Reformationsjubilæets talrige publikationer har alle mulige forskellige dagsordener. Nogle vil fortælle populært om Martin Luther. Andre vil give perspektiver på den lange række af samfundsmæssige forandringer, som reformationen på sigt bevirkede. Atter andre vil kritisere ofte oversete aspekter ved Luther og hans følgeres virke.

Kæmpeværket fra Syddansk Universitetsforlag med den lidet besnærende titel, Reformationen i dansk kirke og kultur 1517-2017, har tilsyneladende den monumentale ambition at ville det hele. Værket er digert, 1518 sider i samlet sum, og den har bidrag fra nogle af vort lands dygtigste historikere, teologer og kultureksperter. Samlet set er udgivelsen en milepæl i reformationsformidlingen i Danmark. Bøgerne er nemlig formidling af mange års arbejde med reformationens betydning for dansk kirke og kultur, og der er derfor tale om hårdt tilkæmpede læsefrugter mere end egentlig frontforskning.

Så selvom bogen udkommer på et universitetsforlag, så er der ingen fodnoter og kun sparsomme referencer til sekundærlitteraturen. Samtidig er værket et oversigtsværk, selvom meget er med, og det har derfor et leksikonalt præg. Det skæmmer ikke læsningen, tværtimod øger dette fremdriften, hvilket bliver helt evident, når man har læst de første sider igennem. Lægmandssigtet lykkes, og i den forstand er udgivelsen en klar succes.

Til forskel fra mange andre idéhistoriske fremstillinger, så har redaktørerne valgt at dele bindene i en kronologi, der viser kirkehistoriens lidt særlige udvikling. For hvor mange fremstillinger med et bredere fokus sætter et cut ved år 1600 for at få den tidlige oplysning med i ”bind to”, så fører bind et i denne udgivelse udviklingen op til år 1700. Det skyldes, at så kan man få den umiddelbart efterfølgende lutherske ortodoksi med, som var den første effekt af reformationen efter Luther og Melanchtons død. Ofte følger kirkehistorien sekulærhistorien på mange fronter, men her er der altså et kronologisk twist, som også er medtaget i denne udgivelse.

Hvert bind rummer en velskrevet og perspektivrig indledning ved redaktørerne, som i sig selv kunne stå som en samlet populærfremstilling af hele reformationshistorien. Derefter starter hvert bind med et internationalt udblik. I bind 1 og 2 er det ”europæiske” perspektiver, der gives, mens det i bind 3 er ”globale”. Meget sigende for den udvikling, vores verden har undergået siden 1900. Disse perspektiver er sprænglærde og engageret skrevet. Særligt var jeg glad for norske Tarald Rasmussens artikel i bind et, hvor han med stringens og klarhed giver perspektiver på trends i den nuværende lutherforskning.

De enkelte artikler er emnemæssigt meget brede, og det er givetvis et spørgsmål om smag og behag, hvilke der er mest interessante at fremhæve. Qua mit erhverv som teolog, fandt jeg de mange kapitler om teologiens debatter, de store og små teologer og universitetsteologiens udvikling meget stimulerende. Hvor den ortodokse periode var præget af stram, dogmatisk kontrol, bliver oplysningstiden og pietismen en tid med stor kreativitet, men dog også til tider med svigt af teologiens egenart. I slutningen af det 19. og i starten af det 20. århundrede brager liberalteologien ind med den historisk-kritiske metode, der udsætter Bibelen for voldsom kritik, og som efterlader kirken med et smalt, eksistentielt budskab. Derfra tager den dialektiske teologi, eksistensteologien, radikalteologien, feminismen osv. osv. over, for nu pluraliseres debatterne i nærmest det uendelige.

En gennemgående pointe i hele værket er, at der ikke var én reformation i Danmark, men en lang række reformationer, for reformationen og særligt Luther er blevet brugt på mangfoldige måder igennem tiden (deraf den gennemgående betegnelse ”lutherbilleder”). Særligt var Grundtvigs Lutherlæsning afgørende for den status Luther har i dag, for selvom Grundtvig havde stor veneration for Luther, så ville han ikke ukritisk overtage alle anliggenderne.

Bind tre afsluttes med ”Ti bud på den fortsatte reformation”, hvor forskellige forfattere giver deres bud på kirkens og teologiens fremtid inden for deres felt. Det er meget interessant læsning for én, der interesserer sig for kirkens liv, og indsparkene veksler mellem optimisme og pessimisme på kirken vegne. Næste reformationsjubilæum er i 2036, hvor det vil være 500 år siden, at reformationen kom til Danmark. Traditionelt er denne fejring mindre end NN17-jubilæerne, men om ikke andet bliver det interessant at se, hvor mange af disse ti prognoser, der holdte stik.