Det er blevet moderne at stille spørgsmålstegn ved Danmarks rolle under den tyske besættelse. Nogle journalister og historikere har i ramme alvor hævdet, at danskerne var på tysk side under Anden Verdenskrig. Derfor får nye kapitler fra Danmark i årene 1940-45 en aktualitet og en ny berettigelse.

Journalist Hans Jørgensen, der engang var tilknyttet det forbund, der hed Specialarbejderforbundet i Danmark, SiD, har skrevet bogen Den glemte modstand. Den handler om de cirka 3.000 danske søfolk, der som krigssejlere sejlede i konvoj på det barske Atlanterhav med forsyninger fra Nordamerika til Storbritannien, der var i krig mod Nazityskland. 500 danske fiskere får også deres berettigede plads i bogen.

Farligt arbejde
Konvojerne blev angrebet af tyske ubåde, og omkring 1800 danske krigssejlere mistede livet. Mange andre blev skadet på deres helbred. Hans forbund talte også søfolk og fiskere i sin medlemsskare, og på forbundets pensionisttræf har forfatteren mødt mange af de søfarende, der spillede en rolle under krigen.

De danske søfolk og fiskere udførte et farligt arbejde. Konvojerne blev angrebet af tyske ubåde, og omkring 1800 danske krigssejlere mistede livet.

I Den glemte modstand lader Hans Jørgensen søfolkene og deres pårørende komme til orde to menneskealdre efter de fem mørke år. Hans Jørgensen har tidligere udgivet Mennesker for kul om de 140.000 danske arbejdere, der mere eller mindre nødsaget var nødt til at tage arbejde i Tyskland under Anden Verdenskrig.

Sliddet og æren
Det ville være synd at sige, at krigssejlerne har fået den helt store plads i den officielle danske historieskrivning. Hans Jørgensen gør et udmærket forsøg, og bogen bør læses i forlængelse af Mennesker for kul. To bøger om de mennesker, der blev levnet sliddet og ikke æren. Ingen af dem har fået kors, bånd eller stjerner på.

Hans Jørgensen har også besøgt tyske ubådsveteraner, deriblandt veteranernes formand, Hans Holst i Kiel, samt Egbert Kandler og den dansksindede Peter Petersen fra Flensborg. De får deres eget kapitel i slutningen af bogen. Det er velment og på sin plads, men forfatterens samtaler med de tre står noget overfladisk tilbage.