I 1944 var den amerikanske regering stadig af den opfattelse, at forholdet til det allierede Sovjetunionen var i et positivt og gunstigt leje. De store konvojer til Murmansk var med til at sikre, at stridskræfterne i øst kunne presse de tyske hærenheder voldsomt. Stalin spillede sit spil perfekt og inviterede personligt en amerikansk delegation til USSR, så amerikanerne kunne få et indtryk – primært af landets industri. Naturligvis med det slet skjulte håb, at den kapitalistiske stat ville pumpe flere penge ind i systemet. Med i den tre mand store delegation, der får indrejsetilladelse, er lederen af det amerikanske handelskammer Eric Johnston. Men vigtigst er den amerikanske journalist William Lindsay White. Da sidstnævnte vendte tilbage til USA seks uger senere, skrev han bogen Report on the Russians, der udkom i 1945. Nu – 66 år senere – er den for første gang udgivet på dansk med titlen Sovjet bag forhænget.

I den mellemliggende tid er der kommet et væld af bøger om Stalin og hans periode. Markant i 1997 med en gruppe franske historikeres dokumentarstorværk Le livre noir du communisme (Editions Robert Laffout, Paris). Og senest Timothy Snyders rystende Bloodlands – Europe between Hitler and Stalin (Perseus Book Groups, UK, 2010).

Det, der gør Sovjet bag forhænget så enestående, er, at vi her har en særdeles kritisk førstehåndsskildring fra det totalt lukkede land, som USSR ellers var. Og White lægger ikke skjul på, hvor rystet han er over forholdene hos den allierede partner. Der var på udgivelsestidspunktet kun godt et år til Churchills berømte Fulton-tale om ”The Iron Curtain”. Men af underlige årsager var amerikanerne meget naive, og White blev rent faktisk lagt ganske meget for had hjemme i USA på grund af det, man karakteriserede som en grov fornærmelse af værterne i USSR og deres gæstfrihed.

Allerede det første møde med russerne – det sker under en mellemlanding i Teheran – noterer White, at overfladen synes mærkværdig: ”Disse højtidelige russiske diplomater er alle i trediverne eller først i fyrrerne og bærer mærkelige dårligt siddende uniformer af en ubestemmelig farve og af dårligt materiale. Man kunne faktisk tage et hvilket som helst amerikansk postordrejakkesæt, koge det, presse det og opnå samme effekt”. Det er denne slags – ofte små, men nådesløse – iagttagelser, White gør sig hele bogen igennem. Som da han oplever den russiske elite til en koncert i den store Tchaikovskihal i Moskva. ”I det store lysekroners hårde lys er det muligt nu at betragte publikum på nært hold. Og jeg har aldrig set noget lignende. Dårligt passende tøj af et elendigt snit… jeg bemærker, at publikum er næsten lige så dårligt ernæret, som de er dårlig klædt”. Og så den larmende kontrast bag facaden, hvor de absolut udvalgte samles i pausen: skåle med kaviar, der ville koste en formue i USA, noterer White køligt. Det er sådanne – ofte små – iagttagelser, der slår tonen an hele bogen igennem.

Fabrikker, fabriksarbejdere, infrastruktur, boliger, kvinder tæt på fronten – alt slår denne skarpe iagttager, der på mesterlig vis formår at formidle hver en detalje til læserne. Og den menige sovjetborgers totale uvidenhed om USA´s og de øvrige allieredes store indsats i krigen både slår og ryster den amerikanske iagttager. At uvidenheden suppleres med et decideret had mod udenlandske kapitalister, virker rystende på delegationen, men er også et eksempel på, at den stalinistiske propaganda var aldeles effektiv.

Afsluttende skriver White: ”Vi bør ikke udstede nogen kredit til Rusland, før det bliver meget mere klart, end det er nu, at Ruslands intentioner er fredelige i den sidste ende…” Og så kommer den isnende konklusion: ”Hvis vi imidlertid flytter vore hære ud af Europa, før dette kontinent igen er stabiliseret, og der opstår blodsudgydelser eller optøjer, så vil russerne bevæge sig ind i det europæiske magtrum. De er – når alt kommer til alt – ikke dumme”. I dag forekommer det ufatteligt, at den politiske elite i Washington ikke lige havde set den komme. Det sætter på den anden side Churchills eminente evne til analytisk tænkning i et fornemt perspektiv.

Det er en fremragende samtidsskildring, vi her har fået – i øvrigt med en glimrende introduktion af professor Bent Jensen. Har man lyst til pludselig at stå bag forhænget, før det gik op for USA, hvad det egentlig var, den russiske bjørn gik rundt og tumlede med, ja, så kan denne tidsmaskine på det varmeste anbefales.

Fornemt, at det lille forlag Nautilus har satset på et manuskript, der er 66 år gammelt.