Denne bog er kommet på baggrund af et behov, som Leif Søndergaard forklarer i introduktionen. Der har ikke været en bog, som har samlet de mest grundlæggende idéer indenfor litteraturvidenskaben og præsenteret emner som litterær analyse, fiktion, metafiktion, periode og meget mere. Derfor har det været nødvendigt at sammenstykke undervisningsmateriale fra mange forskellige kilder, hvilket har fordele men absolut også ulemper. Det er der nu rettet op på, med denne samling af artikler om litterære og perspektiver, og det er absolut velkomment.

Bogen er velfungerende ud fra sit eget præmisse, hvilket er et gedigent litteraturvidenskabeligt udgangspunkt. Bogen kunne på mange måder lige så præcist have heddet Litteraturvidenskab: En introduktion. Det er ganske forståeligt med det sigte som lægges for dagen: "Bogen er tænkt som en standardværk [sic] til brug i forbindelse med undervisning i litteratur på universiteter og seminarer, men også til hjælp for uddannede gymnasielærere og andre litterært interesserede..." (11).

Dette citat sammenfatter meget godt bogens væsen: den udspringer af en ganske særlig forståelse af litteraturen som æstetisk objekt mere end et kommunikativt eller kulturelt objekt. Dette valg klargøres og retfærdiggøres, og et fælles udgangspunkt er naturligvis nødvendigt. Samtidig skal det siges, at både de kommunikative og kulturelle aspekter af litteraturen naturligvis behandles, omend de står som underordnede. Bogen er dog desværre præget af fejl, som ovenstående citat også afslører - der er en del trykfejl, som forstyrrer læsningen og det er ærgerligt.

For at vende tilbage til selve indholdet, så fejler det bestemt ikke noget. Der er femten afsnit samt en introduktion, så man kommer godt rundt i litteraturens landskab, hvilket er en nødvendighed for et værk som skal tjene som en introduktion og præsentation af diverse metoder og tilgange. Ved at trække på mange forskellige forfattere, styrkes det faglige niveau og man mærker at interessen driver forfatterne, som tydeligvis er meget vidende om deres felt, og er dybt engagerede i det.

Det er dog også det som gør at bogen til tider har svært ved helt at nå sin målgruppe. Mange af artiklerne er meget grundige, hvilket selvfølgelig er et plus, men de trækker også på et meget bredt felt forskning og ikke mindst termer. I artiklen om intertekstualitet, nævnes begreber som intertekstualitet, allusion, litterær polyfoni, dialogcitet, transposition, transtekstualitet, hypertekst, hypotekst samt mindre terminologiske ord som påvirkning og plagiat. Det er ikke fordi det er en dårlig artikel, men hvis den sigter mod studerende på lavere semestre kunne man med fordel have nedtonet disse forskellige udtryk, som ender med at virke overvældende, hvis man aldrig har hørt om dem før. Denne fokus på terminologi gør også bogen ubrugelig som læsemateriale for gymnasieelever, da det kun er læreren som kender disse begreber.

Artiklerne, netop i kraft af deres bred fundament, fungerer dog glimrende som påmindelser og opfriskninger for de læsere som allerede kender til artiklernes hovedargument, men enten ikke har beskæftiget sig med emnet i et stykke tid, eller blot trænger til inspiration til undervisningsbrug. Det er her bogens kvaliteter kommer til deres ret, for der er meget viden komprimeret på en god og overskuelig måde i samlingen. Dermed kan den helt klart anbefales, også til undervisningsbrug, så længe man accepterer at den sværhedsgraden nok er lidt højere end bogen umiddelbart giver indtryk af.