Design fra de nordiske lande har været verdenskendt siden udbredelsen i 50’erne og 60’erne. Kendt for sin simplicitet og naturlighed har nordisk design spillet på lokale råvarer, idéer om at-købe-mindre-men-bedre og en base i et vigtigt forhold mellem tradition og fornyelse. Især det sidste betyder meget, for hvordan kan stilsikkerheden og udbredelsen fastholdes uden at henfalde i gentagelser af fordums successer?

En sådan tilgang synes at være grundlaget under Dorothea Gundtofts bog Nyt nordisk design, som smides på gaden i dag. Interessen i bogen er at spore, hvorfra succeserne kommer, hvor der er fornyelse og potentiale, og hvordan den viderebringes hos nye designvirksomheder og designere i dag. Derfor kan det naturligvis diskuteres, hvilke historiske og nyere aktører, der skal med, og hvem der ikke inkluderes. Der er truffet valg – ingen nævnt, ingen glemt.

Princippet for bogen er ikke repræsentativitet som sådan blandt designere. Idéen er snarere at vise nogle forskelle mellem de enkelte lande i en kort, koncis indledning, der sætter rammerne for design i Norge, Sverige, Danmark, Island og Finland. Der er historisk sikkerhed i indledningen, der dog kun er lidt et historisk krads i overfladen. Jeg savner lidt mere fokus på ligheder og forskelle.

Dernæst er bogen inddelt i tre dele: baggrunden, designerne og internationale kommentatorer. Idéen er god, fordi vi her kommer omkring en lang række virksomheder og designere samt steder som fx Berns Hotel i Stockholm samt får et internationalt blik ind på den nordiske designkultur. Her er alle lande ligeligt repræsenteret, og vi kommer ud mange kroge af det nordiske. Design fra de fem lande emmer af nordisk folkesjæl – og ja, den kan man sidde i, spise af og sove i.

Der er en række synteser, som er ret interessante i de interviews, der er foretaget. Det er slående, hvordan de nærmest alle konstruktivt forholder sig til tradition, og det er enormt interessant, at der er rigtig mange, som henviser til nordisk natur og skandinaviske bylandskaber som referencerum for design. Især Norge, Sverige og Finland har – i modsætning til Danmark og Island – en råvarenatur at trække på, som betyder en del.

Imidlertid er det ikke bogens ærinde at trække de store linjer op. Sådanne synteser må læseren selv danne i en bog, der er ret skematisk opbygget. Det er meget de samme spørgsmål, der stilles gennemgående, hvilket selvfølgelig giver bogens nedslag en sammenlignelig værdi. Dog betyder det, at bogen er mere et opslagsværk, end det er en bog om dansk design, der kan læses fra ende til anden.

Den skematiske karakter gør den ensidig og ensporet. Ydermere er det ikke altid klart, hvem der udtaler sig. I en række af interviewene er det enkelte personer, der er interviewet, hvilket umiddelbart virker fint, men i de tilfælde, hvor det er firmaer, der interviewes, er det ikke noteret, hvem der udtaler sig. Det gør samlet set, at svarene på de skematiske spørgsmål kommer til fremstå som velforberedte svar fra en kommunikationskonsulent. Det er ærgerligt, for det er en knækket troværdighed, som kunne være løst ved en simpel kildeangivelse (hvis det da ikke er netop en kommunikationsafdeling, der har stået for at strikke de rette svar sammen – eller endnu være: oversatte passager fra de hjemmesider, der i registret henvises til).

Den sidste del om de internationale kommentatorer er selvfølgelig interessant, fordi det altid er spændende at få et internationalt blik på det lokale. Her har Gundtoft interviewet centrale bloggere såsom Cathrine Lazure-Guinard, som har bloggen Nordic Design, og chefredaktør for House & Garden Dominique Browning. Disse interviews giver en fornemmelse af forfattere, der er vant til at skrive om deres emne (design) – og derfor løsriver de sig lidt fra det skematiske.

Nyt nordisk design er forsynet med mange flotte farvefotos og repræsentative billeder, der selvfølgelig emmer af reklameværdi. Det skal den slags fotos velsagtens gøre. Til gengæld er fotografierne i sig selv gode til at formidle den nordiske velkendte stilrenhed og åbne hjemmelandskab. Møbler og service er fremstillet som kunstværker, der taler for sig selv – via kærlig fotoæstetik.

Samlet set er Nyt nordisk design en pæn og tiltalende bog, der måske er lidt for lille til at være en regulær kaffebordsbog. Formen er formidlende, tangerende det temmelig ensformige, og det er knap med de store linjer, som løber gennem nordisk samtidsdesign. Det er lidt ærgerligt, fordi der i de interview, som Gundtoft har foretaget, faktisk er nogle gode muligheder for at vise større ligheder og forskelle mellem de fem nordiske lande, der er repræsenteret i bogen.