Arne Elbæk er en insider i det bosniske flygtningemiljø. Han blev hurtigt venner med flere af dem, da de kom til Danmark efter at være flygtet fra krigen i hjemlandet i 1995. I denne bog samler han nogle af flygtningenes historier og forklarer, hvad der skete i Bosnien i midthalvfemserne. Dette er 17 historier fortalt af flygtningene selv om deres liv under krig, deres flugt fra Bosnien og deres liv og integration i Danmark.

Bogen begynder med en gennemgang af Bosnien-Hercegovinas historie og især omkring den krig, der udspillede sig mellem Serbien og Bosnien-Hercegovina i midthalvfemserne. Her giver en overlæge, en skoleinspektør og en sagsbehandler endvidere deres kendskab på området til kende, og forklarer rammerne for bosniernes situation i Danmark.

Historierne er personlige udpluk af disse menneskers skæbne, alle forskellige men dog meget ens på et område, nemlig krigen og de frygtelige konsekvenser, den havde for disse mennesker. Bosnien, der før var et frit land, blev nu arena for fremmedhad, marginalisering og mord, og mange valgte at flygte fra denne skæbne.

Det er endvidere historien om at starte på ny i et nyt land, Danmark og de komplikationer, der kan opstå i denne proces. Dog giver alle udtryk for at elske livet i Danmark og det danske system. De oplever dog et pres for, at de skal blive ”danske” – et ønske, de fleste ikke ønsker at indfri, da de ser deres bosniske baggrund som en smuk bagage, der giver Danmark et frisk pust.

Bogen afsluttes med en historie af Asmira Ramic, som med et barns øjne fortæller, hvordan krig og flugt og reintegration i et nyt land påvirker et barn, og hvordan et barn ser på denne udvikling og omvæltning – hvilket er ganske spændende i sig selv, da man sjældent lader børnene få et talerør i så seriøse situationer.

Bogen kommer i en tiltrængt periode, hvor medierne messer om dårlig integration og fremmedhad. Dette er historien om den succesfyldte integration; den bosniske integration i det danske samfund. Disse mennesker er vellykkede i det danske samfund, og de formår at integrere deres kulturelle bagage ind i deres nye danske tilværelse. Dette er et anderledes billede af, hvad man ellers hører, og er derfor kærkomment i mit tilfælde. Det er et positivt pust i en ellers negativt klingende debat. En anden styrke er endvidere, at den giver børnene et talerør. Mange af de, der fortæller, var selv børn, da de flygtede, og det giver et anderledes indblik i, hvordan børn oplever krig.

Bogen er ikke sammenhængende på samme måde som en roman. Den er ikke en fortælling med en start og en slutning, idet den er et udpluk af disse menneskers liv, og den skal ikke opfattes som værende mere end det. Når man nu ved det, er det en god bog og et mere positivt lys i den ellers negative integrationsdebat.