Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

København Rundt. Byvandringer / Jesper Asmussen / 264 sider
Lindhardt og Ringhof . ISBN 9788711506714
Anmeldt 6/10 2016, 20:21 af Lars Ole Bonde

Byvandringer i København


Byvandringer i København

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Dette er ny udgivelse i en klassisk genre. Til de allermest klassiske udgivelse inden for genren hører R. Broby-Johansens 2-bindsværk Det gamle København (udgivet i 4 udgaver helt frem til 1978) og Det nye København (1959). Den kan fås antikvarisk og er stadig værd at læse, især hvis man vil blive klog på den arkitektur- og kulturhistoriske udvikling i vores hovedstad.

Jesper Asmussens nye bog København Rundt. Byvandringer er en helt anden type. Hvor Brobys bøger er i det kendte og handy ”Hvem-Hvad-Hvor”-format, er Asmussens en stor, tung og billedmættet sag i A4-format. Ikke et praktisk brugsformat – snarere en coffee-table-bog.

Byen opdelt i kvarterer
Efter et kort kapitel om Københavns oprindelse (årstalsliste plus illustrative kort) er bogen ganske enkelt disponeret ift områder: Gammelkøbenhavn, Slotsholmen, Christianshavn, Amager, Vesterbro, Frederiksberg, Nørrebro, Østerbro og Nykøbenhavn.

Herefter følger kort, sted- og personfortegnelser. De fleste kapitler er på en halv snes sider – men selvfølgelig kræver Gammelkøbenhavn næsten 75 sider. Bogen er meget rigt og flot illustreret, med store billeder i hovedteksten og mindre billeder, fx personportrætter i den brede margin/yderspalte. Nye og historiske fotos af lokaliteterne blandes med malerier, kort, tegninger og små detaljer. Afsnittene har ofte en lokalitet eller bygning som overskrift og indhold, men det kan også være historiske personer (fx Griffenfeld, Blekingegadebanden) eller et fænomen (Offentlige fruentimmere, Ildebranden i 1795).

Asmussens bog er klassisk på godt og ondt. Den informerer sagligt og stedvist underholdende om steder, som dannede mennesker gerne vil besøge og vide noget om. Den giver historisk og kulturhistorisk baggrund. Den har omfattende registre og præcise kort (fra Kraks København) med ruteforslagene indtegnet. Den er smukt og ofte opfindsomt illustreret – og desuden forsynet med en række QS-koder, så man kan finde den nøjagtige lokation via sin mobiltelefon.

Flot men upraktisk
Bogen er flot udstyret og meget fint boghåndværk, men denne kvalitet er samtidig bogens største problem. Den er simpelthen ikke handy at have med på turen, og det er man nødt til, hvis man vil følge turkortene og have glæde af koderne.

Bogen kræver en stor rygsæk eller taske, hvis man vil have den med på turen, og man kan ikke lige hive den frem fra cykeltasken, hvis man vil undersøge en detalje. Alle ruterne er meget lange, helt klart for lange til én vandretur (det gælder især Christianshavn og Amager), men man får ikke rigtig hjælp til eventuelt at stykke den op i mindre dele. Dertil kommer at mange af de lange stræk er helt ubeskrevne i bogen.

I traditionens fodspor Et anden træk ved bogen er dens traditionalisme. Hvis man er nysgerrig på skæve eller lidt anderledes seværdigheder i København skal man gå til andre bøger. Broby-Johansens er allerede nævnt. Jeg kan nævne et enkelt nyere eksempel: Den handy og meget brugervenlige Seværdigt København. 88 steder – kendte, mindre kendte og helt ukendte (Rosdahl, Frederiksen og Thornmann, 2014). Den er også opdelt i kvarterer (inkl. Valby), men der er ingen ruter, kun steder, som beskrives på ca. 1 side. Dask litteratur- og kunsthistorie har givet stikord til mange af de udvalgte steder. En forfriskende, anderledes guide.

Asmussen giver altid korrekt og god besked om de udvalgte steder og emner, men selvom fremstillingen er meget gedigen, kan man godt savne Broby-Johansens overblik og historiske panoreringer, hans uudtømmelige viden om historie, arkitektur og kultur - og hans ofte kritisk-knarvorne kommentarer til problematiske tendenser i samtiden.

I Asmussens bog leder man forgæves efter nøglepersoner og –områder i det moderne København, fx overborgmestrene Urban Hansen (Urban-planen) og Jens Kramer Mikkelsen (der har haft enorm indflydelse på Københavns udvikling og udseende de sidste 20 år). Et fantastisk sted som Sundholm (på Amager, lige ved siden af Urbanplanen) er kun nævnt i forbifarten - i afsnittet om Frederiksberg, hvor arbejdsanstalten lå engang.

Bogen anbefales derfor mest som hjemmelæsning til mennesker, der gerne vil sætte sig ind i Københavns kendte og blåstemplede steder eller vise København frem for udenlandske venner eller slægtninge fra andre dele af landet. Den giver appetit på at udforske hovedstaden – måske også de dele af den, som ikke er beskrevet her.

Forrige anmeldelse
« A Self-Study Workbook with answ... «
Næste anmeldelse
» Den dovne gurus guide til livet... »