I en kendt tekst af Immanuel Kant fra 1784 hedder det: ”Oplysning er menneskets udtræden af sin selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er den manglende evne til at bruge sin egen forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er umyndigheden, når årsagen dertil ikke er manglende forstand, men mangel på beslutsomhed og mod til at bruge den uden en andens vejledning. Sapere aude! Hav mod til at bruge din egen forstand! Dette er altså oplysningens valgsprog.” (I. Kant, Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning? Ovs. Mogens Chrom Jacobsen. http://chrom.perso.sfr.fr/Kant.pdf)

Kant definerer oplysningen ved en særlig menneskelig beskaffenhed: evnen til at lede sig selv ved det lys, der kommer fra forstanden. Det er det rationelle menneske, der er selvledende. Dette kræver så til gengæld, at man er i stand til at have så megen selvindsigt, at man kan vide, at man kun bliver ledt af forstanden – o g ikke eksempelvis begæret eller følelser. Kants forestillinger om det rationelle menneske blev ca. 100 år senere kraftigt udfordret med psykologien.

Den norske psykolog Jan Christophersen har gjort selvledelse til sit emne. Hvordan kan man lede sig selv? Dette er det grundlæggende spørgsmål han stiller i bogen ’Veivalg. Selvledelse i praksis’. Han betragter såvel det rationelle menneskesyn som det psykologiske for begrænsende. Det rationelle menneskesyn udarter i økonomisme, mens det psykologiske havner i terapisme, hvor man hele tiden skal bearbejde forestillede årsager til dårligdomme.

I stedet for disse retninger peger Christophersen ikke så overraskende på ’postitiv psykologi’, som ikke søger efter årsager til dårligdomme – forbier, psykoser osv. – men derimod ser på, hvilke egenskaber den enkelte kan udfolde i forhold til at nå sine mål. Det er ikke sådan, at Christophersen ikke anerkender psykologiske lidelser. Han er ikke en af de rabiate af slagsen, der hævder, at man bare kan ville være rask, så bliver man det. Han er helt med på, at der kan være årsager, som man ikke har magt over, der kan gøre ens liv dårligt og ude af trit med det, man ønsker.

Christophersen ser på, hvad det enkelte menneske kan gøre for at opnå sine mål. ”I den positive spykologien… er vi opptatt av hvordan vi kan udvikle og realisere menneskets positive karakter.” (s.33) Målet er for den enkelte at blive selvledende – altså på en måde leve op til Kants forestillinger om ’selvledelse’, hvor man ikke lader sig begrænse af sin manglende mod til at tro på sig selv og sin egen forstand og vilje.[2] ”Selvledelse i praksis er både å vite hvor du vil og på en god og effektiv måte komme dit. Veiviserne guider deg både om målene og veien dit”, hedder det senere i bogen (s.74)

Her mærker man tydeligvis et paradoks for forfatterens projekt: For at kunne være selvledende, må man have vejledning – altså lade sig lede af en anden. Bogen skriver sig klart ind i strømmen af selvhjælpsbøger, og den er ikke hverken bedre eller værre end mange af disse – sådan som jeg forestiller mig det.

Bogen er fyldt med common sense-lommefilosofi, og det meste af det, der står, lyder både rigtigt og til forladeligt. Det er en god ide, at man gør sig klart, hvad man vil. Det er en god ide, at man ikke altid er bange for, ’hvad de andre mon vil tænke’, inden man giver sig i kast med noget. Det er godt at sige til sig selv: ’hvad er det værste der kan ske, hvis jeg nu…’ Og så er det ligegyldigt, om det handler om at skifte frisure, gå efter en karrierer eller bryde ud af sit elendige parforhold.

Den positive psykologi er en slags appreciative enquiry anvendt på sig selv, og det kan man få gode og positive effekter ud af. Men man skal jo altid beslutte sig for at gøre det, og her hjælper en bog altså kun dem, der har besluttet sig. Man ændrer ikke sig selv og sit liv i mere selvledende retning gennem bøger, men kun gennem handlinger. Dette ved Christophersen jo også godt. Og han skriver også, at det er aktion, gentagende handlinger der bliver vane, der er afgørende for selvudvikling.

Det kan man så blive bekræftet i, hvis man har besluttet sig for at lave noget om i sit liv, har valgt at blive mere selvledende. Man kan begynde med at smide bogen væk og handle ud fra de mål, man har sat sig.