskussion mellem ”spekulative materialister” og ”den objektorienterede ontologi”).

Som håndbog og oversigtsværk er det mest bevendte de mange mini-analyser af kunstværker, der assisterer de mange flotte illustrationer. Ofte kan det være vanskeligt for mig at forbinde en mere generel beskrivelse af en kunstnerisk tendens med de ofte ret abstrakte og ”intertekstuelle” værker. Derfor er det rart at blive taget en tur rundt i turistbussen og tålmodigt blive undervist lidt. Det kræver også mere af formidleren, fordi alt for megen moderne kunstformidling lader sig gøre med luftige formuleringer som ”dette værk sætter spørgsmålstegn ved kønnet” eller ”dette værk kritiserer moderne forbrug” – men hvor leder spørgsmålet hen? Hvad er udsagnet? Og hvori består kritikken? Her hjælper Kjær Themsen på en veloplagt måde med at trænge ind i værkerne.

Bogens titel Berørt henviser blandt andet til Susan Sontags berømte udsagn om, at vi i fortolkningen af kunst har brug for en ”kunstens erotik”, hvor vi forføres af værkerne, i stedet for at drukne i intellektuelle analyser. Kjær Themsens bog er en klog og intellektuel gennemgang af den nyeste kunst i Danmark, men det er også en sensitiv, forførende og sprællevende indføring, som kan anvendes af høj som lav. Værket fremstår både vellykket og helstøbt, og menigmand kan sagtens være med.