Grammatik er svært! Sådan sukker mange igennem hele skoleforløbet, når først dansk, så engelsk og siden tysk, fransk, spansk eller noget fjerde skal læres og grammatikken gennemgås. Kommer man på universitetsniveau, er én af udfordringerne, at det grammatiske niveau nu hæves betragteligt, selvom det mest fundamentale for mange endnu ikke er på plads.

Jeg har selv oplevet det på det teologiske studium, hvor vi lærer både latin, græsk og hebraisk. Vores pædagogiske latinlærer startede simpelthen med at lære os basal, dansk grammatik, så vi ikke blev hægtet fuldstændig af. ”Hvilken bedrøvelig tilstand hos danske skolebørn” vil nogen sikkert mene, men når man har tørret øjnene, må man overveje, om noget kan gøres.

Lise-Lotte Hjulmand og Helge Schwarz har i hvert fald forsøgt at gøre noget ved at udgive et dobbeltværk, der både gennemgår den engelske grammatik og giver konkrete og klargørende opgaver, som den studerende kan applicere og afprøve sin tilegnede viden på.

Det brugbare ved grammatikken, som bærer titlen A Concise Contrastive Grammar of English ligger allerede gemt i titlen. Den er koncis, altså kortfattet, og den er kontrastiv, altså en modstilling af to ting (her dansk og engelsk grammatik). Det betyder, at forfatterne igennem hele grammatikken har afsnit med titlen ”Problem for Danes …”, som så gennemgår de særlige udfordringer, der er for danske studerende på netop dette grammatiske punkt.

Et eksempel er tællelige navneord (s. 80). Her er problemet, at navneord nogle gange skal tælles på engelsk men ikke på dansk – og omvendt (fx tool(s) – værktøj eller furniture – møbel/møbler). Der er også en rigtig god forklaring – og ikke mindst praktisk hjælp – til at oversætte det danske ”man” til engelsk (s. 115-16). Der er mange løsninger på problemet, men forfatternes forslag om at omskrive man-sætninger til en passiv er anvendelig og simpel.

At grammatikken er koncis, betyder ikke at den undlader at diskutere mere komplekse grammatiske fænomener. Således gennemgås teorien om anaforiske og kataforiske referenter (s. 109) og den vigtige teori om verbers valens, altså hvor mange objekter et verbum kan tage, bliver også tager under kyndig behandling (s. 192).

Der er en fin vægtlægning her, således at nørderne kan arbejde i dybden, mens den almene studerende vil kunne skimme hurtigere hen over passagerne. Specialisterne har også fået deres eget kapitel i kapitel 11, som omhandler forskellene på britisk og amerikansk engelsk. Det er et sjovt kapitel at studere, men kan også ses som mere kuriøst i mine øjne.

Modalverberne, der altid driller, når man lærer nye sprog, bliver gennemgået grundigt. Forfatterne deler modalverber op i to grupper, ”likelihood” og ”obligation”. Begge bliver forklaret med en skala, der viser kontinuiteten mellem modalverberne (s. 218-220). Den form for grafisk hjælp (diagrammatisk) er altid god, når sproglæring er på programmet.

Sidst skal nævnes den gamle myte om, at det engelske sprog ikke har noget system for komma, men at man som sprogbruger blot kan placere kommaet, hvor man ønsker det. Det afliver forfatterne, som kommer med en hel stribe generelle regler, man bør følge (s. 329-333). Godt nok optræder ord som ”typically”, ”normally” og ”generally” hyppigt i afsnittet, men det underminerer ikke, at kommaregler også bør læres på engelsk.

Arbejdsbogen
I tillæg til grammatikken, som så lyset første gang i 2012, har Lise-Lotte Hjulmand nu udgivet en arbejdsbog med tilhørende svar, som den studerende kan bruge til at træne grammatikken. Hun påpeger i indledningen af bogen A Self-Study Workbook with Answer Key, at ”’Self-study’ should not be taken to literally” (s. 7). Den kan nemlig også bruges i gruppearbejde og på klasser, hvis underviseren ønsker det.

Arbejdsbogens tolv kapitler svarer til grammatikken ditto. Det gode ved arbejdsbogen er blandt andet de mange øvelser til hvert grammatiske fænomen, så man virkelig får trænet sin forståelse af teorien. Svarene bagerst i bogen er præcise og forklarer ofte også, hvorfor løsningen er, som den er. Det er nyttigt, da man ofte kan blive i tvivl, om man forstår løsningen, hvis man ikke får forklaringen med.

Et eksempel på det er oversættelsesøvelserne (fx s. 72-73), hvor Hjulmands egen oversættelse er kommenteret på side 263-264 med henvisninger til grammatikbogen, så eventuelle oversættelsesfejl eller –unøjagtigheder kan justeres og grammatikken (gen)læres efterfølgende.

Min primære anke mod denne pædagogiske og velstrukturerede arbejdsbog er, at der bruges forskellige betegnelser til opgaverne, som ikke altid er helt klare. Til nogle opgaver skal man ”comment”, andre ”explain”, ”account” eller ”describe”. Den første gruppe, altså ”comment” er meget fluffy. Det er for langt fra det definitoriske til, at det helt giver mening (fx s. 34). Særligt for nyere studerende, som stadig kan opleve en usikkerhed i forståelsen af grammatikken, er det ikke nøjagtigt nok.

Det tager dog ikke glansen af et suverænt dobbeltværk om engelsk grammatik, som i hvert fald for egen regning bliver en anvendelig bog at gå til i fremtiden. Det koncise, kontrastive og pædagogiske værk er et ærkeeksempel på anvendelig og praktisk grammatik. Storslået gjort!