Forskningsprofessor Bobby Zachariae har arbejdet teoretisk og praktisk med hypnose, visualisering og selvsuggestion gennem et par årtier. Som ’akkompagnement’ til bøgerne fra Visualisering og helbredelse (1999) til Trivsel og håndtering af stress (2008) har han udsendt kassettebånd og senere cder som hjælp til selvhjælp for mennesker med såvel psykologiske som somatiske problemer (f.eks. kræft, problemer med immunforsvaret og stress).

Seneste skud på stammen er en cd med to øvelser eller ’indre rejser’, begge fokuseret på selvværd og selvværdsproblemer, altså en primært psykologisk dagsorden. Den første er en almen øvelse, som giver lytteren ”mulighed for at se på dig selv og verden med friske øjne og hjælper dig med at hente positive følelser og ressourcer” frem, mens den anden fokuserer på relationsproblemer ift. en person, som lytteren selv vælger. Øvelsen skal her hjælpe med at ”håndtere tanker og følelser” ift. denne person.”

Øvelserne består af en afspændingsdel og en fokuseringsdel. Zachariae bruger åndedrættet/vejrtrækningen som indfaldsvinkel til en dybdeafspænding og kombinerer dette med autogen træning, hvor lytteren forestiller sig f.eks., at kroppen bliver tung eller let, varm eller indhyllet i et behageligt lys. Når afspændingstilstanden er nået efter ca. 10 minutter begynder instruktionen.

I den første øvelse arbejder lytteren efter afspændingen med sin personlige selvværdsfølelse. Der fokuseres på positive følelser og på lytterens ressourcer, f.eks. kan man fremkalde erindringer om succesoplevelser eller positive egenskaber. Det indre forestillingsbillede af selvopfattelsen som en tavle er et fint og enkelt greb: På denne tavle kan stå såvel positive som negative udsagn fra lytterens livsforløb; tavlen kan også viskes ren og de gamle indskrifter erstattes af nye, positive og bekræftende udsagn, som vil kunne bevares og udvikles i det ubevidste.

I den anden øvelse præsenteres fokus allerede i begyndelsen, før afspændingen, derefter guides lytteren til at fokusere på en person, som man ønsker en bedre relation til. Den problematiske adfærd eller de problematiske følelser adresseres ud fra en positiv indfaldsvinkel: Lytteren skal ikke koncentrere sig om det irriterende eller provokerende ved den valgte person, men i stedet prøve at forestille sig en positiv grund/motivation til personens adfærd. Denne indfaldsvinkel kan gøre det lettere at forsone sig med personen og eventuelt fornemme, hvordan relationen kan gribes mere konstruktivt an i fremtiden.

Der er tale om en meget gennemført produktion, hvor Zachariaes instruktioner er indtalt i et roligt tempo, med en god rytme og frasering og i et forholdsvist dybt toneleje, som klinger behageligt. Omkring stemmen svøber Christian Alvads musik sig som et smukt og lunt klangtæppe. Musikken påkalder sig ikke speciel opmærksomhed – det er heller ikke meningen – men den falder tydeligt i tre dele, afpasset efter guidningens forløb: rolige, langsomt skiftende synthesizer-strygerklangflader til induktionerne og afrundingerne, og mere melodiske motivforløb med andre klangfarver i instruktionsdelen.

Åndedrætsøvelserne og de autogene induktioner fungerer godt, dog har jeg personligt et problem med at forbinde oplevelsen af ’behagelig tyngde’ med at blive fyldt af ’et meget tungt stof der er lige så tungt som eller tungere end bly’ – det bliver lige et nummer for konkret for mig (og måske for andre; jeg tror ikke at ’tungmetal’ skaber positive følelser eller associationer hos særligt mange mennesker). Jeg finder det tilstrækkeligt at lade sig fylde af musikken og følelsen af afspændthed. Og ellers lægger Zachariae fornuftigvis vægt på at lade kroppen styre afspændingen og så at sige lade tingene ske af sig selv. Instruktionerne er klare og indeholder en passende blanding af bekræftelse og udfordring.

Lavt selvværd og relateringsproblemer er nogle af det postmoderne samfunds mange uheldige bivirkninger. Individualisme og konkurrencementalitet forudsætter nærmest et godt selvværd og en evne til harmonisk relatering til andre mennesker. Men samtidig har mange mennesker ikke fået den nødvendige ballast med sig via en opvækst fuld af støtte fra det, Winnicott kaldte ’gode nok forældre’. Vi er alt for tilbøjelige til at sammenligne os selv med andre, hvilket ofte fører til følelsen af at komme til kort, for slet ikke at tale om mere eller mindre bevidst misundelse og vrede vendt mod mennesker, der opleves som mere succesfulde. Der er derfor god brug for redskaber, der kan bryde den onde cirkel.

Hvis man er åben over for at arbejde med sig selv på den beskrevne måde, og hvis man kan overgive sig til en guide og et standardiseret forløb, er denne cd værd at bruge. De mere teoretiske overvejelser bag og forklaringer på metodens mulige virkning kan man finde i Zachariaes bøger, bl.a. de to nævnte.