Området for den moderne psykoterapi er i løbet af de seneste år i højere og højere grad blevet en videnskabelig disciplin, hvor kravet til evidensbasering af terapeutiske metoder, teknikker og effektivitet er kommet på dagsordenen. I denne proces har særligt kognitive terapeutiske tilgange vundet førstepladsen i kampen om evidens, og psykodynamiske terapiformer har af flere årsager ikke deltaget i evidensbaseringsbølgen. Dette har haft betydelige følgevirkninger for det overordnede terapeutiske landskab og den politiske stemning omkring terapiformer, bl.a. har den psykodynamiske terapiform måtte vige for mere kognitive terapiformer på fagområder, hvor særligt det biomedicinske forskningsparadigme er dominerende.

Indeværende bog melder sig i kampen om evidens og kvalitetssikring og tager de første skridt i en manualisering af den mentaliseringsbaserede terapi. Mentalisering referer til menneskets implicitte såvel som eksplicitte evne til at forstå selv og andres oplevelser og handlinger som påvirket af f.eks. følelser, holdninger, intentioner og andre mentale tilstande. Evnen til mentalisering anses for vigtig, fordi den gør os i stand til at forstå psykiske fænomener, en forståelse af selv og andre, der er væsentlig ift. at meningsgive og give kontinuitet til selvoplevelsen. Bogen er forfattet af to af den terapeutiske retnings store navne, professor i psykiatri ved Oslo Universitet, Sigmund Karterud, og professor og medgrundlægger af mentaliseringsbaseret terapi (MBT), Anthony Bateman fra University College, London.

Indhold og formål
Bogen er inddelt i fem dele inklusiv et forord forfattet af den danske psykiater Morten Kjølbye. Første del af bogen definerer centrale karakteristika for dels mentalisering som teoretisk begreb og udviklingen af mentaliserende kapaciteter, men søger tillige at afgrænse mentaliseringsbegrebet fra andre nærtbeslægtede teoretiske begreber. Videre beskriver dette kapitel, hvordan huller i udviklingen af evnen til mentalisering kan observeres hos særligt personlighedsforstyrrede af den emotionelt ustabile, borderline type. Næste afsnit beskriver og definerer MBT i sin rene form som daghospitalsbehandling, poliklinisk behandling, karakteristika for udredning og caseformulering, MBT som en kombineret individuel- og gruppeterapi samt en kort henvisning til mulighederne for uddannelse i MBT.

Herefter følger et kapitel, der beskriver de generelle karakteristika og krav til vurderingsskalaer for behandlingsintegritet. Kapitlet definerer og rammesætter kriterierne for behandlingsintegritet, terapeutisk efterlevelse, kvalitet og sammenhængen mellem efterlevelse, kvalitet og resultat. Næste afsnit af bogen sporer sig mere ind på den konkrete udformning, scoring og vurdering af kvalitet og efterlevelse i MBT. Bogens sidste kapitel samler herefter trådene og gennemgår de sytten elementer som kvalitet og efterlevelse af MBT vurderes ud fra. Dette kapitel definerer dels 17 kritiske elementer i MBT, beskriver hvordan de bør og ikke bør komme til udtryk i MBT, samt hvilke karakteristika interventioner på de enkelte domæner har, og hvordan de kan scores på en skala fra 0-7. Bogen har afslutningsvist et appendiks, hvor et scoringsark til vurdering af den individuelle terapi kan findes, samt et introducerende skema til Fonagy, Target, Steele og Steeles skala for refleksiv funktion (RF), der kan anvendes som et led i vurderingen af patientens eksplicitte mentaliseringsevne.

God til teoretisk indføring
Selvom indeværende bog kun har et omfang på i alt 152 sider, er bogen en rigtig god indføring i en psykodynamisk terapiform, der terapeutisk kræver megen teknik og finesse, samt til at give et overordnet indblik i tankerne bag teoriens udviklingsmodel. Tidligere udgivelser, der behandler selve den bagvedliggende udviklingsteori i mere detalje er f.eks. Affect Regulation – Mentalization and the Development of the self (2004) af Peter Fonagy, György Gergly, Elliot L. Jurist & Mary Target, der er et meget omfattende og kompliceret værk. Læsning af indeværende bog kan på ingen måde kompensere for læsning af ovenstående værk, men være en god introduktion til værket, fordi man i Mentaliseringsbaseret terapi – Manual og vurderingsskala fornemmer, at teorien og terapien bag MBT er ved at have en modenhed og sammenhæng, der gør det nemmere at beskrive teoriens hovedantagelser mere kort og præcist, end det måske har været muligt for blot 5-7 år siden.

Denne bog kan også tænkes at være mere konkret og retningsgivende for, hvordan man i praksis udfører MBT end tidligere værker har været det. Der gives gode eksempler i bogen på, hvad der forventes af den enkelte terapeut. Det beskrives f.eks. sympatisk, at selv dygtige terapeuter i pressede situationer kan få en nedgang i deres evne til mentalisering og det beskrives, hvordan sådanne situationer dels scores ved vurdering, hvordan de kan vendes konstruktivt i terapien, samt hvordan terapeuten kan samle trådene op igen, når det går skævt. Bogen udmærker sig ved at give gode, meget konkrete eksempler på teoretiske begreber som psykisk ækvivalens modus, teleologisk modus og forestillingsmodus. Begreber, der kun i begrænset grad er beskrevet så jordnært og eksemplificeret som i dette værk.

Videre giver denne korte bog et fantastisk overblik over, hvad der præcist definerer MBT og MBT interventioner fra andre nært beslægtede terapiretninger. Bogen giver med sine 17 beskrivelser af hovedelementer i MBT både terapeuter, supervisorer og forskere en god rød tråd at vurdere og udøve MBT ud fra. Med tidligere værker er det blevet tydeliggjort, hvad der karakteriserede MBT, men med indeværende værk får man stukket konkrete guidelines og vurderingsredskaber i hånden, der dels er yderst anvendelige i den enkelte terapeuts faglige udvikling, men tillige som instrument til vurdering og scoring af kvalitet og efterlevelse, der er særligt vigtige i psykoterapi forskningen.

En bog for alle med interesse i MBT
Fordi bogen både kan vurderes som en god introduktion til såvel teori som metode bag MBT, og fordi den kan bruges i supervisions og forskningssammenhænge, kan man med fordel anbefale alle interesserede i MBT at læse og eje denne bog. Forfatterne beskriver i deres forord, at de med manualen havde to hovedformål, hvilket var at skabe et værk der kunne tjene som undervisningsredskab, men tillige kunne fungere som kontrolredskab. Denne mission synes med manualen at lykkes, fordi manualen kan benyttes som opslagsværk, når man ønsker klare og korte definitioner af hovedbegreber, som inspiration til egen praksis og som et værk, der kan inspirere og guide udviklingen af forskningsdesign indenfor domænet for MBT. Det er for mig det mest klart formulerede og konkretiserede værk om MBT endnu udgivet, men den overflødiggøre som tidligere nævnt ikke rækken af tidligere publicerede værker om MBT, fordi detaljen i indeværende manual har måttet vige for overblikket og den konkrete manualisering.

Manualen er i psykodynamisk perspektiv et vigtigt værk fordi den overskueliggøre og retningsgiver forskning i MBT på en måde, der i høj grad er i overensstemmelse med kravene til moderne psykoterapiforskning. Den bevæger sig på en fin måde mellem manualiseringen af en terapiform, men har tillige en ære og respekt for MBT som metode, der tydeliggør, at terapi er et kunstværk der kun i nogen omfang lader sig skematisere og retningsgive i en manual. På denne måde tænker jeg, at manualen også kan tale til kritikere af kravet om klassisk, biomedicinsk evidensbasering, da manualen ikke søger at binde terapeuten på hænder og fødder mht. terapien som et kreativt og skabende foretagende.

Det bliver spændende at se, hvordan skalaerne fremover vil udvikle sig og blive modtaget af de, der vurderer psykoterapiforskningen, herunder reviewers af forskningsartikler og de administrative beslutningstagere, der vurderer, hvad der er og ikke er ”best clinical practice”. Måske er indeværende værk et led i en proces, der igen kan overbevise fagfolk i bl.a. dansk psykiatri om, at psykodynamisk psykoterapi ikke er en forældet, ineffektiv terapeutisk praksis.