Den sudanesiske journalist Lubna al-Hussein blev i sommeren 2009 idømt 40 piskeslag for “anstødelig og umoralsk” opførsel. Hendes forbrydelse: hun havde bukser på. Men i modsætning til de øvrige 43.000 kvinder i Sudan, der hvert år rammes af samme dom, accepterede Lubna al-Hussein ikke dommen. Dette er hendes kritik af det styre, som hvert år dømmer folk uden grund og i høj grad udviser dobbeltmoral. Hun har i mange år været kendt som en markant kritiker af det kvindeundertrykkende styre i Sudan – og er i dag en kvinde, det sudanesiske styre gerne vil lukke munden på. 40 piskeslag er blevet en international succes og udkommer bl.a. på fransk, engelsk, arabisk og swahili. I Frankrig er bogen trykt i et første oplag på 25.000 eksemplarer.

Lubna voksede op i et land, hvor kvinders levevilkår generelt er under forværring, bl.a. ved strikse regler for påklædning samt omskæring af kvinder. Lubna voksede op i en traditionel, sudanesisk familie, men har hele livet igennem kæmpet for selvstændighed, støttet af familien. Hun blev en anerkendt journalist, og blev gift med sin meget ældre chef, der dog hurtigt efter døde. Hun er i dag enke og har opgivet sit job for at kæmpe for kvinders rettigheder.

Lubna al-Hussein blev som førnævnt idømt piskeslag. I modsætning til de mange andre kvinder, der hvert år udsættes for den samme dom, nægtede Lubna at bære denne dom med skam, men at kæmpe imod et styre, der gør sådanne domme lovlige. Hun fik således tilbuddet som at erklære sig skyldig og få strafnedsættelse til 10 piskeslag, men nægtede dette, til trods for at hun som ansat indenfor FN kunne have påberåbt sig immunitet. Hendes stemme har siden lydt verden over. I det shariastyrede Sudan bliver tusindvis af kvinder hvert år anholdt for at krænke den offentlige moral, og ofte er grundlaget så spinkelt, at man kan undre sig over, om disse straffe ikke blot er statuerende eksempler på styrets magt. Styret tør herefter ikke at piske hende, men hun tilbringer i stedet en måned i fængsel, noget hun gerne gør, fordi hun så samtidig kan dokumentere forholdene i fængslet.

Denne bog er således historien om Lubna, men derigennem en historie om alle sudanesiske kvinder og mænd for den sags skyld, der er ofre for et rigidt, dobbeltmoralsk og forældet shariasystem. Lubna redegør hele bogen igennem for, at hun ikke mener, det er Islam, der er skyld i styrets uretsmæssige adfærd, men at det er en fejlforståelse af Koranen, der fører så drastiske metoder med sig. Om dette er sandt eller ej, kan der sandsynligvis være debat omkring, men det er vigtigt i forståelsen af Lubnas person, at hun ikke kritiserer Islam, men Sudans styre.

Bogens åbenlyse fordel er den historie, der er omkring Lubna, men når man har læst om hendes straf én gang, falder chokeffekten dog også. Af denne grund er det godt, at bogen ikke kun omhandler hendes retssag, men levevilkårene for sudanesiske kvinder generelt. Er man til biografier, chokerende skæbner og samfundskritik er bogen på den måde et hit.