Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere

Digitale mellemværender / Ejvind Hansen, Danny Kreutzfeldt & Inge Sylvestersen (red) / 202 sider
Philosophia. ISBN
Anmeldt 14/3 2008, 13:54 af Steen Christiansen

Digitale nybrud


Digitale nybrud

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Digitale medier er omkring os hele tiden. Vi surfer nettet, vi hører iPods, vi skriver SMS-beskeder som ingen andre i verden og er på alle måder helt og holdent afhængige af at kunne bruge disse nye medier, hvad enten det er på arbejde eller derhjemme. At al denne digitale kommunikation har ændret vores samfund, men hvordan? Det er der mange delte meninger om, især kritiske holdninger om net-afhængighed, mangel på social kontakt og så videre.

Denne antologi tager en anden tilgang, og vælger i stedet at diskutere forskelle mere end for og imod-argumenter. For at få så bredt et spektrum belyst, har man valgt at inddrage mange forskellige folk, dog med en overvægt af akademikere. Diskussionslysten er stor og engagementet det samme. Man finder ingen svar i antologien, og det er både bevidst og befriende. Hele pointen er at komme med forskellige og reflekterende tilgange til vores digitale samfund, i stedet for at komme med svar eller afklaringer.

Som fælles udgangspunkt starter antologien med en historisk gennemgang af kommunikationsteknologien, især med fokus på hvor hurtigt den har udviklet sig de sidste halvtreds år. Det er en fin og meget grundlæggende introduktion til emnet, men hvis man selv har beskæftiget sig bare en smule med feltet, finder man intet nyt her. Det er selvfølgelig heller ikke meningen, og introduktionen er nødvendig for at alle kan være på samme side.

Herefter følger en række indlæg, fra forskellen på digital og analog musikkunst, samfundets ændringer som følge af digitale medier, hvad enten der er tale om forholdet mellem Den Tredje Verden og Den Første, det voksende kommunikationsbehov eller offentlighedens forandring. Identitetseksperimenter, den digitale læringssituation og ikke mindst den digitale revolutions ikon Google kommer også med.

Som læser vil man naturligt være mere interesseret i nogle af emnerne end andre, men fælles for alle indlæggene er lysten til at tænke anderledes om de digitale medier, prøve nye tanker af og ikke bare gentage de generelle holdninger. Som debatbog er antologien nok lidt vel akademisk til at alt for mange vil give sig i kast med den, men som et forfriskende indspark i en ofte ensidet og fastlåst diskussion fungerer Digitale mellemværender godt. Hvis man gerne vil tænke anderledes over vores digitale samfund, er dette absolut et glimrende sted at starte.

Forrige anmeldelse
« Den iscenesatte virkelighed. Fr... «
Næste anmeldelse
» Det visuelle øre - filmmusikke... »