Som en opfølger til bogen Buyology – sandheder og løgne om, hvorfor vi køber, der udkom i 2010, sætter Martin Lindstrom endnu engang fokus på de midler som markedsføringseksperter verden over bruger, til at brandwashe os alle til at købe alt fra det nyeste tøj, til iPods, til vaskepulver osv. Selve titlen på bogen referer til et selvforfattet udtryk som forfatteren mener karakteriserer ham selv og sikkert også resten af os: Vi er afhængige af brands, og dette er ikke tilfældigt, men skyldes manipulerende markedsføringsteknikker. Undertitlen på bogen er Hvordan virksomheder manipulerer vores tanker og overtaler os til at købe.

Brand-detox og insidertips
Bogen indledes med en beretning om forfatterens eget eksperiment, der i alt sin enkelthed gik ud på, at han i et år ikke måtte købe brands af nogen art. I denne fortælling beretter Martin Lindstrom om sig selv på en måde, der henleder tankerne på den mest selvfornedrede stofmisbruger på afvænning og han beskriver med skam og lede, hvordan han efter et halvt år, tvunget i knæ, måtte overgive sig og købe en I LOVE CYPRES T-shirt efter en flyvetur, der kostede ham sin bagage.

De følgende kapitler i bogen benytter forfatteren til at berette om, hvordan markedsføringseksperter benytter diverse tricks fra frygt, sex, gruppepres, nostalgi til kendte mennesker til at sælge os varer, der skulle forlede os til at tro, at vi også kan blive unge, sunde, smukke og åndeligt oplyste. I disse beskrivelser trækker forfatteren på sin egen insider viden fra reklamebranchen, socialpsykologisk teori mv. Det hele kulminerer i bogens afsluttende kapitel, der omhandler hans sociale tv-eksperiment kaldet The Morgensons, der viser, hvordan en helt almindelig familie formåede at lokke deres venner til at købe et vælg af brands ved at spille på ovenstående markedsføringsteknikker.

Patos og populærpsykologi
At læse Brandwashed synes at efterlade en med en blandet fornemmelse. På positivsiden giver bogen et indblik i nogle af de spekulationer og metoder, der anvendes bag scenen, når butikker skal indrettes og reklamen til din (kommende) yndlingssodavand designes. Videre fremstiller han forslag til mulige forklaringsmekanismer, der kan ligge bag, at disse markedsføringsteknikker er så effektive.

Dog melder der sig et par men’er når man læser bogen. Bogen, der er oversat fra engelsk til dansk, synes at tegne et billede af, at der måske kan være forskel på, hvad der tiltrækker hhv. danske og amerikanske læsere, når det kommer til det rent stilistiske. Som ovenstående beretning om bogens indledende kapitel måske illustrerer, sparrer Martin Lindstrom bogen igennem ikke på action-retorikken, det dramatiske og det sensationelle sprogbrug. Dette kan virke ganske irriterende, særligt når man må sande, at mange af bogens ”afsløringer” ikke virker så afslørende endda.

Noget andet er, at forfatteren fremstiller sine ”beviser” for, at vi manipuleres, på en måde, der virker så klippefast, men alligevel er ganske uvidenskabelig og forsimplet, at man som læser kan føle, at Martin Lindstrom mister en del troværdighed. Martin Lindstrom er naturligvis ikke professor i neuropsykologi, og kan man som læser acceptere at tage hans dokumentation og pointer med et gran salt, så betyder det måske ikke så meget.

Forbrugere som hovedløse høns
Desuden kan man kritisere, at Martin Lindstrom ikke giver os som forbrugere meget kredit for at være kritiske og reflekterede. Man kunne savne, at han i sin forargede beretninger om, hvordan reklameindustrien manipulerer os, stoppede op og gav plads til, at vi som forbrugere faktisk også vælger, hvad vi ønsker at købe, fordi vi faktisk kan lide produktet, fordi det er billigere, pænere eller smager bedre end andre alternativer. I stedet beskrives den almindelige forbrugers adfærd ud fra et simpelt stimuli-respons perspektiv og han antager, at forbrugere næsten er som hovedløse høns, der falder for reklameindustriens mindste forsøg på manipulation.

Endvidere må man fremhæve, at der også er rent lovgivningsmæssige forskelle mellem f.eks. USA og Danmark der gør, at nogle af bogens pointer falder lidt til jorden. Forfatteren beretter f.eks. om produkter, der bliver beskrevet som sundhedsfremmende og derfor markedsføres som mere attraktive end de faktisk er, og således manipulerer os til at købe disse produkter. Uden at vide alt for meget om dansk forbrugerret, ved jeg, at producenter ikke må beskrive sådanne kvaliteter på produkter i Danmark, med mindre der er videnskabeligt belæg herfor. Det skal Martin Lindstom naturligvis ikke klandres for, da bogen i sit udgangspunkt er engelsksproget, men det er endnu en detalje man må medtænke, hvis man beslutter sig for at læse bogen.

Relativt underholdende populærvidenskab
Som det måske fremgår af ovenstående, er der med Brandwashed tale om en bog, som skal betragtes som indenfor den underholdende, ikke-skønlitterære genre. Bogen er letlæst, er ikke faglig tung og forfatteren har bestræbt sig på at forklare fagudtryk fra f.eks. neuropsykologien på en måde, så selv den almene læser kan være med. Er man indforstået med ovenstående præmisser kan bogen anbefales til de fleste, da den trods sit populærvidenskabelige format, kan give en lidt at grine af, når man begynder at reflektere over, hvor meget brands fylder i den moderne hverdag.

Det må stå ubesvaret hen, om det var med denne hensigt Martin Lindstrom forfattede denne bog. Var hans pointe at formidle en alvorlig og saglig beretning om reklamebranchens gøren og laden, synes projektet mindre vellykket, og han burde nok i højere grad have skruet ned for det bombastiske patosladte sprog, og i højere grad have kondenseret bogens pointer og suppleret med mere videnskabelig dokumentation.