I Danmark har debatten om det sociale område og socialt udsatte fyldt meget de seneste år. I kølvandet på finanskrisen kom en række konsekvenser såsom stigende arbejdsløshed, og i takt med, at statskassen kom mere og mere under pres ift. udbetalinger af offentlige overførselsindkomster, er presset for offentlige nedskæringer steget ligeså. Dette har medført talrige af diskussioner og heftige debatter mellem politikere, aktører i det sociale system og mellem danskere mere bredt. Personer som ”Fattig-Karina” og ”Dovne-Robert” sparkede til debatten om, hvornår man er fattig, og om danskerne præges af en kræve-mentalitet. Dette kaldte til en værdidebat om, hvorvidt der indbygget i velfærdssamfundet er et indbygget yde-nyde krav, om vi har krav på velfærd, og hvis ikke vi har, hvem er så velfærdsydelsernes retmæssige modtagere? Samtidig med, at debatten har raset, og mere tydeligt end i mange år har ridset grænsefladerne mellem liberalistiske og socialistiske politiske dagsordner op, har konsekvenserne af, hvad manglende indsats fra velfærdssamfundet kan føre med sig, rystet danskerne.

Sager om social armod i ”Brønderslev-sagen”, Lisbeth Zornig Andersens fortællinger fra det ”Under-Danmark”, der i mange år og til stadighed præger hende og hendes familie, og sager om ældre og handicappede, der får mindre hjælp, end de har behov for, eller helt glemmes, er blot eksempler. Dertil kommer undersøgelserne, der viser, at hjemløsheden blandt særligt unge er stigende, at der til stadighed handles kvinder i Danmark, og fortællingerne om, at frivillige i stigende grad overtager arbejde, der før lå i velfærdsstatens forpligtelser. Disse mange emner om forholdet mellem danskerne og velfærdssamfundet har dermed tydeligt fyldt den politiske dagsorden og i diskussionerne ved danskernes middagsbord. Det er disse debatter og emner, der er genstandsfeltet for samtalebogen De Udsatte. Den har undertitlen Hvordan skal velfærden fordeles? Bogen er forfattet af Ulla Abildtrup, journalist ved DR, men tre kvinder velkendte på den socialpolitiske scene bidrager gennem deres samtaler om alle disse mange emner, til bogens form.

Tre stærke stemmer der endelig får plads
I værket diskuterer den tidligere formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post, tidligere socialminister fra Konservativt Folkeparti Benedikte Kiær og cand. polit. og tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen emner fra forebyggelse af social armod, deres holdninger til sociale ydelser, hvem der bør modtage dem og under hvilke vilkår, virksomheders roller som aktører i velfærdssamfundet, negativ social arv, den frivillige sektors funktion og begrænsninger, prostitution, ældre, handicappede og meget mere. Samtalerne er et interessant indblik i disse tre markante kvinders holdninger. Det er tre kvinder, der alle ønsker social lighed og velfærdsstaten, men som qua deres nuværende og tidligere personlige og arbejdsmæssige ståsteder, har ganske forskelligartede synspunkter ift., hvad der skal til, hvis velfærdsstaten skal bestå, hvilken form velfærdssystemet bør have, hvilke udfordringer systemet har og om, hvordan man bedst hjælper socialt udsatte igennem brug af velfærd.

Samtalerne er interessante og giver nyt liv til de mange diskussioner. Det er interessant, fordi det netop er sjældent, at tre personer fra så forskellige baggrunde og tre personer med så stor tyngde får lejlighed og plads til at diskutere og folde deres perspektiver ud. Oftest har vi set disse tre personer separat i de debatter, der har fyldt nyhederne, og ofte har deres fremtræden i medierne været i relation til de mange enkeltsager, der til stadighed er i mediernes fokus. Her får de tre kvinder mulighed for at folde sig ud, de får plads som sjældent gives i den hektiske nyhedsstrøm, og de får lov til at fortælle om deres holdninger, menneskesyn og forslag til fremtidens velfærdsstat. Dette sker uden, at det nødvendigvis er i relation til en særlig begivenhed, eller er i forhold til de enkeltsager, hvor de hver især har specifikke kompetencer. Derigennem lærer man som læsere dem og deres standpunkter bedre at kende.

En introduktion til fakta om udsatte i Danmark
Mellem disse samtaler træder Ulla Abildtrups journalistiske baggrund frem i en række afsnit, der fortæller om diverse fakta og undersøgelser inden for de enkelte områder under paraplybetegnelsen velfærdsstat og social udsatte. En lang række af citater og diskussioner fra de mange forskellige aktører i de forskellige debatter om velfærdssamfundet og socialt udsatte fremstilles og anvendes til at formulere de spørgsmål og temaer, som Bettina Post, Lisbeth Zornig Andersen og Benedikte Kiær diskuterer. Dette bidrager positivt til bogen ved at minde læseren om de mange undersøgelser på området og til at sætte rammen for de tre kvinders diskussioner. Det bidrager videre til, at debatten ikke blot drukner i holdninger, og er med til at gøre bogen til en kærkommen kilde til at huske de debatter omkring velfærd og social udsathed, som vi ofte glemmer, når medierne slukker kameraet eller nyhedsværdien er dalende.

Værket er et godt og solidt indspark til de vedvarende refleksioner omkring velfærd og socialområdet, som vi som samfundsborgere må gøre os. Værket er lærerigt og interessant læsning for alle, der ønsker flere og nye perspektiver på social udsathed og for fremtiden for vores velfærdssamfund.