Biografier er som genre meget populære for tiden. Hvad enten man er gammel jægersoldat, skuespiller, rederiejer eller har fuppet folk for omtrent en milliard kroner, så kan man godt regne med at se en biografi om sig selv på bogladernes hylder inden jul. Derimod er det mere usædvanligt, at fiktive personer får skrevet biografier om dem selv, for selv om der er skrevet indtil flere bøger om semimytologiske personager som eks. Jesus eller Kong Arthur, så er det nok første gang, en tegneseriefigur har fået sin egen biografi. Det er sket nu med bogen Batman – manden bag masken.

Det første spørgsmål, der melder sig, er naturligvis, hvad skal vi bruge en biografi om Batman til? Er der vitterligt behov for en? Svaret kommer helt an på, om man fascineres af figuren – og ser man på salgstallene for Christopher Nolans seneste film, er der mange, der godt kan lide Batman. Hører man til de mennesker, der mener, at tegneserier er fjollede, og superheltefilm urealistiske, så hører man bestemt ikke til målgruppen. Men hvis man derimod er tegneseriefan, forholder det sig ganske anderledes, for så giver bogen både en fin oversigt over karakterens udvikling rent tegneseriehistorisk, samt en række punktnedslag i de karakteristika, der har været med til at holde Batman i live og gøre ham interessant over årene.

Selv om førsteudgaven af bogen inkluderer ”Morten Søndergård” (af seriefans nok bedst kendt som ”Marvel Morten”) som medforfatter, så har forlaget efterfølgende udsendt et dementi og en undskyldning på bl.a. forlagets hjemmeside. Sagen er nemlig den, at selvom Søndergaard var blevet bedt om at forfatte en indledende kronologi over batmanfigurens udvikling fra figurens første optræden i Detective Comics no. 27 til i dag, så kunne Søndergaard ikke, da bogen først blev udsendt genkende sit eget materiale. Det var ifølge ham selv omskrevet i en grad, så han ikke kunne genkende det.

Måske derfor er, der også i løbet af bogen har sneget sig et par faktuelle fejl ind, som eksempelvis at Frank Millers The Dark Knight Returns først udkom samlet i 2002 (s. 44), når nu nærværende anmelders danske opsamling af samme udgivelse er dateret 1989. Desuden synes bogen, når den nu foregiver at være en biografi, at mangle dels et indeks, så man kan finde informationer igen og en egentlig bibliografi, så man har mulighed for at anskaffe sig de tegneserier, der omtales undervejs.

Uanset sådanne detaljer, der sikkert kun har stor vigtighed, hvis man er en halvfed, batmanudklædt ultranørd, så er bogen samlet set en god oplevelse. Den er delt op i to dele. Den første del er den rent kronologiske, der beskriver Batmans tilblivelse og sætter den i forhold til Supermans enorme popularitet på dette tidspunkt. Læseren får mulighed for at følge Batman gennem alle de kendte epoker i amerikansk serievirksomhed: Guldalderen, Sølvalderen, Bronzealderen og ’Modern Age’ (der lige så vel kunne være blevet oversat til ´den moderne alder’ i bogen?). For undertegnede var det især de allertidligste informationer om Bob Kanes samarbejde med Bill Finger, som var mægtigt interessant. Tætheden af informationen, der gives i bogens første del, gør, at der med garanti vil være facts og informationer, som selv ivrige serielæsere ikke er stødt på før, og alene af den grund har bogen sin berettigelse.

I bogens anden del vælger Hemmingsen så at give eksempler på sine personlige læsninger af Batmanfiguren og deler Batmans karakteristika op i flere forskellige underkategorier. Her diskuteres det evigt modsætningsfyldte forhold til Superman, Batmans latente ensomhed, Flagermusmandens forhold til kærligheden, Gud og ikke mindst ærkerivalen Jokeren. På udsatte steder kan det godt for antifreudianere blive lidt for tykt, men samtidig understreger Hemmingsen i forordet at ”det er min Batman, som læseren møder på disse sider” (s. 9). Det gør jo så, at man ikke helt kan skyde ham i skoene, at det til tider bliver en anelse for subjektivt. Som stor batfan mener undertegnede dog stadigvæk, at Hemmingsen godt kunne have brugt bare lidt mere tid på at forholde Batman til de klare litterære genrer, som nogle af serierne låner fra – mest tydeligt nok en række elementer fra Gotiske romaner.

Det kan også godt irritere, at der i løbet af bogen adskillige gange er kanoniske Batmanhistorier, der kun nævnes med et enkelt citat, men uden at de bliver diskuteret nærmere i selve brødteksten, eksempler på dette er Jim Starlin & Berni Wrightsons The Cult og Jeff Loeb & Jim Lees Hush. Mest irriterende er det dog at Jeph Loeb og Tim Sales tre fremragende Batmanserier Long Halloween, Dark Victory og Haunted Knight slet ikke får omtale. Dette på trods af de hører til blandt de serier, der har forsøgt – på bedste anakronistiske vis – at finde tilbage til det oprindelige opklarende detektivaspekt ved figuren ved at lade Batman optræde som en anden privatdetektiv i en dyster 50’er-inspireret noir-kulisse. Måske stikker dette fravær sådan i øjnene, fordi disse albums i sådan en grad kendetegner min Batman.

Batman – Masken og manden kan både fungere som inspiration til de læsere, som af uvisse grunde har bevæget sig væk fra det sprudlende tegneserie univers og muligvis ønsker at genfinde en drenget inspiration til at løbe ud og få fat i nogle af de nye, fremragende Batmanserier. Bogen kan lige så vel blive brugt af interesserede tegneserielæsere med forkærlighed for Batman, som gerne vil have lidt mere viden, eller for den sags skyld skoleelever, der gerne vil overbevise deres dansklærer om, at man ligefrem kan dekonstruere, analysere og tolke på handlinger og karakterer, der ikke normalt optræder som faste dele af litteraturkanonen.