Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Grænsen er nået / Elsebeth Aasted Schanz og Nils Arne Sørensen / 176 sider
Gads Forlag. ISBN 9788712058243
Anmeldt 11/2 2020, 19:47 af Hans Christian Davidsen

Grænsen er nået


Grænsen er nået

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Trykkerierne tjente godt på afstemningen i Slesvig i 1920. Trykpresserne sprøjtede plakater ud for at påvirke afstemningsresultaterne i de to zoner, den nordslesvigske første zone, hvor der blev stemt den 10. februar 1920, og den mellemslesvigske anden zone, hvor der blev stemt den 14. marts.

Historikerne skønner, at de tyske presser nåede at få trykt lidt over 200.000 plakater, der skulle agitere for et kryds ved Tyskland. På dansk side blev der trykt cirka 107.000 afstemningsplakater. På dansk side var det både et statsligt oplysningskontor, der stod for trykningen, samt Mellemslesvigsk Udvalg  - et udvalg som arbejdede for en afstemmning om det nationale tilhørsforhold i Flensborg og det mellemste Slesvig.

Det var også i Flensborg og i Mellemslesvig, der blev kæmpet hårdest på plakatsøjlerne, plankeværkerne og husmurene. I Nordslesvig vidste begge parter, danske som tyske, ret hurtigt, hvor det bar hen ad: Et dansk flertal var næsten uundgåeligt, men flere steder i Mellemslesvig var parterne mere usikre på udfaldet, og derfor fik den alt, hvad den kunne trække her.

Smukke aftryk
Lederen af Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By i Aarhus, Elsebeth Aasted Schanz, er sammen med professor i moderne historie Nils Arne Sørensen forfatter til bogen Grænsen er nået.

  Bogen indeholder smukke aftryk af plakater fra grænselandet med tilhørende kommentarer, perspektivering og fortolkning af de enkelte plakater. Bogen er inddelt tematisk med plakater, der har en historisk kontekst, plakater, der har en lokal forankring, plakater, der spiller på det økonomiske argument for det ene eller andet nationalitetsvalg samt plakater, der spiller på nationale symboler, flaget og nationalfølelserne.

Internationalt perspektiv
Afstemningen i Slesvig sættes også ind i et internationalt perspektiv. Der fandt også afstemninger sted i Eupen og Melmedy mellem Tyskland og Belgien, i Saarland, i Allenstein-området i Østpreussen, Marienwerder i Westpreussen, Oberschlesien mellem Tyskland og Polen samt Sopron og Kärnten i de østrigske grænseområder. I Polen plagierede man for eksempel Thor Bøgelunds berømte danske plakat “Mor tænk på mig - Stem dansk!”.

På dansk side fik plakaterne alle de rød-hvide farver, de næsten kunne få. For første gang siden 1864 blev det i Nord- og Mellemslesvig kunne danskerne legalt vise Dannebrog offentligt. Samtidig var det også første gang, at kvinderne i området overhovedet fik lov til at stemme. Det var netop i de år, hvor kvinders valgret var ved at slå igennem i flere europæiske lande.

Derfor fik en plakat som “Mor stem dansk” også en ekstra relevans. Skal man generalisere lidt for forståelsens skyld, kan man sige, at de danske plakater oftest er lyse og trykt i grundfarver, mens de tyske er præget af lidt mere mørke toner. Typisk spiller de danske plakater på håb, frugtbarhed, feminine dyder og økonomisk opsving, mens de tyske plakater refererer til en urgammel tysk ridderhistorie med ørne, gotiske bogstaver og riddere.

Sprog og sindelag
Grænsen er nået bringer nogle fine eksempler på, at sprog og sindelag heller ikke var identiske størrelser for 100 år siden. Især flere danske propagandaplakater var skrevet på tysk - for eksempel plakaterne “Keiner kann sehen wie du stimmst” af Harald Slott-Møller og “Flensburg wenn es deutsch verbleibt” af Rasmus Christiansen.

En vigtig del af tankegodset i de dansksindede, som talte for at få Mellemslesvig med til Danmark, var, at nok talte størstedelen af menneske i området tysk og var primært tysk-orienterede. I virkeligheden var de dog danske. De vidste det bare ikke endnu, og danskheden skulle vækkes til live - blandt andet med propagandaplakater med tysk sprog. Til gengæld er det svært at finde plakater, der talte til de tysksindede på dansk.

Det er en indbydende og velredigeret bog, der her er udkommet. Det er en kvalitet, at bogen har begge perspektiver, dansk på den ene side og tysk på den anden. Narrativet er heller ikke genforeningen, men afstemningen i Slesvig i 1920. At bruge betegnelsen “genforeningen” er udelukkende at anlægge et dansk-nationalt perspektiv. Fra tysk side betragter man ikke Nordslesvigs indlemmelse i kongeriget Danmark i 1920 som en genforening, men som Slesvigs deling. For hver tese er en antitese, og “genforeningen” er ét perspektiv, Slesvigs deling et andet. begge perspektiver har lige stor gyldighed.

Endelig er bogen sat ind i en historisk kontekst, hvor de dansk-tyske relationer skitseres kort, men særdeles præcist.

843
Forrige anmeldelse
« Populærkur i samfundet – ana... «
Næste anmeldelse
» Genforeningens arkitekt »