Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Spis grønt hele ugen / Alice Hart / 256 sider
Lindhart & Ringhof. ISBN 9788711392119
Anmeldt 17/2 2013, 21:06 af Christina Mohr Jensen

Spis grønt hele ugen


Spis grønt hele ugen

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

De fleste folk vil gerne spise flere grøntsager, men i bl.a. den danske kultur svigter kreativiteten ofte, fordi mange af os er vokset op med, at det grønne er det farverige tilbehør til retter, hvor kødet ofte spiller førsteviolin. Derfor kan den nye kogebog Spis grønt hele ugen af Alice Hart måske være en kærkommen hjælper i køkkenet, når vi forsøger at hente inspiration. Alice Hart har i dette værk sammenkogt sine kompetencer som kok, madskribent, mad stylist mm. og skabt en spændende og indbydende kogebog, der ikke indeholder et eneste gram kød. Til gengæld præsenteres man for en perlerække af skønne retter og grundopskrifter.

Selve kogebogen er inddelt i en række overskuelige og logiske kapitler, der bl.a. giver inspiration til både morgenmad, supper, til de aftensmåltider, hvor tiden og ingredienserne er få og til de lejligheder, hvor der er tid, overskud og humør til at kreere de store festmåltider. Der er retter med ingredienser fra de forskellige årstider, hvilket gør bogen anvendelig i selv de koldeste vintermåneder og retternes tyngde, fyldighed og drøjde er tillige tilpasset årstidernes skift. En lang række af kogebogens opskrifter udgør hele måltider i sig selv som f.eks. en række lækre pastaretter, fyldige varme salater og spændende og varierende supper. Blandt andet kan nævnes rigatoni med chili, parmesan og valnødder, quinoa salat med persillepesto, tranebær, ristede hasselnødder med svampe og sursød vietnamesisk suppe.

Videre byder kogebogen også på en række opskrifter på retter, der både kan anvendes som spændende tilbehør til forskellige fiske- og kødretter, og dette gør bogen relevant for de, der er interesserede i mere og spændende grønt, men som ikke ønsker at droppe kødet. Ydermere indeholder bogen opskrifter på brød og kager, der kan anvendes som yderligere tilbehør og dessert og sågar opskrifter på hjemmelavet yoghurt og friskost til de, der ønsker at prøve kræfter med at lave disse produkter fra bunden.

Selvom værket udelukkende har et fokus på at anvende grøntsager i alverdens afskygninger og tilberedninger, er der dog ikke tale om en egentlig slankebog. Der anvendes skønne oste som parmesan og gedeost, pasta, brød, nødder med videre, så er man på jagt efter inspiration til det slanke køkken, vil en række af opskrifterne i bogen nok dømmes uegnet eller bør modificeres. Fokus er i stedet på det nydende køkken – et køkken hvor salt, syre, fedme, blødt, knas mv. balanceres for på den måde at præsentere, hvorledes måltider med grøntsager kan indeholde alle de grundlæggende elementer, der vil få de fleste kødspisere til at glemme, at menuen er vegetarisk.

Der er lagt stor vægt på den visuelle oplevelse og alle bogens opskrifter akkompagneres af flotte billeder, der vil sende dig fluks i køkkenet og gøre det svært at vælge, hvor man skal starte. Der er lagt god vægt på beskrivelser af de mængder, metoder og den tid, der behøves for at genskabe de flotte retter. Ingredienserne er endvidere tilgængelige i de fleste supermarkeder, hvilket er et stort plus, således at man ikke behøver at være bosiddende i Københavns eller Aarhus centrum for at skaffe sig de nødvendige råvarer – en tendens der nogen gange kan være i kogebøger af dette format, fordi det ypperste i smag og kvalitet tilstræbes.

Der er tale om et både visuelt og indholdsmæssigt flot værk, der med fordel kan hives ned fra hylden, når kreativiteten med grøntsagerne svigter, og når man står med en grøntsag fra køleskabet, man ikke aner, hvad man skal stille op med. Opskrifterne henvender sig til det voksne publikum, men fordi retterne er så flotte, spændende og velsmagende, burde det være muligt at få både børn og kræsne sjæle engageret ved middagsbordet, eftersom grøntsagerne her ikke blot er det ”kedelige” tilbehør. Så hvad enten motivationen for flere grøntsager på bordet handler om sundhed, om at leve vegetarisk, om at skære ned for kødforbruget eller blot om at få inspiration til lækkert tilbehør, kan indeværende værk være til glæde og gavn.

Forrige anmeldelse
« Geteilte Ansichten «
Næste anmeldelse
» En verdenskrig kom på tværs »