Den danske forfatter Kristian Ditlev Jensen har taget skridt, som man ikke umiddelbart forventer af en dansk forfatter. Han kom for eksempel på den ide at slå sig ned i Højer, så langt væk, man overhovedet kan komme fra spelt, cafe latte og de rigtige meninger i København.

I Sønderjylland blev han fascineret af det, der lå på den anden side af landegrænsen og ikke mindst kulturgrænsen - altså Sydslesvig, landsdelen, der indtil 1864 var et len inden for det danske monarki.

For to år siden flyttede han til Flensborg. Ikke for at have råd til en stor bil eller for at bo i en større by, som mange andre danske tilflyttere. Sammenlignet med København, hvor Kristian Ditlev Jensen engang havde sit hjem, er Flensborg også blot en lille, hyggelig provinsby, så ejheller dette var årsagen. Næh, det var såmænd noget så eksotisk som en rigsdansk nysgerrighed efter Sydslesvig, der har været forfatterens drivkraft.

Allerede sidste år flyttede Kristian Ditlev Jensen tilbage til kongeriget. Han måtte erkende, at meget alligevel var meget for anderledes i forhold til det Danmark, han kom fra. Kristian Ditlev Jensen kan sagtens tysk til husbehov, men når han skulle lede efter det rigtige tyske ord for en dingenot til internetforbindelsen i Toosbüystraße Flensborg eller udfylde en blanket på et offentligt tysk kontor, blev det lidt for forbistret for ham. 

Forfatteren måtte sande, hvordan mange af de nyankomne, immigranterne og de “fremmede” i Danmark oplever at komme til et nyt og anderledes land.

»En insisterende stemme«
I dag udkommer et synligt resultat af Kristian Ditlev Jensens ophold og besøg i landsdelen mellem landegrænsen og Ejderen. Sydslesvig - steder og mennesker hedder bogen, der har fået støtte fra Grænseforeningen. Det sidste - altså at bogen har fået støtte - får vi godt nok ikke direkte at vide i bogen. Her takker Kristian Ditlev Jensen blot Grænseforeningen for at have givet ham lov og frie hænder til at lave bogen.

Bogen må da også ses som et udtryk for Grænseforeningens rummelighed - ja, undskyld brugen af det for tiden ofte anvendte ord. Mens Grænseforeningen i flere år har plæderet for det flerkulturelle som et plus og nydanskere som en ressource, så har Kristian Ditlev Jensen i den offentlige debat indtaget en holdning, der ikke helt går i samme retning. 

Kristian Ditlev Jensen har i medierne påpeget faren ved indvandring i almindelighed og islam i særdeleshed, og det i et sådant omfang, at redaktør, forfatter og tidligere radikal folketingskandidat Bjarke Larsen forleden kaldte Kristian Ditlev Jensen for “en radikaliseret kristen dansker”. Det skete på netportalen Point of View International, som med egne ord er “et samlingssted for talentfulde skribenter med internationalt udsyn”.

Bjarke Larsen kaldte Kristian Ditlev Jensen for en “meget insisterende og højttalende stemme på den nationalkonservative højrefløj i debatten om indvandring, flygtninge og integration”.

Blik for mangfoldighed
Nu kunne man næsten tro, at Kristian Ditlev Jensen er en forstokket konservativ uden blik for mangfoldigheden.

Det dementerer Sydslesvig - Steder og mennesker dog helt klart. I forordet skriver forfatteren selv om sin bog: “Den vil invitere til nye forståelser, men ikke tvinge noget bestemt billede af Sydslesvig ned over nogen”. Her holder Kristian Ditlev Jensen, hvad han lover. Det gør han i et spændingsfelt mellem de læsere, der måtte mene, at Sydslesvig er et museumsstykke, som sagtens kan spares væk på den danske finanslov, og de læsere, der ikke kan få Sydslesvig nok og synes, at området er et fantastisk eksempel på, at man sagtens kan gå rundt med flere sprog, identiteter og kulturer oven i hovedet.

Bogens målgruppe er dog den gennemsnitlige dansker, og det vil sige en dansker, der stort set ikke ved noget om Sydslesvig. Derfor vil mange linjer i bogen af en kender måske kunne læses som en registrering af almindeligheder, men dog ikke være uinteressante.

Det gode ved at lade en skribent starte helt fra bunden er, at vedkommende går til sagen med helt nye øjne. Vigtigst er, at skribenten har en ballast og en baggrund, og den har Kristian Ditlev Jensen, om det så gælder kristendom og madkultur. To emner der med rette fylder godt i bogen. Lige som så meget andet er kristendommen og senere protestantismen kommet til Danmark sydfra, og madkultur har det med ikke at kende landegrænser. Pudsigt nok heller ikke kulturgrænser, som denne bog så fremragende beskriver det i kapitlet med den interessante overskrift “Rødgrødstyskerne og pølsedanskerne”.

Uventede refleksioner
Kristian Ditlev Jensen har en veludviklet evne til at se og reflektere og det ofte på en helt uventet måde. Han har eksempelvis en pointe, når han bemærker, hvordan man syd for grænsen stadig kan opleve noget så langsommeligt og gammeldags som torvedage med friske råvarer, mens man nord for grænsen dyrker discount.

Fotosiden er indbydende, omend knap så opulent som i Sønderjyllands-bogen, men billederne (hvoraf Kristian Ditlev Jensen står for størstedelen) gemmer på hver deres små historier uden alt for forklarende billedtekster.

Intet er som det ser ud
Bogen lægger ud med et besøg hos Gerda fra Læk, årgang 1925. Hun hører til gruppen af tyske immigranter, der kaldes kartoffeltyskere, der blev inviteret af den danske konge. Familien vendte sig senere 100 procent mod det danske og lagde så meget tysk fra sig, som den kunne. Gerda blev gift med en mand fra Tønder, og hans familie havde ironisk nok vendt det danske ryggen efter afstemningen i 1920 og flyttet syd for den ny grænse for det tyskes skyld. Men familien talte stadig dansk og sønderjysk.

Så er grænselandets særlige forhold ligesom ridset op og forklaret. Mange ting er slet ikke, som de ser ud til at være - og man kan da i hvert fald slet ikke rubricere et grænselandsmenneske ud fra det sprog, vedkommende taler.

Kristian Ditlev Jensen beskriver levende sit første rigtige møde med Flensborg: “Det jordnære er godt i Flensborg. Om hjørnet fra Toosbüystraße ligger Hansens Brauerei, der vigter sig ved at være Tysklands nordligste bryggeri med beværtning. Her er alt meget tysk - på den helt særlige måde, hvor det virker lidt institutionaliseret, men alligevel hyggeligt og nærværende”.

Sydslesvig - Steder og mennesker er udsendt i samme format og efter et koncept, som det forfatteren lancerede med sin såkaldte coffee table-book fra Sønderjylland. Imellem bogens essays og farvefotos bringes der breve og tekster fra sydslesvigere, som Kristian Ditlev Jensen har efterlyst i offentligheden. De fungerer knap så godt som i Sønderjyllands-bogen, hvor teksterne er mere fyndige og også mere spændende sat op rent grafisk. Det er lidt vanskeligt at forstå, at der er indkommet så få tekster fra sydslesvigere. Hovedparten virker til at komme fra sydslesvigere, der er bosat i Danmark. 

Den 5. januar 2016 gjorde Kristian Ditlev Jensen sig den ulejlighed at læse Flensborg Avis fra ende til anden - den dag den såkaldt midlertidige grænsekontrol blev indført. At det lige nøjagtig blev den dag, Kristian Ditlev Jensen pløjede sig igennem avisen, gør naturligvis kapitlet ekstra interessant.

Tour de force
I kapitlet Det ægte Norden? tager han en rundrejse over Angel til vadehavsøerne i Nordfrisland. Turen går fra købstad til købstad, fra landsby til landsby og ø til ø. Forfatteren vil have det hele med på denne guidede tour, hvor han vil have en masse med på relativt kort plads. Her bliver man lidt forpustet. Men bogen tager revanche i de efterfølgende kapitler, hvor forfatteren demonstrerer sin fine evne til at indsuge landskab og kulturlandskab og skrive levende ud fra sin fascination. I store og små reportager, som får essayform, og er fyldt med tankevækkende observationer og synspunkter.

Han fascineres af sydslesvigerne, deres lokale forankring og internationale udsyn, og skelner ikke altid så skarpt mellem det danske mindretal isoleret og den tyske flertalsbefolkning i området. Han dykker ikke ned i det institutionaliserede danske mindretal, som ellers nok fylder det meste af Sydslesvigs danske ansigt udadtil.

Tonen er behagelig og bliver allerhøjst kuriøs. Skyggesider og konfliktstof er ikke forfatterens ærinde. Man får som i Sønderjyllands-bogen det indtryk, at her er rart at være.