Der er sikkert flere fra min generation, der tænker tilbage på konfirmationsforberedelsen som lidt af en ørkenvandring. Måske husker man en meget alvorlig præst, der i kedsommeligt tempo lirede skriftsteder af, fortalte om himmel og helvede, og om de frygtelige konsekvenser ved ikke at stadsfæste ens dåb. Dertil kom de tvungne kirkebesøg, hvor et af de få lyspunkter var at fnise, når salmerne eller prædiken indeholdt ordet ”glans”, eller ved juletid så højt som muligt ændre ordlyden i salmen Et barn er født i Betlehem til ”..og holde jul i GAMMELby” i hyldest til DRs julekalender. (Se, det afslører lidt om anmelders fremskredne alder). Der er heldigvis sket meget siden dengang, for i august 2017 udgav forlaget Eksistensen et sæt bøger, som i den grad kan peppe konfirmationsundervisningen op.

Guds ord – vores sprog består af to bøger og et sæt spillekort. Den ene bog er tiltænkt underviseren, som først bliver introduceret for de pædagogiske tanker, der skal danne basis for konfirmationsforberedelsesundervisningen. Som forfatterne skriver så er disse blevet til på baggrund af nyere pædagogiske ideer, bl.a. CL (Cooperative Learning) og ideer om, at det er eleverne selv, der skal have plads til at reflektere og komme til erkendelse, frem for at der er en underviser, som stringent dikterer, hvad der skal foregå. Kortspillet benyttes i disse øvelser.

De tretten forskellige kapitler eller undervisningsgange er tilrettelagt i både konkrete sekvenser (med minutangivelser) og præcise anvisninger til, hvordan man tilrettelægger de forskellige øvelser. Fælles for alle disse er, at de kommende konfirmander starter med en vidensafklaring, hvor der gives plads til meget frit at associere over dagens tema, så noget vidensformidling, hvor disse tanker gøres meget mere konkrete og endelig en abstraktionsdel, hvor det diskuterede bliver gjort mere komplekst, ofte i forbindelse med tekster, der er hentet direkte fra samler eller Biblen.

Indledningsvist skrives der også, at den præst, der tilrettelægger konfirmationsundervisningen frit kan vælge at køre frem efter de forskellige kapitler, eller hvilke af øvelserne der giver mening i forhold til dennes undervisning. Fælles for øvelserne er, at de både virker meget sjove og samtidig forklarer både bibeltekster, forskellige ritualer og sakramenter, samt de mange forskellige aspekter ved det at skulle forholde sig til kristendommen i et sprog, der både er nutidigt, uden samtidig at forfladige eller helt at ignorere ordlyden i de klassiske salmer og bibelteksten. Mange af de øvelser, der præsenteres har også karakter af leg og mange af formidlingsprocesserne skal foregå i mindre grupper, hvilket både giver noget frirum til præsten og til, at deltagerne i undervisningen kan danne deres egne meninger.

I forhold til enkelte af øvelserne kan man dog godt have en enkelt anke. Eksempelvis undrer det anmelderen (der selv tegner i ny og næ), at de sider i Konfirmandens bog, som er afsat til at denne skal tegne f.eks. en kirke (s. 45), er gengivet med tern, for ret beset ville en helt blank side da have været at foretrække. Dernæst er der på side 54 og 55 en øvelse, hvor konfirmanderne in spe skal analysere en række versioner af den sidste nadver. Disse reproduktioner er i bogen desværre så små, at man virkelig skal have de stærke læsebriller på for at ane alle detaljerne i det, man skal arbejde med. Dette kan selvfølgelig ordnes ved at uddele billederne i en bedre kvalitet eller at have eleverne studere dem på en computer, men det undrer bare anmelderen, når nu der er så mange andre aspekter i bogen, der er virkeligt gennemtænkte og gennemarbejdede.

Til sidst i Underviserens bog er der også en række sider, som præsten frit kan kopiere, da disse ark indgår i forbindelse med øvelserne. Der er ligeledes links til en hjemmeside, hvor disse kan printes ud fra – igen virkeligt fint tænkt og ikke mindst lige til at gå til.

Både bogen til underviseren og den, konfirmanderne skal benytte, er virkelig velskrevne. Opgaverne giver plads til både differentiering i undervisningen, og så får den enkelte elev selv mulighed og plads til at tænke over sin egen tro. Faktisk blev undertegnede, selv så mange år efter man selv gik til konfirmandforberedelse, flere gange både rørt og revet med, idet man (gen-)læste flere af de citater, som bøgerne gør brug af.

Selv om denne kapellan bestemt hverken er præst endsige er i familie med præster er vurderingen, at Guds ord – vores sprog er en virkelig god, effektiv og meget brugbar metode til at gøre de unge mennesker klar til den store dag og få dem til at indse, at der er langt mere at tænke over i forhold til konfirmationen end, hvor mange penge de får på dagen, eller hvad der skal ske på blå mandag. Det er udgivelser som disse, der kan få selv en halvgammel anmelder til at få lyst til at engagere sig en del mere i knægtens kommende kirkegang og ikke mindst måske ligefrem selv få lyst til at kigge forbi kirken, synge en samle, gå til alters og ikke mindst tænke over livets store trosspørgsmål.