I antologien Mentaliseringsbaseret behandling i teori og praksis, redigeret af psykolog og lektor i psykiatri Jens Hardy Sørensen, der bl.a. er forsknings og udviklingsleder hos Center for Traume- og Torturoverlevere, tages det psykologiske begreb mentalisering atter op. Denne gang bredes det teoretiske begreb yderligere ud og kobles på flere forskellige områder af socialt fagligt arbejde end tidligere hen.

Mentalisering er evnen til at kunne tolke sine egne og andres handlinger som udtryk for mentale tilstande. Selvom alle har en evne til at mentalisere, er dette ikke en evne vi fødes med, men en evne, der udvikles i tilknytningsrelationer. Kvaliteten af vores tilknytningsrelationer tidligere i livet er afgørende for, hvor velfungerende og stabilt man senere hen i livet håndterer følelsesmæssige interaktioner med andre mennesker. Dog er evnen til at mentalisere en evne, der ikke hos alle er lige stabil. Den kan være stærkt svingende. Dette kan være problematisk for ens forhold til en selv og i relationen til andre og skabe stærke følelser af psykisk smerte, der f.eks. kan lede til selvskadende adfærd.

Problemer med mentalisering er, som det måske kan udledes af ovenstående, kerneområder i flere psykiske forstyrrelser. Teorien og terapien bag mentalisering er derfor også primært kendt fra teoretisk forståelser og behandling af patienter med emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, bedre kendt som borderline personlighedsforstyrrelse, der kendetegnes ved en stærkt svigende evne til at mentalisere selv og andre. Bøger der dækker udviklingsteori og behandling for denne patientgruppe er mange, og det er netop en udbredelse af mentaliseringsteorien og praksisanvendelsen af mentaliseringsbegrebet, der er fokus for, og det nye ved denne bog.

Indhold og omfang
Bogen er som nævnt en antologi og har på listen over bidragsydere mange hovednavne indenfor mentaliseringsteorien og forskningen indenfor psykodynamisk teori som f.eks. Peter Fonagy, Jon G. Allen, Glen O. Gabbard mf. Bogen indledes med at beskrive mentaliseringsbegrebet og det kliniske grundlag bag. Herefter følger et afsnit, der sætter mentaliseringsbegrebet i konteksten af den udviklingsbaserede psykopatologi. Her dækkes beskrivelser af udviklingen af mentalisering på flere niveauer, fra det sociale niveau til det neurobiologiske niveau, hvilket sætter mentalisering i centrum som et begreb, der formår at bygge bro mellem klassisk psykologiske og mere moderne neurobiologiske forståelser af udvikling.

Bogens næste afsnit beskæftiger sig med, hvordan det teoretiske begreb mentalisering kan integreres i bl.a. den psykologiske, psykiatriske og pædagogiske profession både ift. assessment, psykoedukation samt forskellige behandlingsformer, der dækker alt fra personlighedsforstyrrelser til arbejde med børn og unge i familier. Afsluttende indeholder bogen et kapitel om den mentaliseringsbaserede tilgang til forebyggelse af psykopatologi og fremme af børns mentale sundhed.

Psykopatologi i et udviklingsperspektiv
Bogen illustrerer, at psykodynamiske forståelser af udvikling i dag bygger på en udviklingspsykologisk referenceramme, der sætter relationer, tilknytning og interaktion i front som væsentlige årsager til, at særligt sårbare børn kan udvikle sig afvigende, og sågar vokse ind i alvorlige psykiske lidelser som f.eks. personlighedsforstyrrelser i voksenalderen. På denne måde sætter en bog som denne fokus på, at psykisk lidende personer ikke blot er bærere af en psykiatrisk, genetisk, nedarvet sygdom, men at psykopatologi hos både børn og voksne kan forstås som resultatet af et komplekst samspil mellem arv og miljø, og sætter fokus på at anskue psykopatologiske tilstande i patienten i sammenhæng med patientens individuelle udviklingspsykologiske historie. Bogen har et meget praksisnært fokus, særligt bogens tredje og fjerde del, der gør, at teorien om og begrebet mentalisering kan tages til anvendelse indenfor både den behandlende og forebyggende praksis. Dette er positivt, da det ofte kan være svært at overføre teori til praksis, særligt fordi psykodynamisk teori kan forekomme abstrakt.

Minding the baby
Et godt eksempel på dette ses i beskrivelsen af programmet ”minding the baby”, der er skrevet af Lois S. Sadler, Arietta Slade og Linda C. Mayes. Dette program bygger på teorien om mentalisering, og vigtigheden af de tidlige moder-barn relationer for børns og mødres individuelle og indbyrdes relation og udvikling. Denne teori har bl.a. disse forfattere omsat til et forebyggende program henvendt til unge mødre i risikomiljøer, hvor en forebyggende hjemmebesøgsordning sigter mod at forbedre de unge mødres fysiske og mentale tilstand, samt danne grobund for sunde og trygge tilknytninger mellem moderen og det nyfødte barn.

Dette gør de ved at arbejde i fællesskab med den unge moder ved at udvikle og arbejde med moderens evne til refleksiv funktion, dvs. moderens evne til at forstå og reagere på sit barn på en mentaliserende måde, der møder barnets behov for korrekt emotionel spejling og forståelse. Forfatterne valgte et sådan fokus for det forebyggende program, fordi en ikke-mentaliserende interaktion med spædbørn viser sig at være prædikativt for dannelsen af utrygge tilknytningsrelationer. Da utrygge tilknytningsrelationer er sat i forbindelse med udvikling af psykiske vanskeligheder, bliver det således klart, at en tidlig, udviklende indsats kan være til gavn for både moder og barn både i den daglige interaktion, men tillige på den længere udviklingspsykologiske bane.

Programmet er indlejret i et prospektivt followup studie, der skal undersøge indsatsens effekt i interventionsfamilien versus kontrolfamilier, der blot får den normale sundhedsplejerskeordning. Pt. er undersøgelserne i deres første faser, men viser et umiddelbart positivt udbytte hos interventionsgruppen. Mødrene har fået bedre og mere funktionelle relationer til partnere, genoptaget uddannelse eller job, øget refleksiv funktion sammenlignet med baseline og børnene viser gode helbredsmålinger og lav forekomst af utryg tilknytning.

Et sådan program er meget inspirerende at læse om. Dels fordi man for det første bliver klogere på, hvad mentaliseringsbaseret teori og indsats går ud på ved at teorien eksemplificeres via et praksiseksempel, og dels fordi det på den fineste måde viser, at den komplekse teori bag mentaliseringsbaseret teori kan omsættes til en enkel, praksisnær indsats med betydeligt positivt udbytte for både mødre og børns vilkår. Bogen formår således at undervise sine læsere i, hvad mentaliseringsbaseret teori er, hvordan det kan anvendes i behandlingspraksis, men tillige i forskning.

Når dette er sagt bør man, når man læser bogen, have for øje, at den mentaliseringsbaserede tilgang til behandling og forebyggelse, endnu er i sin barndom mht. evidensbasering. Der foreligger pt. god evidens for effektiviteten og kvaliteten af mentaliseringsbaseret behandling af personlighedsforstyrrelser, men andre områder for psykopatologi og forebyggende indsatsprogrammer, afventer forsat mere dokumentation og replikation. Dette er ikke ensbetydende med at tilgangen til behandling og forebyggelse er uvidenskabelig eller ineffektiv, blot at metoden og teorien endnu mangler at dokumentere sin effektivitet, fordi tilgangen atter er relativ ny. Bogen opfordrer derfor også til, at interesserede og engagerede klinikere og forskere igangsætter forskningsarbejde indenfor mentaliseringsbaseret behandling og forebyggelse. Den giver inspiration til både kvalitative og kvantitative forskningsprojekter, der kunne indgå som en del af daglig praksis, som det f.eks. ses i programmet minding the baby.

En bog til inspiration og refleksion
Bogen henvender sig til fagfolk, der på den ene eller anden måde beskæftiger sig med forebyggende, behandlende eller pædagogisk arbejde, hvor relationer og udvikling af mennesker er i front. Teoretisk ligger den mentaliseringsbaserede teori indenfor en moderne psykodynamisk og særligt tilknytningsteoretisk referenceramme, og bogen er derfor til folk, der allerede er bekendt med denne tradition og ønsker ny viden og nye perspektiver på psykodynamisk praksis, eller til de, der er interesserede i at vide, hvordan psykodynamisk teori kan se ud og anvendes i dag.

Bogen ligger ligeledes op til socialpolitisk debat, fordi den viser betydningen af den tidlige, målrettede indsats for at hindre at børn og unge kommer i risiko. En sådan indsats er, måske dyr, krævende og besværlig, men bogen præsenterer solide teoretiske og forskningsmæssige argumenter for, at en gedigen indsats, der fokuserer på udviklingen af trygge tilknytningsrelationer og mentaliseringsevnen, kan have både menneskelige og økonomiske gevinster på den lange bane. Hvis mere arbejde rettes mod at intervenere i dybden af problemstillinger, der skaber og vedligeholder psykopatologi, frem for blot at lave psykologisk, psykiatrisk og pædagogisk brandslukning, når skaden allerede er sket, kunne man måske bremse afvigende udvikling før den når for langt.

I Danmark laves der naturligvis meget forebyggende og behandlende arbejde, men den psykologiske og pædagogiske praksis mødes som alle andre sektorer med krav om effektivitet, lav omkostning per indbygger mv., der let kan lede til lappeløsninger, frem for at problemet tages op med rod. Det er denne debat, bogen indirekte indskriver sig i, ved at vise, at det at være velfungerende handler om mere end bare ansvarlighed og ”at tage sig sammen”. Det handler ligeledes om at have og udvikle psykologiske evner, der gør en i stand til at finde ro og retning i et samfund, som præges af omskiftelighed og høje krav til den enkeltes evne til effektiv selvkontrol, og udvikles disse evner ikke, så vil man blot se problemerne vende tilbage gang på gang.

Bogen er et fagligt udviklende og spændende værk, der udvider begrebet om mentalisering både teoretisk, men tillige til flere faglige områder end tidligere hen. Bogens kapitler er svingende i sværhedsgrad og egner sig nok bedst til de, der allerede har en smule kendskab til terminologien. Andre kapitler kan læses uden det store for kendskab, da der er gjort en del ud af at beskrive og forklare begreber af relevans for kapitlerne. Bogens kapitler kan med fordel læses i sammenhæng eller løsrevet fra hinanden, alt efter interesse.