Første gang, anmelderen mødte en side af samfundet, som var totalt ukendt land, var i en sangtime. Det satte sig dybe spor i den lille podes ellers så trygge verden. Det var visen om ”Jens Vejmand”. Kunne nogen overhovedet have haft det sådan? Havde sådanne mennesker virkelig levet. Vi hørte jo ellers kun fortællinger om borgerskab og konger.

Erindringen dukkede op med stor voldsomhed ved læsningen af journalist og forfatter Ole Sønnichsens nye bog om de danske udvandrere til Amerika: Rejsen til Amerika. Selv skriver han indledende om to unge, nygifte, der havde besluttet sig for at søge over Atlanten i 1856: August på 27 og Ane på 26, fattige, jordløse og uden børn. I sine erindringer skrev August senere om baggrunden for at forlade fædrelandet, hvor herremandens stok stadig kunne danse lystigt rundt på rygstykkerne: ”Herremændene er kommet til verden af spyfluerne, ganske små i begyndelsen, men store nok til at begynde at sladre og skælde ud og gøre fordring på en mageløs æresbevisning fra tjenernes side. Det var disse maddiker, der voksede frem til herremænd og som satte forrådnelse i Danmarks samfund...” Det kunne lyde som et kommunistisk kampskrift. Men det er ene og alene en af stemmerne fra dybet, som Aakjær kaldte det.

Afskaffelsen af enevælden med Grundloven havde ikke ændret noget som helst for de små i samfundet. De jordløse havde ingen stemmeret og stod på alle måder uden for samfundet. De levede i elendighed og fornedrelse.

Fremragende historieformidling
Hidtil har det særligt været Kristian Hvidts Flugten til Amerika (1971), der har været værket om den danske udvandring. Om drivkræfterne bag denne i perioden 1864-1920. Det er over 40 år gammelt disputatsstof, så det er med stor spænding, man har set frem til en ny fortælling – også for en bredere læserskare.

Den får man til fulde i Rejsen til Amerika, der bygger på et utroligt og fornemt researcharbejde. Beretningen er – med forfatterens egne ord – ”fortalt som en dramatisk og levende dokumentarisk historie stykket sammen af breve, dagbøger, erindringer, artikler, illustrationer, fotos og anden research i USA, Tyskland, England og Danmark...” Det store noteapparat og den fine litteraturliste understreger til fulde kvaliteten.

Bogens helt store styrke ligger i den menneskelige synsvinkel. Her er udvandrerne ikke reduceret til statistiske kurver og tabeller. Her synes det som om, det er Berthold Brechts spørgsmål, der er udgangspunktet: ”Hvem byggede Thebens syv porte?” Og så dukker de ellers op fra dybet disse mennesker – disse skæbner, disse ellers navnløse – beskrevet i et fornemt og yderst læseværdigt sprog: ”Jens Christian Andersen Weibye gik op og ned ad gulvet og græd tvivlen ud. Han var i vildrede; usikker, nervøs, spændt og forventningsfuld på én gang...” Læseren er der – ser denne mand for sig. Det er præcis sådan, historie skal formidles. Bygget på stor faglig viden og indsigt. Og fortalt så der bliver stille i stuen. For nu at være lidt altmodisch.

Mange indfaldsveje
Forfatteren har bygget bogen op i 5 hovedafsnit: Prolog: Længslen efter frihed, Del I: Amerika feberen, Del II: Flugten fra Danmark, Del III: Rejsen over havet, Epilog: Ind i det amerikanske

Hvert afsnit indeholder adskillige kapitler, hvor styrken som nævnt ligger i, at vi bliver præsenteret for de talrige enkeltpersoner/familier, der søger bort. Samtidigt med at den faglige dimension hele tiden holdes for øje.

Man må jo automatisk stille spørgsmålet, om ikke de danske udvandrere blot var en lille brik i det, der blev Amerikas store indvandringsbølge, hvor hele 34 millioner europæere tog over Atlanten til det forjættede land. (Amerikanske kilder sætter dog tallet noget lavere. Her drejer det sig om 30 millioner i perioden 1815 – 1915). Kvantitativt er det rigtigt. Men det er en vigtig del af den danske historie.

I kapitlet ”Den glemte bølge” stiller Ole Sønnichsen spørgsmålet: hvem var så de danskere, der rejste i perioden 1850-1920? ”Hele 43,2 procent af dem, der forlod Danmark, var nemlig landbrugsarbejdere, men yderligere 25,6 procent af udvandrerne var tyende og arbejdere i byerne. Det betød, at næsten 70 procent af udvandrerne var unge mennesker på omkring 25 år fra Danmarks laveste klasse...” I øvrigt skal forfatteren roses for, at han kommer ind på de 50.000 sønderjyder, der udvandrede efter nederlaget i 1864. Hellere det end at være tysk. Den gruppe får forhåbentlig på et tidspunkt deres helt egen fortælling.

Drama følger på drama i bogen. For det var absolut ikke altid lykken lå på den anden side af havet. Hvis man overhovedet nåede over. Undervejs får vi nemlig rystende beretninger om både dødsfald og uhyggelige forlis, der kostede mange livet, før de nåede at sætte foden på amerikansk jord. De fik i stedet en kold begravelse i dybet. Det er voldsom læsning.

Bogens henvisninger
For den læser, der får lyst til selv at gå videre, er der nok af henvisninger at tage fat på. Forfatteren slutter med at henvise til ”Film og Tv-serier”. Her er der dog en alvorlig mangel. Der burde have været en henvisning til nogle af de mange websites, der findes om udvandringen. Både danske, skandinaviske, europæiske og amerikanske. Jeg tillader mig her at bringe et link, der kan sende læseren videre i oplevelserne på hjemmesiden Destination America. Herfra linkes der yderligere til en lang række interessante sites med alle mulige kildematerialer.

Som det fremgår, er der al mulig grund til at rose forfatteren for denne udgivelse. Spændende, oplysende, velfortalt og veldokumenteret. Meget bedre kan det vist ikke gøres. Det er derfor med stor forventning, man ser frem til bind II, der skulle udkomme i 2014.