Billeder og medier er overalt i vores hverdag, og vi benytter alle visuelle medier konstant. Derfor er det naturligt at man bliver indført i visuelle virkemider, så man bedre forstår dem. Levende Billeder er lavet med det klare formål at gøre læserne bedre til at afkode medier, og er rettet mod undervisning i mediefag. Dermed starter den helt fra bunden på alle planer som indgår i mediefagets dimensioner. Den primære fokus er på selve medieproduktet - det være sig en tv-serie eller en film, men der gøres også meget ud af at beskrive produktionssiden. Begge dele anses for at indgå i et samspil, for hvis man er god til af afkode medier, bliver man også god til at have overblik over en medieproduktion.

Bogen starter med en basal indføring i billeder, fra kameraindstillinger, klipning, komposition osv. hvilket er glimrende, for det er ting som meget tit bliver overset, fordi det forventes at folk allerede kender til det. Godt at se, at der bliver gjort et godt forarbejde. Herefter bredes der ud til mere velkendte elementer som fortællestrukturer, genrer, og analysemetoder.

Fortællingen bliver behandlet ganske klassisk, med fokus på historiens opbygning og aktant-modellen. Der er rigeligt med eksempler til at vise hvordan film rent faktisk kan afkodes efter beretter-modellen og hvordan man bedre kan forstå en historie ved at dele den op i mindre stykker og fokusere specifikt på handlingen i kortere sekvenser. På samme måde bliver også genre forklaret som de byggesten mediehistorier bygges op af, og det vises hvordan genrer er et uvurderligt værktøj til både at skabe fortællingerne, men også til at forstå historierne.

Analysermetoderne skifter lidt karakter, og gennemgår de forskellige vinkler man kan lægge på et medieobjekt. Afsnittet skrives som et løbende analyseoplæg til Kill Bill, Quentin Tarantinos kung-fu epos. På den måde vises det meget konkret hvordan forskellige analysemetoder vægter ting forskelligt. Dermed er det metoden som er i fokus, og hvis man skal tale mere generelt om teorierne bag metoden, skal læseren selv ud og finde dem, men man er godt bevæbnet til denne søgning.

Herefter kommer der de to hovedkapitler i bogen, et om film og et om tv. Disse to kapitler er ens bygget op, først med en afklaring af hvad der gør mediet særegent, for derefter at gennemgå de væsentligste genrer indenfor det enkelte medie - hvad end det så er actionfilm eller nyhedsprogrammer. Herefter følger en historisk gennemgang, igen med konkrete eksempler fra enkeltværker. Desuden skeles der hele tiden til produktionssiden, hvilket giver en udmærket vekselvirkning mellem analyse af mediet og brug af mediet.

Desuden er der fokussider, med uddybning af konkrete filmgenrer eller specifikke strømninger. Her kommer man lidt mere i dybden og disse sider viser hvordan man kan gå i gang med sine egne analyser, ved at være gode eksempler til efterlevelse. Samtidig er alle kapitlerne rigt illustreret, gerne med eksempler fra nye film som man kan forvente yngre læsere kender til. Dermed ikke sagt at klassiske film ikke er med, for det er de bestemt, men heldigvis er der lagt et godt stykke arbejde i at finde et varieret udsnit af mediebilledet.

Kapitlet om selve produktionen skifter karakter, da det er meget teknisk funderet og giver en grundig redegørelse for alle aspekter af film- og tv-produktioner, lige fra kameraets lukker-funktion til digital indkodning. Med fortrykte skemaer til både storyboards og produktionsoverblik, er der rig mulighed for selv at arbejde med medieproduktion.

Det sidste og korteste kapitel handler om kommunikationsaspektet af medieproduktionen. Hvem prøver man at ramme med sin produktion, og hvordan forstår man modtageren i et bredere lys end blot som individ? Minerva-modellen benyttes som eksempel på modtagerinddeling, og bogen sluttes med fokus på målgrupper og ikke mindst målgruppeanalyse.

Bogen er nem at gå til, godt forklaret og der er rigeligt med eksempler som sætter tingene i perspektiv. Den kan både bruges direkte, eller fungere som inspiration for yderligere læsning og ikke mindst mediebrug.