USA er ikke til at komme uden om, og hvorfor skulle man også det? De har fostret den ene store personlighed efter den anden, ikke kun politikere, men skuespillere, kunstnere, forskere. Rækken synes uendelig. Mennesker, som påvirker både enkeltmennesker og nationer.

Barck Obama er ingen undtagelse, og hvad er mere inspirerende end at sidde på valgdagen for USA`s præsidentvalg og anmelde Barack Obamas selvbiografi – Arven fra min far. Bogen er dog ikke skrevet for umiddelbart at gøre indtryk på vælgere til præsidentposten. Den udkom allerede i 1995, men den er først oversat til dansk af Poul Bratbjerg Hansen i forbindelse med valget i år. Og vi danskere synes ifølge alle medier at være helt vilde med Obama. Det bliver man ikke mindre, når man har læst bogen. Den danske version indledes med et rørende forord af journalisten Martin Krasnik, som fortæller om hans møde med Obama. Om hans stilfærdige, men magiske personlighed, på talerstolen rundt omkring i USA. Og allerede på side 1, om hans valgplakater, med kun èt eneste ord – Hope! Men hvad er det som skaber en personlighed, som har en magisk effekt på sine medmennesker? Det kan bogen selvsagt ikke svare entydigt på. Men Obama tager os med på en rejse. En hudløs ærlig og dannet rejse igennem sit liv - og opstande! Først og fremmest baggrunden som middelklassedreng med en særlig historie. Vokset op med sin hvide mor og sin hvide stedfar, fordi hans sorte far og hans mor ikke kunne opretholde et ægteskab. Faderen blev senere dræbt i en bilulykke.

Obama fortæller, hvordan han som lille dreng engang imellem kiggede i fotoalbum sammen med sin mor, hvor han så nogle af de få billeder, som han havde af sin far – en smilende, mørk mand. Han var afrikaner. Kenyaner af luostammen og blev født ved bredden af Victoriasøen på et sted som hed Alego. Det var en fattig landsby, men hans fars far var en dygtig landmand og var samtidig medicinmand med lægende evner. Hans far var vokset op på stedet, hvor han havde passet geder og gik på den lokale skole, som var skabt af den britiske kolonimagt. Hans evner viste sig at være så gode, at han fik et stipendium og blev udvalgt til at studere på universitetet i USA for senere at kunne tage sin viden om vestlig teknologi med hjem til Afrika, som er på vej mod et moderne Afrika! Dvs. faderen læste allerede som 23-årig på University of Hawaii, som denne institutions første afrikanske studerende. Og efter tre år blev han kandidat med en af de bedste eksaminer på sit hold. Og senere på et russisk sprogkursus traf han Obamas mor, en ung, genert amerikansk pige. De blev gift. Faderen fik endnu et stipendium. Denne gang til at få en ph.d.- grad på Harvard. Men økonomien tillod ikke, at faderen tog sin kone og sit barn Barack med. De blev hjemme hos bedsteforældrene. Og når fortællingerne om Barack Obamas far kom hertil, blev fotoalbummet lukket. Der var dog to ord, som Barack undrede sig over ”kolonialisme” og ”ph.d”.

Bogen er inddelt i tre afsnit med overskrifterne: Herkomst, Chicago og Kenya samt en kort epilog. Biografien fortsætter med fortællinger om de to forældres rødder og Obamas vej ind i de voksnes rækker, og kampen for at forstå sit ophav og finde sin egen vej med hele to verdensdeles tankesæt og historie som personlig bagage. Det er som om, at Obamas livsopgave er at bygge bro mellem to kontinenter både personligt og professionelt. For handler jobbet, som USA`s præsident, netop ikke om at bygge bro mellem mennesker, vel og mærke mennesker fra alverdens kontinenter?

Bogen gav mig associationer til en anden amerikansk forfatter, Nancy Friday`s feministisk, orienterede bog Skønhedens magt, som med samme legende lethed som Barack Obama fortæller om set og levet liv. Når min tanke igen falder på Skønhedens magt, er det fordi, jeg undrer mig over, om der virkelig er en sammenhæng mellem skønhed og magt. Det håber jeg! I Barack Obamas tilfælde er det den urokkelige magt, der opstår, når et menneske rummer både indre og ydre skønhed på samme tid. I medierne har vi oplevet Obamas ydre skønhed. I denne bog lærer vi Obamas indre skønhed at kende. Om Obama er en stor politiker ved jeg ikke, men et stort menneske er han.

Tror man, at Obama sætter mest fokus på skattelettelser og socialpolitik i sin biografi, tager man fejl. I biografien møder vi mennesket Obama. Et vidtskuende og følsomt menneske med talent for at skrive og fortælle, og som har valgt at sætte sit liv ind på at ændre verden.