Henrik Höjer er historiker og journalist. Han har tidligere udgivet flere roste bøger om svensk historie. Al Capone er hans bog om legenden Al Capone, som ikke bare var en skurk, men også en self made man – helt i tråd med den amerikanske drøm, samt datidens Chicago, der var præget af bandekrige.

Al Capone var af italiensk afstamning og kom fra New Yorks immigrantghettoer. Höjers bog handler om Capones liv, fra han blev født på Brooklyn i New York i 1899, til han døde i Florida i 1947. Vi følger hans vej fra håndlanger til gangsterkonge og senere anholdelse, dom og straf. Og vi får en forrygende beretning om den tid og det miljø, som formede Capone: jazzen, gangsterverdenen, den hastigt voksende storby, smugkroerne og den amerikanske smeltedigel.

Al Capone kom til Chicago i 1920, samme år som Kongressen fik gennemført alkoholforbuddet, der varede indtil 1933. Alkoholforbuddet forbød fremstilling, salg og transport af øl, vin og spiritus. Forbundsmyndighederne havde dog afsat alt for få ressourcer til at håndhæve forbuddet, hvilket medførte at spiritusforbruget fortsatte, men rykkede ind i det illegale miljø og resulterede i udbredt lovløshed, hvor organiseret bandekriminalitet opstod og indtog rollen som alkohollevandører. Hjemmebrænding blev populært og smugkroer florerede og havde stort klientel. Allerede i 1920 var Chicago kendt som forbrydernes hovedstand, et sted hvor mord og bombeattentater forekom hyppigt og forbuddet ikke havde just en positiv indflydelse på denne tilstand. Den organiserede kriminalitet steg til voldsomme proportioner og profiterede på spritsmugling og bordeller, der tilmed købte beskyttelse hos korrupte politikere og politibetjente.

Al Capone arbejder sig op og bliver leder for sin bande og efter en gangsterkrig, som kulminerede i 1929, fik Capone kontrollen over Chicagos underverden. Han var en frygtet og ”folkelig” person på samme tid. En personificering på den amerikanske drøm, som bl.a. viste sig igennem kæmpestore optog ved begravelser med kendte mennesker og overdådige blomster mv., samt fremvisningen af store biler, dyrt tøj og flotte kvinder. Capone var mangemillionær, massemorder og familiefar på samme tid, og blev samtidig en af Chicagos store velgørere ved at oprette et suppekøkken til fattige under depressionen. Han blev hyppigt interviewet og blev i medierne portrætteret som en self made man, og der blev knyttet en del romantiske forestillinger til gangsterimaget, forestillinger som ikke rigtig hang sammen med det liv, gangsterne faktisk førte med torturlignende metoder, afpresning mord og korruption.

Dog steg kriminaliteten Capone til hovedet. I et opgør med George ”Bugs” Moran stod Capone bag det, der senere er blevet betegnet Valentinsdag-massakren, som førte til mordet på syv mænd. Herefter ville myndighederne af med ham, men myndighederne stod magtesløse over for ham, fordi ingen turde ”sladre” om gangsterkongerne, da de sandsynligvis ville måtte lade livet ved hævnaktionerne, og gangsterne sladrede heller ikke om hinanden indbyrdes. Dog kunne Capone ikke forklare sin formue, og derfor kunne myndighederne i 1931 skaffe ham af vejen ved at dømme ham for skattesnyd, som ham blev idømt 11 års fængsel for, noget der var begyndelsen på enden for Capone, da han på dette tidspunkt var smittet med syfilis, som han senere døde af.

Denne metode, hvor man kommer kriminaliteten til livs ved at dømme dem for økonomisk skattesvig, er senere blevet opkaldt Al Capone-metoden. Denne metode bruges stadig i dag, bl.a. også i Danmark, når det kommer til at få bandernes kriminalitet til livs. Man kan ikke lade være med at drage paralleller med datidens Chicago og nutidens bandekrig i København. Siden Christianias hashsalg blev rømmet af politiet (lidt ligesom alkoholen blev gjort forbudt under forbudstiden), blev salget af hash udliciteret til de kriminelle miljøer, f.eks. rockergrupper og rockersupportere og indvandrerbander, der bruger samme hensynsløse vold som en metode til at komme konkurrenterne til livs. Dette kan muligvis stoppes – eller i hvert fald neddæmpes – ved at bruge Al Capone-metoden, altså at få bandernes aktivitet neddæmpet ved at dømme dem for skattesvig ved at påvise, at de har sort indtjening, der ikke kan forklare deres forbrug.

Med hensyn til bogen gør Henrik Höjer et fantastisk stykke arbejde. Hans research omfatter en stor mængde materiale om emnet, bl.a. to årtiers udgaver af Chicago Tribune, en stor mængde materiale, som Höjer dog formår at gøre relevant for bogens sammenhæng og betydning. Ofte kan biografier være langtrukne at læse, men det gælder ikke denne biografi, eftersom den ikke blot omhandler Al Capone som person og legende, men også giver et indblik i forholdene under forbudstiden og den organiserede kriminalitet, der især hærgede i Chicago. Dette gør bogen mere spændende, til tider lig en krimi. Af denne grund kan denne bog klart anbefales til alle, der interesserer sig for området.