Kenan Malik er forfatter, underviser og journalist. Han er født i Indien, men vokset op i Storbritannien. Han har tidligere udgivet bøgerne The Meaning of Race (1996), Man, Beast and Zombie (2000) og Strange Fruit: Why Both Sides are Wrong in the Race Debate (2008). Fra fatwa til jihad er hans første bog på dansk og omhandler den internationale udvikling fra Rushdie-affæren i 1989 til Muhammedtegningerne i 2005.

Kenan Maliks bog tager udgangspunkt i Rushdie-affæren fra 1989. I 1989 udkom indisk-britiske Salman Rushdies bog De sataniske vers, der af mange muslimer blev anset som blasfemisk, bl.a. ved at lade et bordels prostituerede navngive efter Profeten Muhammeds hustruer og meget mere. Bogen udløste massive demonstrationer med tusindvis af demonstranter, hvor bogen blev afbrændt. Med Ayatollah Khomeinis senere fatwa – en kendelse sagt af en islamisk autoritet, der i denne sammenhæng var en dødsdom over Rushdie – mod Rushdie som udgangspunkt, undersøger Kenan Malik, hvordan radikal Islam har fået tag i det muslimske samfund ansporet af multikulturalismen, og hvordan Rushdie-affæren satte ytringsfrihed og tolerance på dagsordenen.

Selv har jeg ikke læst De sataniske vers, men er blevet fortalt, at den er svært læselig, da den er skrevet i 80’ernes typiske postmodernistiske stil, men Malik gennemgår de væsentligste aspekter af bogen på en forståelig måde, således at man ikke behøver at have læst De sataniske vers for at forstå Maliks pointer.

Kenan Malik taler en del om, hvordan politikken angående kulturelle minoriteter har ændret sig siden 1980’erne, hvor Malik deltog i demonstrationer mod racisme og diskrimination i Storbritannien og ønskede bedre forhold for uddannelse og integration, hvor racismen gik på, at udlændingene var ”sorte”, og hvor udlændingene kæmpede for ligestilling og frihed.

Multikulturalismen skulle dog influere tankegangen mod samfundet som bestående af specifikke kulturer, der gør krav på sin individuelle udfoldelse og anerkendelse og medførte, at der politisk set blev igangsat religiøse tiltag i minoritetsmiljøerne og i stedet for at kæmpe for kulturelle rettigheder blev minoriteterne identificeret gennem religion og blev således skubbet tilbage til traditionelle former, der afspejlede forholdene i de lande, mange af udlændingene var flygtet fra. Dette førte dog ifølge Malik til en øget følelse af identitetsforvirring blandt de unge muslimer og en dertilhørende aggression mod det politiske system, der stadig hersker i dag.

Fra fatwa til jihad er en gennemgang af væsentlige begivenheder indenfor de seneste 25 år, der hver især viser den fundamentalistiske Islams vrede. En stor del af bogen omhandler således begivenhederne omkring fatwaen mod Rushdie, men denne sidestilles tillige med de danske Muhammed-tegninger i en stor del af bogen, som tegn på en højaktuel anskueliggørelse af denne problematik. For som Malik pointerer, er der mange fællesnævnere mellem Muhammed-tegningerne og Rushdie-affæren, bl.a. at reaktionerne på de to i starten var subtile, det var først senere, da muslimske autoriteter blandede sig i konflikten, at dets katastrofale omfang bredte sig. Endvidere taler Malik om ytringsfriheden, og om hvordan multikulturalismen bl.a. har gjort folk bange for at træde andre over tæerne på baggrund af demokratiske rettigheder til et punkt, hvor mange kulturelle forslag bliver afskediget pga. deres følsomme natur.

Bogen giver således et bud på årsagen til den øgede frustration blandt muslimske befolkninger, samt en beskrivelse af den vestlige verdens mangelfulde håndtering af kulturelt relaterede problemstillinger. Bogen beskæftiger sig dog næsten udelukkende med forhold i Storbritannien, f.eks. racismeproblemer i 1980’erne, politiske tiltag og den engelske presse, hvilket til tider kan gøre bogen kulturspecifik, med mindre man specifikt interesserer sig for engelsk indenrigspolitik. Der kan dog trækkes paralleller til måden, hvorpå Danmark og den øvrige verden har reageret på islam-relaterede problemstillinger.

Fra Fatwa til Jihad er samlet set et flot projekt, der sætter historiske begivenheder i en anden forståelsesramme, end den der ofte redegøres for i f.eks. medierne, men som giver mening for den udvikling, der er sket indenfor de seneste 25 år.