Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Min lykkes fjender / Malalai Joya / 335 sider
Verve. ISBN 9788792359209
Anmeldt 30/6 2010, 20:15 af Mie Poulsgaard Jørgensen

En modig afghansk kvinde, der nægtede at tie


En modig afghansk kvinde, der nægtede at tie

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Malalai Joya er en afghansk politiker, der kæmper for demokrati og kvinders rettigheder i Afghanistan og er modstander af NATO’s tilstedeværelse i Afghanistan. Selv er hun vokset op i flygtningelejre og har undervist piger i hemmelige skoler. I 2005 blev hun valgt ind i parlamentet, hvorfra hun senere blev suspenderet efter skarpe bemærkninger til krigsherrerne – beskyldninger der i dag har forårsaget, at hun må leve under konstant beskyttelse og er kendt som den modigste kvinde i Afghanistan. I kampen for at komme tilbage til parlamentet støttes hun af bl.a. Naomi Klein, Noam Chomsky og medlemmer fra politiske partier verden over. Derudover er hun kendt som hovedpersonen fra den danske dokumentarserie Vores lykkes fjender fra 2006, som høstede stor anerkendelse i det internationale samfund. Dette er hendes historie, men ikke mindst historien om det afghanske folks lidelser.

Malalai Joya er et dæknavn, hun benytter for at beskytte familiens identitet mod trusler udefra. Navnet kan spores tilbage til en kendt afghansk kvindelig frihedskæmper, der – som mange andre afghanere – har måttet lade livet for frihed – en frihed, der endnu ikke er opnået.

Bogen er kronologisk opbygget og begynder med Joyas barndom, der er præget af flugten fra Afghanistan, først til Iran og senere til Pakistan, hvor forholdene var bedre for de afghanske flygtninge. Joyas far var politisk bevidst, og dette smittede hurtigt af på datteren, der senere begynder at undervise afghanske piger hemmeligt, et job hun senere flytter tilbage til Afghanistan for at udføre, og dette job er ikke uden farer – hver dag risikerer Joya sit liv og kan ende i fængsel.

Da NATO vælter Taleban-regimet, vækkes håbet i det afghanske folk, og såkaldte demokratiske valg istandsættes. Joya stiller her op og bliver valgt, især fordi hun taler for de afghanske kvinder og ønsker retfærdighed for det afghanske folk, som først og fremmest bunder i, at krigsherrerne fra Mujahedin-styret stilles for en krigsdomstol. Joya skal dog få et chok, da hun første gang ser, hvem der ellers er repræsenteret i parlamentet, på afghansk Loya Jirga. Her er der spækket med gamle krigsherrer, der med amerikansk støtte skal regere over det afghanske folk. Joya tør som den eneste at tale, hvor hun kræver retfærdighed for det afghanske folk, en retfærdighed, der kræver at disse krigsherrer stilles til ansvar. Denne udtalelse kan man bl.a. se på YouTube. Joya bliver lovet tre minutters taletid, men efter blot et halvandet minut slukkes der for hendes mikrofon, og hun smides ud af Loya Jirgaen. Siden den dag har hun levet i fare for sit liv og må hver uge flytte til hemmelige lokationer. Hendes fjender er vestligt støttede krigsherrer repræsenteret i den nuværende ”demokratisk valgte” regering. Joya er udmærket klar over, at hun en dag vil miste livet for sine beskyldninger mod krigsherrerne, men fortsætter sin kamp.

Lige siden hun blev smidt ud af parlamentet, har hun rejst verden rundt og fortalt sit budskab. Hendes fremmeste budskaber er 1) at krigsherrerne stilles for en domstol, 2) at kvindeundertrykkelsen bekæmpes (ifølge Malalai Joya er kvindeundertrykkelsen i Afghanistan i dag ikke forbedret siden Taleban blev væltet, ligegyldig hvad de vestlige medier fremstiller) og 3) at NATO trækker sig ud af landet. Til sidstnævnte budskab kræves en forklaring, som man bør være kyndig i Afghanistans historie for at forstå. Afghanistan har siden den sovjetiske besættelse af landet i 1979 levet under konstant krig, derudover har Afghanistan stort set altid været besat pga. den handelsrute, Pansjirdalen, der forbinder Vesten med Mellemøsten, Indien og Kina og er derfor af stor økonomisk og politisk interesse. Det afghanske folk er godt og grundigt trætte af at være besatte, og det er med dette in mente, at man skal forstå Joyas ønske om et frit Afghanistan.

Hun fortæller her sandheden bag om mediernes fremstilling af Afghanistankrigen – i starten bakkede folket op om krigen mod Taleban, men er senere blevet meget kritiske overfor de vestlige styrker, da de i bund og grund blot er endnu en besættelse oven i de mange andre i Afghanistans historie. Joya hævder, at det afghanske folk er fredselskende, men at negative og krigsliderlige mænd med vestlig støtte har fået lov til at regere landet i de sidste 30 år. Sidstnævnte er tilmed rigtigt. Vesten har en stor skyld i Afghanistans situation, og at medierne i Vesten fremstiller Vesten som Afghanistans reddere, er fejlagtigt. Vesten støttede Mujahedinkæmperne mod Sovjetbesættelsen, både økonomisk men også ved at optræne dem (f.eks. er Bin Laden optrænet af amerikanerne), men da Sovjet var ude, og borgerkrigen brød ud, som resulterede i Talebanregimet, fralagde Vesten sig ansvaret.

Og hvad gør de så? Går i krig, fremhæver Joya, og bekæmper de folk, de i bund og grund har støttet til at komme til magten, hvorefter de vælter Talebanregimet og sørger for at sætte de selvsamme Mujahedinkrigere i parlamentet, som var skyld i Afghanistans ødelæggelse. Dobbeltmoralsk? Ja, det kan man godt kalde det, men sådan er det nu engang, og hvis det ikke var for folk som Malalai Joya ville de færreste kende til Vestens dobbeltmoralske politik i Afghanistan. Krigen retfærdiggøres af ønsket om demokrati i Afghanistan, et demokrati som sikres ved at genindsætte korrupte og kriminelle krigsherrer, der i bund og grund ifølge Joya blot fører Afghanistan 30 år tilbage i tiden.

Efter jeg læste denne bog var jeg dybt chokeret. Selvom jeg har et dybt kendskab til den afghanske historie, som er ganske spændende, da den repræsenterer Vestens kamp mod Østen, på trods af, hvor sørgelig resultatet af denne kamp er. Men jeg havde hidtil ikke forstået, hvor inderligt de menige afghanere blot ønsker frihed. Bogen giver et andet synspunkt på krigen og får mig til at stille kritiske spørgsmål til selve krigens grundlag; er krigen værd at ofre så mange soldater for? Er det rimeligt, at så mange familier mister deres kære for en krig, som i sin essens ikke støttes af det afghanske folk? Fanger denne problemstilling din interesse, vil denne bog berige din viden og give dig et indblik i afghansk historie. For Malalai Joyas historie er ikke blot historien om hendes liv – en kvinde i Afghanistan – men det er historien om alle fredselskende afghanere, hvis liv er blevet spoleret af stormagtspolitik.

246
Forrige anmeldelse
« Hundemordet i Vimmelskaftet –... «
Næste anmeldelse
» Kannibaløen »