Med denne bog søger Joseph Ratzinger, nu bedre kendt som Pave Benedikt XVI, at hylde Jesu person, at genfinde Jesus Kristus gennem det, der står skrevet i Det nye Testamente: Hvem var Han? Hvad bedrev Han? Hvordan skal Jesu lignelser fortolkes, og hvilke implikationer havde og har de for os, der følger Ham? Bogen tager derfor fat i dybdegående teologiske analyser af Det nye Testamente.

At tro på noget kan være svært, når det man tror på, er uhåndgribeligt og ikke fysisk tilstedeværende. Af denne grund stiller kristne ofte sig selv spørgsmålene: Hvem var Jesus Kristus, var han Guds søn, hvad udrettede Han, og hvordan skal man forstå Jesu prædikener og lignelser? I det hele taget: hvad er Sandheden? Ifølge Pave Benedikt XVI udgør disse spørgsmål selve kernen i den kristne tro.

Man kan undre sig over, hvad Jesu har bragt menneskeheden, idet der stadig forekommer krig, sult og fattigdom – burde dette ikke være borte, såfremt selveste Guds søn har gået på jorden? Hvad har Han da bragt os? Svaret er simpelt: Han har bragt os Gud – han har gjort det nemmere for mennesket at tilnærme sig Gud og forstå rigtigt fra forkert. Efterfølgende er det op til mennesket selv at handle rigtigt med hjælp fra Jesu filosofi.

I denne bog gennemgår Pave Benedikt XVI diverse af Jesu prædikener, fristelser og lignelser og bringer en dybdegående teologisk analyse af de sagte ord på banen, samt hvorledes de forskellige evangelister beskriver lignelserne, og hvilke forskelle, der forekommer imellem evangelierne overordnet set. En del af de kendte lignelser analyseres, såsom lignelsen om den barmhjertige samaritaner, om de to brødre (den fortabte og ham, der blev hjemme) og om den gode fader og om den rige mand og Lazarus.

Jesu dåb samt Fadervors betydning gennemgås tillige og endvidere filosoferer Benedikt XVI over vandet, vinen, brødet og hyrdes betydning i en kristen sammenhæng. Det er hermed en dybdegående gennemgang af de vigtigste begivenheder på Jesu livsvej – en personlig meditation over de centrale dogmer i den kristne tro og deres betydning for menneskeheden.

Pavens argument for at skrive bogen var en personlig søgen efter Herrens ansigt, og man mærker tydeligt igennem bogen, at dette er en indførelse i en personlig meditation over de skrevne Ord. Han dykker ned i evangelierne og opfordrer tillige os til at stole mere på evangelisterne. (Dette da der har været megen kritik og debat omkring pålideligheden af evangelisterne). Paven, som er leder for den katolske kirke og dermed – ikke uventet – ganske konservativ i sin fortolkning af Bibelen, bevæger sig af denne grund ikke særlig langt ud over det af evangelierne skrevne ord.

Nyere eksegetisk forskning bringes dog på bane få steder men ikke på en måde, der stiller spørgsmål ved evangelierne. Dette er dog forståeligt nok, da Paven, som repræsentant for den katolske kirke, agerer leder for en heterogen gruppe af katolske kristne og derfor ikke synes at kunne tage et radikalt perspektiv, der ikke vil appellere til flertallet af katolikkerne.

Alligevel ville det have været en bonus, hvis Pavens meditationer var blevet bredt ud i en større sammenhæng og have spurgt spørgsmål såsom; hvordan figurer Jesu budskab i nutidige sammenhænge? Hvordan kan vi bruge Jesu budskab i moderne samfund? Man kan dog argumentere for, at Jesu budskab om næstekærlighed og tro er tidløs, ligegyldig hvilken kontekst dette placeres i.

Jeg har fundet det ganske svært at anmelde denne bog, da den er skrevet på et så højt teologisk niveau. At bogen er så kompleks og dybdegående i sine analyser, skal man have sig for øje inden man vælger at påbegynde læsningen. Bogen appellerer først og fremmest til bibelkyndige grundet dens kompleksitet, og for folk som jeg, der blot er troende og interesseret i religion, er bogen svært forståelig.

Bogen er en indbydelse til en personlig meditation over Bibelen, hvor man tydelig kan mærke Pavens engagement og interesse for Jesu budskab. Studerer man teologi eller er bibelkyndig er bogen temmelig sikkert et hit.