Efter i flere årtier at have beskæftiget mig såvel praktisk som teoretisk med medier i alle afskygninger finder jeg noget sært oxymoronisk i ordene ”TV-Faktaprogrammer”. For én ting er TV, vores redigerede virkelighed, en helt anden ting er den virkelighed, der omgiver os. Uden at dette skal gå hen og blive en lang filosofisk diskussion, fjernt fra den anmeldelse af Per Helmer Hansens nye bog TV-Faktaprogrammer, så skal det blot indledningsvis slås fast, at det ikke er en diskussion, som har præcedens i hans bog. En sådan ville sikkert kun have forvirret både de HF- og gymnasieelever, som er bogens målgruppe unødigt, men sikkert også ligeså en god del af lærerstaben.

Bogens undertitel Analyse og produktion er også en anelse misvisende, for selv om bogen byder på en ret klar og nærmest punktmæssig opstilling af de forskellige karakteristika, der eksisterer i denne type programmer, så byder bogen ikke et eneste eksempel på en analyse. Det er, for mig at se, bogens største pædagogiske fejltagelse. Selv om forfatteren i introduktionen skriver at han, grundet den hurtige udløbsdato på faktaprogammer ikke har valgt at lægge en DVD med bogen, så mener denne anmelder alligevel, at det kunne have været en vældig praktisk ting at gøre; ikke kun for at få eksemplificeret de forskellige genremæssige klassifikationer, som bogen så udmærket beskriver, men især for at vise undervisere og elever hvordan bogen – rent håndværksmæssigt – kan anvendes til analyse.

TV-Faktaprogrammer skal dog også have den ros den fortjener. Bogen er en glimrende introduktion til TV-fakta og giver gennem læseren en kortfattet, lætlæselig og overskuelig gennemgang af såvel analysemuligheder, genrekonventioner og praktisk produktion af denne slags udsendelser.

Indimellem kan sproget dog godt blive en anelse kryptisk, og selv den kvikkeste elev i klassen må læse afsnittet flere gange, fx:

”De handlingselementer i faktaprogrammer, der kan etablere et gennemgående kronologisk forløb over et stort antal scener, kaldes for en motor. Motoren giver mulighed for identifikation og fascination og dermed dramatisk fremdrift, og journalisten får mulighed for at hænge forklaringer i form af episke eller didaktiske indslag på motorens gennemgående storyline” (s.35).

Især det sidste forekommer lidt kryptisk, idet bogens kun ganske kort har været inde på begreberne og slår man op i stikordsregistret, får man at vide at både ”episk”, ”dramatisk” og ”didaktisk” kan findes forklaret på s. 25, men i realiteten bliver begreberne uddybet på s.26 og siderne 38-39. Hvad angår definitionen af ”episk”, så er den generelt meget svær at lokalisere. Kort sagt, så burde en bog, målgruppen taget i betragtning, være lige så nem at gå til som et Sony Handicam. En mere nøjsom redigering kunne derfor være ønsket.

Både personligt og på et praktisk plan ville jeg også gerne have set, at bogen havde lagt større vægt på forskellige juridiske aspekter ved en dokumentarproduktion, for selv om den klart nævner de etiske og sikkerhedsmæssige risici ved at anvende eks. skjult kamera, så kunne det have være meget rart også at nævne det faktum, at folk, der bliver optaget uden deres besyv, kan finde på at trække produktionsholdet i retten. Heldigvis er bogen langt mere klar, når det kommer til optagelser i et offentligt rum.

Det er dog primært i bogens praktiske del, at den beviser sin sande værdi, for alle de grundlæggende anbefalinger, tommelfingerregler og tips, som bliver givet her, er guld værd for de, der for første gang kaster sig ud i dokumentarismen ædle kunst.

Det er tydeligt på teksten, at Per Helmer Hansen har en stor praktisk erfaring, som han konstruktivt deler ud af, både hvad angår selve produktionsfasen men også de forberedelser der ligger i før- og efterarbejdet, altså alle essentielle dele af hele processen. Her fungerer bogen til UG – desværre er det ikke helt nok til, at det gør den til et must-have for alle medielærere.