Følelser og kognition er, som titlen antyder, en antologi, der vil undersøge forholdet mellem og forskellene på vore følelser og den måde vi kognitivt orienterer os i verden på. Bogen er primært centreret omkring opdagelser gjort i løbet af de sidste 15-20 års neurologiske forskning og forsøger - igennem en pædagogisk gennemgang af forskellige forskningsforsøg og de opdagelser som er gjort mulige via fMRI- og PET scannere - at vise hvordan forskerne er ved at nærme sig en større forståelse af sammenhængene mellem vores kognitive systemer og de områder i hjernen som regulerer vores følelsesliv.

Dermed ikke sagt, at bogen giver læseren helt nøjagtige kort over, hvordan menneskehjernen bearbejder og omformer følelser, men i stedet åbner den op for en større åbenhed mellem neurologiens testresultater og de forskningsområder, som traditionelt anses for at tilhøre humanistiske forskningsfelter.

Både i introduktionen, såvel som i bogens sidste kapitel, bliver der gjort opmærksom på den videnskabelige kløft, der traditionelt har eksisteret mellem humaniora og de naturvidenskabelige fag. Bogen skal, som redaktørerne skriver i det første kapitel, ses som en håndsrækning, et forsøg på soning mellem fagene. Som der skrives; ”Emotionsforskningen kan på denne måde tilbyde humaniora et nyt indblik i det komplekse forhold mellem bevidsthed, oplevelser og kultur, der er empatisk funderet i talrige forsøg og eksperimenter og i øvrigt er i stadig udvikling” (s. 34). På denne måde er bogen et kærkomment indspark af neurologisk, biologisk og evolutionær tankegang, der på sigt måske kan være med til at be- eller afkræfte en mængde af de filosofisk baserede antagelser og teorier omkring vores opfattelsesevne, relation til kunst, kultur og hinanden.

Et af eksemplerne redaktørerne giver, er i forhold til den traditionelle opfattelse af etik. De skriver; ”Hvilke implikationer har dette [at personer med læsioner i dele af frontallappen pludselig opfører sig amoralsk selv om de godt kan skelne mellem rigtigt og forkert – KK. red.] for etisk teori? Først og fremmest bliver det i lyset af denne forskning yderst vanskeligt at opretholde ideen om universelt gældende etiske love, der uanset tid, sted og person kan appliceres på forskellige situationer. Beslutninger træffes ganske enkelt ikke ved, at man køligt overvejer, hvilken moralsk lov – eller maksime – som Kant benævner den – der bedst kan angives i den pågældende situation” (p.31). Selv om Følelser og kognition, måske ikke er spækket til randen med denne type overvejelser, så er det skønt, at få rystet noget af støvet af ens humanistiske verdensopfattelse og overveje om ikke der er andre felter hvor denne nye forskning også kan lede til sådanne paradigmeskift.

Det er naturligvis ikke helt nyt territorium, bogen forsøger at gøre til sit her, eksempelvis har kognitiv terminologi for længst fundet indpas i eksempelvis både filmvidenskab, visse æstetiske fag, HCI [Human-Computer Interaction] og så videre. Det ændrer dog ikke ved, at bogen er en inspirerende og god introduktion til at inkludere en mere naturvidenskabelig tænkemåde inden for disse felter, samtidig med at den er en fin introduktion til den utroligt fascinerende forskning som fokuserer på den menneskelige hjerne.

Bogen er groft sagt delt op i to dele. Første del starter med at give en introduktion til de nye scanningsmetoder og til de forskellige undersøgelser, der har lagt hjørnestenen til vores forståelse af, hvor i hjernen vores forskellige følelser og kognitive centre er placeret. Der er tillige spændende artikler om forskellen mellem følelser og emotioner, de belønnings- og strafsystemer som vores krop opererer med og hvordan vores emotioner har indflydelse på vurderinger og reaktioner.

Bogens anden del bevæger sig over i de humanistiske paradigmer, hvor adfærd, social adfærd, æstetik, film bliver diskuteret, men hvor der også især er fokus på Damasios bevidsthedstoeri og det kognitionsteorien kalder Theory of Mind. Nærmere bestemt handler Theory of Mind om, hvordan vi som individer er i stand til at observere mentale tilstande i os selv og desuden ”fortolke, forudsige og forklare adfærd med henvisning til mentale tilstande såsom perceptioner, formodninger og ønsker. Omdrejningspunktet er således, hvordan vi er i stand til at gennemskue ydre manifestationer som andres rent fysiske bevægelser, handlinger og adfærd som udtryk for mentale tilstande” (s.273). Dette er en central del af bogens anden del og samtidig et mægtigt interessant indblik i en mere fysisk forklaringsmodel til sociale praksis og adfærd.

Det der dog, på et rent personligt plan, var bogens mest interessante kapitel, var Mette Kramers artikel "Følelser og kognition i film", som runder antologien af. Her fremsættes blandt andet tesen at der kan ligge en evolutionær grund til at kvinder foretrækker ” kvindefilm”. Forstået på den måde, at filmen emulerer nogle af de situationer, der handler om det rette valg af partner. Sagt på en anden måde bør filmene, ud over deres andre mulige kvaliteter, kunne betragtes som en slags emotiv, social træning til tilskueren, der ruster denne bedre til at finde en ideel partner. Kramer opfordrer derfor filmteorien til også at inddrage sådanne evolutionære og neurologiske perspektiver, så filmvidenskaben måske på længere sigt, kan supplere de socialkonstruktivistiske og samfundsorienterede teorier med data, som kan være med til at forklare hvorfor der eksempelvis er nogle tilskuere, der drages mod specifikke genrer.

Bogen er på udsatte steder ret svært tilgængelig for de, der ikke til hverdag beskæftiger sig med neurovidenskab, men for det meste er den gjort forståelig, og er man i tvivl, er den forsynet med en grundig ordforklaring bagerst. Endelig skal redaktørerne have megen ros for det imponerende redaktionelle arbejde der er foretaget. Her kunne mange andre universitetspublikationer virkelig lære noget. (Kan det måske hænge sammen med at det er naturvidenskabsfolk der står bag?) Der er gode krydsreferencer mellem de enkelte kapitler, nærmest ingen gentagelser af teoribeskrivelser og artiklerne giver også læseren lyst til at fordybe sig i mange af de titler som litteraturlisten disker op med. Kort sagt, er dette en solid bog, der varmt kan anbefales til alle os, der gerne vil blive en lille smule klogere på hvad det egentlig er som foregår oppe i vores hoveder.