”Næppe nogensinde i historien har en sejr været så dyrekøbt som den sovjetiske i Anden Verdenskrig”, konkluderer den svenske militærhistoriker Niklas Zetterling efter sin gennemgang af de godt fire års krig mellem de to diktaturstater, Nazityskland og Sovjetunionen. Personificeret af Hitler og Stalin. Det er da også gruopvækkende tal, vi præsenteres for. Alene de russiske tabstal når op på 25 millioner – ”det er endda tænkeligt, at dette tal ikke dækker det reelle tab”. Hertil kommer så de civile tab, som Zetterling sætter til op mod 14 millioner. Det skal dog nævnes, at stort set enhver fremstilling af krigen på østfronten har sine egne tal. Hvor mange, der egentlig mistede livet, får vi vel aldrig at vide. Sammenligner man centrale fremstillinger, så må det konstateres, at Zetterling ikke har sat tallene for lavt.

Dette inferno i øst er beskrevet i et væld af bøger. Men da krigen i øst omfattede den længste front, man nogensinde havde set i krig, har de fleste historikere beskæftiget sig med afgørende enkeltbegivenheder. Her er det først og fremmest den engelske officer og historiker Antony Beevor, der med bøger som Stalingrad (2009), D-Dag (2009) og Berlin – faldet (2002) har leveret fornemme og gennemanalyserende redegørelser. Niklas Zetterling har tidligere bidraget med Slaget om Kursk (2002). Med hans nye bog får vi nu en samlet fremstilling af krigen på østfronten. Fra iværksættelsen af Operation Barbarossa den 22. juni 1941 til sejrsfesten i Moskva den 9. maj fire år senere. (Tidsforskellen gør, at man i Rusland holder den dagen efter de allierede)

Det er ikke så lidt af en opgave, Niklas Zetterling har påtaget sig. Men som den erfarne militærhistoriker, han er, lykkes det faktisk for ham at tegne de store linjer. Og da det netop er dette perspektiv, der har hans interesse, er bogen spækket med tekniske redegørelser for troppeenheder, våben etc. Det er kun sjældent, vi møder den menige soldat – for slet ikke at tale om civilbefolkningen Her må man søge til andre værker som for eksempel de ovenfor nævnte. Størstedelen af det anvendte kildemateriale er tysk, hvorfor vi også i det meste af bogen ser krigen gennem tysk optik. Det må være en af årsagerne til, at forfatteren kommer helt uden om krigens egentlige formål: at udrydde en laverestående race for at skaffe arierne mere Lebensraum. Fraværet af centralt russisk kildemateriale er en udpræget mangel ved bogen, der herved fuldstændig mister det tyske udgangspunkt for krigen. For det var en såkaldt ”Vernichtungskrieg” – en udryddelseskrig. Denne synsvinkel er i øvrigt beskrevet fra begge sider af fronten af den amerikanske historiker Timothy Snyder, der i oktober udgav Bloodlands: Europe between Hitler and Stalin. Et fornemt værk med en noget større perspektivering.

Zetterling kommer i sin opsummerende redegørelse med et ganske underligt tip: ”Frem for alt findes der en tommelfingerregel, som kan hjælpe til at frasortere mange fejl, og den lyder: Gå ud fra, at alle oplysninger om tyske forhold er fejlagtige, hvis de stammer fra sovjetiske kilder”. Det må nok siges at være ikke så lidt af en arrogant bemærkning fra en historiker. Den ville ganske enkelt ikke holde til en eksamen i metode. Tilsyneladende behersker Zetterling ikke russisk – hvilket gør det endnu mere mærkværdigt med en slig bemærkning.

Bogen er yderst sparsomt illustreret med fotos. Men dem kender vi jo fra så mange andre værker. Til gengæld er der en myriade af kort, der viser troppebevægelser, frontlinjer, deloperationer med mere. De er en stor støtte for læseren, så man hele tiden kan orientere sig. Men valget af gråtoner i kortgengivelsen gør det sandelig ikke altid lige let at finde rundt. Faktisk måtte jeg et par steder i gang med farveblyanterne for at kunne dechifrere kortene. Og så mangler der et stedregister. Det hæmmer i særdeleshed den operationelle udnyttelse af bogen.

Der er således ikke noget banebrydende nyt at hente i Niklas Zetterlings oversigt Hitler mod Stalin. Det finder man langt mere af hos andre historikere. Det så også i et bedre sprog og med en finere pensel.