Som underviser på gymnasieniveau er det ikke sjældent, at man møder elever, der hjertens gerne vil beskæftige sig med populærkultur og dennes samspil med omverden. Dette kan eksempelvis forekomme i forhold til at skulle skrive større opgaver, som eksempelvis SSO eller eksamensprojekter. Selv om emner som disse er uhyre interessante, så er der nok en del undervisere, der ofte kommer lidt til kort, når de står foran at skulle vejlede eleverne i denne typer af opgaver. Det afhænger selvsagt af den enkelte undervisers kompetence, men det har været ganske svært at finde dansksproget faglitteratur, der fokuserer på netop popkulturelle fænomener og deres relation til det omliggende samfund.

Nu er der godt nyt, for forlaget Samfundslitteratur har netop udsendt Populærkur i samfundet – analyse af vekselvirkninger, der er en veritabel gave til såvel underviseren som de elever, der gerne vil vide mere om emnet. Selv om bogen kun har et omfang på lidt over 150 sider, så får forfatterne introduceret en masse vigtige grundbegreber, der knytter sig til bogens emne. Dertil får de introduceret en ganske brugbar oversigtsmodel, der kan benyttes til at anskueliggøre samspillet mellem tv-serier, tegneserier og andre popkulturelle fænomener og det samfund, som de optræder i, er en del af, og som de også kan påvirke til en vis grad.

Det giver næsten sig selv, at en bog – næsten uanset hvor velskreven den er – ikke når at præsentere alle aspekter af det meget brede, overordnede fokus, som den har sat sig for at undersøge, hvilket forfatterne også eksplicit gør opmærksom på undervejs. Til gengæld så er den en gave til den læser, som gerne vil grave et spadestik dybere, for forfatterne er ikke kun gode til at introducere en masse forskellige teoretikeres bud på emnet, og samtidig formår de kort at beskrive, hvordan de enkelte teorierne kan være en fordel at benytte i forbindelse med det aktuelle kapitels fokus.

I det første kapitel introduceres den vekselvirkningsmodel, der benyttes gennem hele bogen. I kapitel to diskuteres forskellene på populærkultur og højkultur, og det problematiseres, om man stadig kan benytte denne skelnen. I det tredje kapitel fokuseres der på modtagerens rolle og ikke mindst på de mange teorier, der har været i forbindelse med evt. skadelige virkninger, som den ’underlødige’ popkultur påstås at have på de, der forbruger den. Fjerde kapitel handler om zeitgeist’en og ikke mindst på, hvordan kulturelle strømninger og koncepter har en direkte indflydelse på de værker, der bliver produceret. Kapitel fem handler om intertekstualitet bredt set, og det allersidste kapitel fokuserer på, hvilken rolle teknologien har på værkets endelige udtryk med udgangspunkt i bl.a. McLuhan.

Selv om dette måske kan lyde ufatteligt tørt, så er Populærkur i samfundet en af de fagbøger, der er så velskrevet, at man ligefrem har lyst til at læse videre med det samme, man er nået til slutningen af et kapitel. En regulær fagbogs page-turner! Det kræver selvsagt, at man er interesseret i emnet, eller blot har lyst til at se, hvordan populærkultur kan være grundlag for akademiske nærstudier. Der er heldigvis sket meget på landets læreanstalter siden anmelder selv gik på universitetet, for i slutningen af 1990’erne var det nærmest uhørt at skrive projekter om fantasy, splatterfilm eller tegneserier. Heldigvis har både frisindede undervisere og ikke mindst bøger som denne været med til at rykke ved grænserne for, hvad der kan studeres.

Ud over at Populærkultur i samfundet er en vældigt velskrevet fagbog, så er det også en af de udgivelser, der giver masser af gode, konkrete eksempler på, hvordan teorien kan omdannes til konkret praksis. Det er helt tydeligt, at bogens forfattere går lige så meget op i forskellige teoridannelser, som de går op i Marvels superhelte og Stranger Things. Referencerne til en masse mere eller mindre nørdede fortællinger er hyppige og bliver brugt til netop at understrege, hvordan vekselvirkningsmodellen og ikke mindst de enkelte teorier kan spille sammen. Noget, som mange andre fagbøger godt kunne lære noget af.

Som nævnt er det eneste minus ved bogen, at forfatterne på de 164 sider ikke har mulighed for at folde de mange teorier, som de introducerer ud i detaljer, eller for den sags skyld forholde sig til, hvordan de enkelte teoretikere eller teorier rent videnskabsteoretisk forholder sig til hinanden. Dette gør heller ikke så meget i Kapellets optik, for bogen er jo netop tænkt som en indførsel i en lang række analyseværktøjer og tankerne bag disse i stedet for at foregive at være et definitivt værk om emnet. Hvis man havde haft ambitioner om dette, er det tvivlsomt – uanset hvor mange sider man ellers havde til rådighed – om dette kunne være muligt at skrive. I al fald er Populærkur i samfundet en kærkommen gave til den underviser, der elsker popkultur og vil benytte denne i den daglige undervisning, men måske især til gymnasieeleven eller den studerende på et af de første semestre på humaniora. Det er klar formidling i et sprog, der virker meget friskt i sammenligning med mange andre lignende fagbøger. Form og indhold går med andre ord op i en højere enhed og gør dermed Populærkur i samfundet til en af de bedste fagbøger, undertegnede har læst længe.