Ethvert større forlag med respekt for sig selv har en serie af udgivelser, der introducerer til studier i forskellige emner, til nystartede studerende og andre kapable læsere. Routledges serie hedder The Basics, og serien af udgivelser er lang. På disse lange lister er der som regel også udgivelser om film – og på Routledges liste er der selvfølgelig også en. Amy Villarejos fine Film Studies er nu udkommet i anden udgave – kun lettere revideret.

Villarejo er institutleder og professor på Department for Feminist, Gender, and Sexuality Studies ved Cornell University i New York, USA. Hendes forskerprofil har i flere år – i tråd med instituttets fokusområde – har været queer studies med særligt fokus på film. Senest har hun udgivet bogen Etherial Queer (2014), der beskriver forandringen af tv-repræsentationen af homoseksualitet siden 50’erne. Hendes personlige engagement i dette felt viser sig også i Film Studies i hendes fremskrivning af, hvad fremtidens filmstudier vil byde på, men det fylder ikke for meget.

Hendes kapitelstruktur er elementært klassisk og ligetil for nystartede studerende. Hun indleder med et kompakt kapitel om ’The Language of Film’, som reelt set er en indføring i næranalyse af film. En bredere vinkling end den meget anvendte stiltilgang man kender fra Kristin Thompson og David Bordwell, og er derfor en yderst fin og anvendelig skitse og oversigt til den enkelte. Kapitlets titel antyder en vis semiotisk fundering, men det er kun en måde at vise, at det er filmisk næranalyse, det handler om. Det er (heldigvis) ikke en Christian Metz-inspireret metode, der lægges op til.

Næste kapitel om ’The History of Film’ er mere originalt og interessant, men vigtigt at bemærke er det, at de øvrige kapitler baserer sig på første kapitel. Forstået på den måde, at næranalysen er / kan være et fundament under de øvrige. Filmhistorie er et tveægget sværd for Villarejo. På den ene side er det selvfølgelig filmhistorie, som vi kender den. Så skete der A, og så kom B. Men samtidig bruger hun dette overbevisende til at vise, hvordan man kan forstå film som historie, fordi mediet er så visuelt stærkt. Vi ihukommer med film på en måde, der overskrider elementær periodisering.

De næste to kapitler tager fat om ’The Production and Exhibition of Film’ og ’The Reception of Film’. På sin vis er dette som kontekst omkring ’The Language of Film’ en helt klassisk kommunikationsmodel, hvor afsenderen sender et medium til en modtager. Men inddragelsen af filmvisningens kulturhistorie gør førstnævnte ret spændende, mens sidstnævnte dog taber lidt momentum, fordi kapitlet forbliver hovedsageligt receptionsæstetisk. Selve receptionsstudierne, altså der hvor seeren reelt undersøges, fx som hos John Fiske, er desværre helt fraværende.

Produktionskapitlet er også en anelse smalt og centrerer sig omkring de tre aspekter: stjerner, genre og distribution. Ud over at kapitlet giver et udmærket leksikalsk overblik over, hvem der gør hvad undervejs i en filmproduktion, får vi faktisk ikke rigtigt et indblik i, hvordan filmproduktion kan analyseres. I stedet handler det om, hvem der producerer, og ikke så meget, hvordan vi kan forstå produktionsomstændighedernes indflydelse på filmen. Det dukker dog drypvist op undervejs, men som samlet tilgang til produktionsanalyse fungerer kapitlet ikke.

Derfor er kapitlerne om produktion og reception bogens umiddelbart svageste, og for flere traditioner – herunder også den danske filmvidenskab – vil nogle af aspekterne være lidt misvisende. Især den kvantitative og kvalitative receptionsanalyse er savnet. Men det er også svært at koge store og ikke mindst stolte traditioner ned til en maggiterning, som den interesserede selv kan opløse i en filmanalyse. Begrebsapparatet (der også listes til sidst i et fint vokabular) og opslags- og referencesystemet med en god bibliografi er opdateret og meget brugbart.

Afslutningsvist drister Villarejo sig til at forudsige filmstudiernes – og filmens – fremtid. Her peger hun bl.a. – og måske ikke overraskende – på queer studies som en fremtid, men hun viser også en vej ind i en af de mest interessante vinkler på filmstudier i nutiden, nemlig den Deleuze- og Merleau-Ponty-inspirerede krops- og affektionstilgang. Hun inddrager også psykoanalysens stadige tilstedeværelse i filmanalysen. Noget er åbenbart svært at fortrænge. Hendes afrundende inddragelse af digitaliseringen af filmen og dens udfordring af realismebegrebet er også vigtig, men inden for udgivelsens omfang sparsomt behandlet.

Samlet set er Amy Villarejos Film Studies en rimelig anvendelig og overbliksskabende bog om filmstudier. Den skiller sig fint på flere punkter ud fra andre tilgange. Især dens kapitel om filmhistorie er spændende læsning. Den har sine problemer, og fraværet af kvantitative og kvalitative receptionsstudier samt en alt for lidt funktionel produktionsanalyse er de største mangler. Stedvist bliver den lidt springende og kortfattet, men det er svært at anfægte dette, når bogen er flot holdt lige under 200 sider. Især bogens referencesystem giver den studerende gode beføjelser til selv at gå i dybden med de imponerende mange vinkler, som Villarejo dækker.

English summary
Generally, Amy Villarejo’s Film Studies is an operable book on film analysis which creates a good overview of the field. On more than one point it stands out from similar works. Especially the chapter on film history is stimulating reading. There are, however, also some problems; the absence of quantitative and qualitative reception studies and the less than operable production analysis are its greatest inadequacies. Here and there the book is fragmentary and brief, but it may be hard to question this, when the book is kept under 200 pages. Indeed the reference system of the book provides the student with excellent opportunities to get in depth with the impressive amount of angles covered by Villarejo.