Jon Lee Anderson er udenrigskorrespondent for The New Yorker, og har gennem de sidste 20 år reporteret fra alverdens konfliktzoner – fra El Salvador til Uganda, fra Irland til Israel og fra Irak til Afghanistan. Han er desuden chefrådgiver for filminstruktør Steven Soerberghs internationale storfilm Che om Che Guevara, som har fundet sin inspiration i netop Andersons biografi om legenden Che.

De fleste har hørt om legenden Che, men hvor meget ved man i grunden om ham? De fleste har blot hørt hans navn, men ved ikke, hvorfra han stammede, hvad han kæmpede for, og hvorfor hans navn endnu i dag – 40 år efter hans død – er kendt.

Ernesto ”Che” Rafael Guevara de la Serna blev født den 14. maj 1928 i Argentina. Hans forældre blev gift kort efter, moderen Celia blev gravid, hvorefter de fik en læge til at forfalske Ches dåbsattest for at afværge en skandale. Che led fra barnsben af astma, som plagede ham i så høj grad, at familien flyttede til et mere astmamiljøvenligt område, men Che brugte stadig meget af sin barndom og voksenliv i sygesengen, hvor han havde store problemer med at trække vejret. En ting fik han dog ud af sin tid i sygesengen: han læste. Fra en ung alder begyndte Che at interessere sig for filosofiske tekster, og han blev senere dybt fascineret af marxismen. Che så, hvordan meget af verden og i særdeleshed Latinamerika var bundet til Amerika og blot agerede som dennes nikkedukker. Regeringerne bøjede simpelthen af for materialistiske interesser, mens folket led.

Efter at have fuldendt sin medicinske uddannelse, drog Che ud i verden. Her besøgte han USA og flere latinamerikanske lande, og især et land fangede hans interesse – Cuba! Her sad korrupte Batista på magten, og Ches drøm var gennem en væbnet revolution at afskaffe fattigdom og social uretfærdighed i kommunistisk øjemed. Under sit ophold i Mexico blev han bekendt med Fidel Castro, og han besluttede sig for at vie sit liv i revolutionens ærinde. Che blev hurtigt kendt for sine færdigheder som guerillaleder og blev en af Castros tætteste medkæmpere. Revolutionen i Cuba tog form, og Batista flygtede. Så begyndte Cuba sin opbygning med Castro i spidsen. Her beskriver bogen samarbejdet med Sovjetunionen, USA’s tiltagende frygt og den tiltagende risiko for atomar konflikt.

Alt imens hører man om Ches kærlighedsliv, hvordan han bliver gift med Hilditha og får barn og bliver skilt og derefter gift igen med Aleida. Che havde nu fuldført sine ambitioner for Cuba, og han ønskede at gennemtvinge den samme revolution i de øvrige latinamerikanske stater. Hvad Che lavede i årene efter revolutionen i Cuba, har i flere år ligget i mørket, men Anderson fortæller om Ches færd i Congo, hvor han levede under falsk identitet. Missionen i Congo bliver dog en fiasko, krigerne kendte ikke til forholdene i landet og formåede ikke at samle revolutionsstyrkerne til en stærk hær. Derfor faldt forsøget brat til jorden, fire måneders venten og derefter en flov flugt i sidste øjeblik.

Efter det mislykkede forsøg på en revolution i Congo, forsøgte Che sig i Bolivia, dog med Argentina som hans ultimative mål – dog fandt han, at landet endnu ikke var klar. I Bolivia bliver han dog taget til fange og henrettet den 9. oktober 1967. Che Guevara blev myrdet af den bolivianske hær støttet af CIA, der havde en repræsentant med ved henrettelsen. Hans hænder bliver her skåret af som bevis for hans henrettelse, og Che bliver begravet et ukendt sted, hvis placering i mange år var et mysterium – der blev ledt efter manden uden hænder længe. Det var Anderson, der var med til at opklare, hvor Che Guevaras lig var begravet. Det medførte, at liget efter årtier blev gravet op og placeret i et mausoleum i Cuba.

Mange biografier om Ernesto ”Che” Guevara har figureret igennem tiderne, men med Andersons biografi rykkes biografier op på et højere niveau. Med sine 700 plus sider er bogen yderst veldokumenteret. Anderson har haft en enestående adgang til flere personlige arkiver, herunder arkiver der har været omhyggeligt bevogtet af Ches enke og den cubanske regering. For at researche i Ches barndom og familiehistorie tilbragte Anderson tre måneder i Argentina i 1994. Meget af tiden i selskab med hans ven, Alberto Granado, hvor de sammen besøgte Ches barndomshjem og talte med bekendte af familien, der delte deres minder om familien. Derudover har han læst en del tidligere bøger om Che (hvilket fremgår af den imponerende litteraturliste), gennemset Ches egne bøger, talt med kampfæller og meget meget mere. Så bogens faglige troværdighed er i top.

Bogen berører flere emner end blot Ches liv, da hans skæbne uløseligt hænger sammen med Cubas historie. Derfor omhandler bogen i høj grad den Cubanske revolution og de centrale agenter heri. Bogen er dermed en dokumentation for de politiske tiltag, der fandt sted i Ches levetid, og hvilke omkostninger disse havde for Ches liv. I og med at bogen må indfange så mange detaljer, bliver den dog også lang, hvilket dens 700 sider tydeligt viser. Bogen kan derfor være en stor mundfuld at sluge, men uden alle disse beskrivelser ville biografien ikke indfange alle de nuancer, der skabte legenden Che. Bogen skal dermed ikke læses som hyggelæsning, men er en faglig professionelt dokumenteret biografi over Ches liv og levned – og skal læses af historikere og Che-entutiaster.

I sin bog belyser Anderson den mytiske skikkelse Che Guevara som et heroisk menneske med fejl og svagheder. Han viser et billede af ham som et begavet menneske, præget af sin astma, men med et sind fuld af visioner, der tenderede til at være idealistiske, hvilket førte til hans fald. Dog vil Che for den latinamerikanske befolkning altid figurere som et symbol på en kæmper for frihed, der aldrig betvivlede sine visioner for sit folk.