Han blev kaldt »tarvelig« og en »lille abekat« af Edvard Brandes - der var med til at grundlægge »organet for den højeste oplysning«, dagbladet Politiken.

Og Georg Brandes svingede sig op til at være lidt af en macho, da han beskrev forfatteren Herman Bang: Han havde »en middelgod Fruentimmerforstand. Der er ingen mandig Gang i hans Tanker«, skrev altså Georg Brandes.

Men mest brutal var forfatterkollegaen Johannes V. Jensen, da denne i 1906 offentligt anklagede Herman Bang for homoseksualitet:

»Staklen der næppe nogensinde har haft et Vaaben i sin Haand, lider formodentlig i Øjeblikket af platonisk Kærlighed til en Løjtnant«. Løjtnanten der blev refereret til var en ung skuespiller, som Bang havde indledt et forhold til ti år forinden. Og hvad Johannes V. Jensen mente med »Vaaben«, ja det kan man kun gisne om. Herman Bang var bøsse, men nødt til at tematisere sin seksuelle orientering bag masker. Angrebet fra Johannes V. Jensen var den direkte årsag til, at Herman Bang forlod Danmark og slog sig ned i det seksuelt langt mere frigjorte Berlin. Her udsendte han i 1908 en tysk oversættelse af sine noveller, som kom til at hedde Aus der Mappe.

Disse noveller har professor Heinrich Detering fra Göttingen nu genudsendt i samarbejde med Claire-Christin Busche, der ved universitetet i Göttingen arbejder på sin doktorpromotion om den danske forfatter.

Aktuel relevans
Aus der Mappe - Erzählungen und Betrachtungen indeholder ud over de nævnte noveller kommentarer til disse, noteapparat samt en hyldest til den tyske forlægger SamuelFischer også Bangs bekendelse Gedanken zum Sexualitätsproblem. Denne tekst blev skrevet i 1909 og blev først offentliggjort ti år efter Herman Bangs død, altså i 1922.

Novellerne er blandt andre Præsten, Fragment, Julegaver, Se juletræet, Slagen, En besynderlig historie og Alle gode gange i deres danske titler.

Teksterne har på flere niveauer en aktuel relevans, når det gælder temaer som homoseksualitet og berømmelse.

København oplevede som London og Berlin i begyndelsen af det 20. århundrede en moralsk bølge omkring mandlig homoseksualitet. En bølge, som i dag også kan opleves andre steder i både den industrialiserede verden og i strengt traditionsorienterede udviklingslande. Homoseksualitet er i bedste fald noget, der skal retfærdiggøres. I værste fald livsfarligt.

Den trøstesløse berømmelse
Og se så, hvad Herman Bang skriver om berømmelsen - linjer, der kan læses med stort udbytte, hvor begrebet berømmelse ofte respekteres med større vægt end Vorherre:

»Intet forekommer mig så trist eller så trøstesløst som berømmelsen. Den er en celle, i hvilken Guds grønne jord er indespærret. Den er en mur, som skiller os fra livet. »Den berømte« er ikke elsket. Man beundrer ham som en statue på en sokkel. Men stiger han, som jo også har et hjerte, ned fra soklen for at være et menneske blandt andre mennesker, foragter man ham som en ligegyldig eller sågar en uværdig. Den berømte er lænket til sin egen berømmelse, ja, han må klamre sig til den. For svinder glansen i hans stålrustning, og forringes hans dåd, dør han – forhånet«, skriver Bang i epilogen til den tyske oversættelse af hans noveller.

Set i et i et dansk-tysk lys er denne udgivelse særlig interessant. Herman Bang, der blev født på Als, kom til at høre til bestsellerne på bogmarkedet i det tysktalende kulturområde. Derimod er han sørgelig ukendt i andre sprogområder.

Thomas Mann var en af Hermann Bangs største beundrere og følte sig dybt beslægtet med den danske forfatter. Også i DDR oplevede Bang et boom. Her blev han læst som socialrealist - hverken mere eller mindre. Genoptrykket er udsendt som sidste bind i bogserien Landessprachen: Literatur in Schleswig und Holstein.

Blå bog - Herman Bang
• Født den 20. april 1857 som præstesøn i Asserballe på Als, senere opvokset i Horsens, fra midten af 1870’erne bosat i København.
• 1879: Forfatterdebut med essaysamlingen Realisme og realister.
• 1880: Skønlitterær debut med novellesamlingen Tunge melodier.
• 1880: Romandebut med Håbløse slægter, der beslaglægges af politiet for usædelighed.
• Senere litterære hovedværker bl.a. Ved vejen (1886), Stuk (1887), Tine (1889), Ludvigsbakke (1896), erindringsbøgerne Det hvide hus (1898) og Det grå hus (1901), Mikaël (1904) og De uden fædreland - (1906).
• Desuden omfattende virke som journalist, teaterkritiker, instruktør og skuespiller.
• Flere udlandsophold som følge af den såkaldte sædelighedsskandale i 1906, hvor forfatteren Johannes V. Jensen håner Bang for hans homoseksualitet.
• Død den 29. januar 1912 i Ogden City, USA under en foredragsturné.