Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Mit liv med Saddam / Parisoula Lampsos og Lena Katarina Swanberg / 256 sider
Jyllandspostens forlag. ISBN 9788776922375
Anmeldt 16/10 2010, 20:28 af Mie Poulsgaard Jørgensen

Om Saddam Husseins elskerinde


Om Saddam Husseins elskerinde

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Journalisten Lena Katarina Swanberg har igennem flere måneder interviewet Parisoula Lampsos, Saddam Husseins elskerinde i over 30 år, og derigennem er bogen Mit liv med Saddam kommet til verden. Det er Lampsos gribende beretning om sit dramatiske liv i skyggen af den frygtede diktator og de blodige konflikter i Irak.

Parisoula Lampsos, datter af en rig græsk familie i Bagdad, blev kaldt ”Bagdads prinsesse”. Hun var smuk, udadvendt og elskværdig, men hendes liv tog fra en ung alder en sprængfarlig vending. Lampsos mødte Saddam Hussein første gang i 1968, da hun lige var fyldt seksten år ved en middag hos naboen, der tillige havde haft en affære med diktatoren. Efter denne middag ville Saddam eje Lampsos, han kaldte Shaqra ”blondinen”, på samme voldelige måde, som han tilegnede sig alt andet, han ønskede, gennem brugen af trusler. Lampsos havde et noget ambivalent forhold til Saddam. På en måde vidste hun, at hendes mødom var familiens kæreste eje, og at familien aldrig ville tillade en affære mellem hende, en kristen græker, og Saddam, en muslimsk diktator, frygtet for sine voldelige metoder. På den anden side blev hun tiltrukket af hans maskulinitet og den luksus, han repræsenterede.

Familien hørte dog ret hurtigt rygter om affæren og sendte Lampsos til Libanon hos noget familie for at reparere hendes og familiens rygte og sørge for, at hun blev adskilt fra diktatoren. Da Lampsos et års tid efter vendte tilbage, blev hun gift med armenske Sirop, som hun forelskede sig hovedløst i, og med hvem hun fik to døtre, Liza og Aliky. Men Saddam var ikke færdig med hende, med trusler fik han Lampsos tilbage, men det kostede hende en opløsning af ægteskabet med Sirop, konfiskering af Sirops ejendomme og slutteligt mandens flugt til udlandet, før hun indså det alvorlige i Saddams trusler. Den dag i dag har Lampsos ingen kontakt til eksmanden.

Herefter gik der mange år, hvor Lampsos vedligeholdte affæren med Saddam, som hun stadig følte et ambivalent forhold for. Hun var fascineret og tiltrukket af ham og dødsensangst for ham på samme tid. Hun fik tillige en søn senere, Konstantinos, men hun vil ikke angive, hvem faderen er, men det virker igennem hendes fortælling umuligt, at det kunne være andre end Saddam – men hvem ved?

Hun argumenterer selv for, at hun forblev sammen med ham af frygt for sit og børnenes liv. Hun mener også selv, at hun adskilte sig fra Saddams andre mange elskerinder. Hun var bedre, en fin pige, som snakkede arabisk, græsk, engelsk og fransk og kom fra en god familie. Hun kunne lide privathed, arbejde hårdt og vigtigst, hun var altid sig selv. Hvis man tror på Lampsos’ historie, må Saddam have kunnet lide disse kvaliteter, da hun angiveligt er den elskerinde, han beholdt længst tid.

Men senere begynder Lampsos verden langsomt at gå i opløsning. Saddams søn voldtager hendes 15-årige datter, og denne søn begynder at udvise samme besiddertrang som faderen. Derfor får hun datteren sendt ud af landet. Senere får hun også sønnen sendt bort. En dag giver Saddam udtryk for, at han vil have hende af vejen, men at han aldrig vil tillade hende at have andre mænd. Derfor er det indirekte en dødstrussel, han her giver, og Lampsos ved, at hun nu må flygte for livet.

Hun efterlader i 2001 datteren i Bagdad og flygter. Hun flygtede til Dahouk, en by i irakisk Kurdistan, men blev taget af det frygtede Mukhabarat, iraks sikkerhedsservice. Efter noget tid blev hun ført til Syrien, og hun erfarede senere, at amerikanerne og oppositionsgruppen Irawi National Congress stod bag dette. Efter noget tid blev Lampsos overført til Thailand for at blive interviewet af CIA for at give informationer om Saddams styre. Senere kunne Lampsos datter Aliky tillige flygte til Grækenland. Lampsos selv flygtede til Sverige, hvor hun er bosat i dag.

Hvor sandsynligt er det, at denne historie er sand? Der har været meget kritik omkring Parisoula Lampsos’ person. Er det sandt, hvad hun fortæller? Hvis hun frygter for sit liv, hvorfor udgiver hun så en bog med hendes billede på forsiden? Hun har heller ikke kunnet give nogle billeder af hende og Hussein sammen og ej heller breve eller lignende. Endvidere er bogen fyldt med mere action end den mest eksplosive Hollywoodfilm, hvilket tillige kunne give fingerpeg om, at historien er falsk, og at Lampsos blot ønsker berømthed. Dette er dog blot gisninger, men de er vigtige at have i baghovedet, når man læser en bog som denne.

Men såfremt vi antager at historien er sand og stoler på Lampsos, er dette noget af en unik historie. Sprængfyldt med spænding fra start til slut og giver et grundigt billede af Saddam Hussein både på et politisk plan, men i særdeleshed også på et privatplan. Han var besidderisk, mandlig og farlig og levede i ekstrem luksus. I mange år var han amerikanernes venner, men da han faldt dem i unåde, blev hans skæbne beseglet, og hans liv endte ved hængning i 2006. Mit liv med Saddam kan opsummeres med et ord: spændende! Den er uden tvivl værd at læse og utrolig underholdende. Den vil holde læseren fanget fra start til slut – man kan slet ikke lægge den fra sig. Men det er vigtigt at have in mente, at hendes historie ikke er dokumenteret sand, og at man derfor tage hendes historie med en gran salt.

273
Forrige anmeldelse
« Det udmattede selv – Depressi... «
Næste anmeldelse
» Ting jeg har holdt min mund med... »