Med det digre værk Romantikkens verden har Aarhus Universitetsforlag leveret endnu en antologi af høj kvalitet, nøjagtig som med forgængerne Renæssancens verden og Oplysningens verden. Denne bærer undertitlen Natur, menneske, samfund, kunst og kultur. Det er igen bl.a. Ole Høiris, docent i socialantropologi, der er redaktør, og det har han gjort godt. Med bidrag fra mere end 40 forskere spænder værket ambitiøst og vidt og undersøger de mange facetter, der tilsammen udgjorde den litterære og åndelige strømning, der i dag kendes som romantikken.

Som undertitlen antyder, er antologiens artikler inddelt i fem hovedområder: natur, menneske, samfund, kunst og kultur. Værket rummer både 'det, der skal være der', og andre mere kuriøse aspekter af romantikken, som man sjældent har set belyst før: Artiklerne spænder således fra psykiatriens, gymnastikkens og botanikkens historie over Florence Nightingale som ikon til konkrete spørgsmål som 'Var Kierkegaard romantiker?'. Det er dermed ikke kun studerende, undervisere og litterater, der vil have fornøjelse af Romantikkens verden; folk fra forskellige fagområder uden for undervisnings- og forskningsverdenen vil sandsynligvis også kunne finde interessante artikler deri. Værket er velskrevet og til tider ganske underholdende.

Skal man hive et par konkrete eksempler på værkets indhold ud, så er der Ole Sonnes 'Frenologi – hjerneskallens forudsigelser', der omhandler en af romantikkens mest omdiskuterede overbevisninger om, at udformningen af et menneskes kranium og ansigtstræk afslørede personens karaktertræk og eventuelle kriminelle tilbøjeligheder. For en moderne læser kan det synes bizart, at man nogensinde har kunnet tro sådan, men i romantikken blev det en etableret videnskab.

Så er der også Peter Mortensens interessante artikel, 'Tro mod jorden', der undersøger romantikernes forhold til naturen i miljøbevidst forstand. Han trækker her paralleller til nutiden ved at argumentere for, at romantikerne i mange henseender ”var de første grønne,” og at ”romantikerne var forud for deres tid, og vi er på mange måder først nu ved at hale ind på dem.” At romantikerne skulle være de første økologer er ikke en tanke, man normalt går og har. I det hele taget nøjes Romantikkens verden ikke med blot at redegøre for strømningens historie og udvikling; værket drager også paralleller til vores moderne verden, hvilket jo kan siges at øge aktualitetsgraden. En af værkets pointer er, at vi i dagens Danmark stadig bærer rundt det verdensbillede, som romantikken gav os, hvor nationen, folket og adskilte kulturer har stor betydning, og at dette forhindrer os i for alvor at gå ind i en moderne, globaliseret virkelighed.

Uanset hvad, så er Romantikkens verden et sandt overflødighedshorn af oplysninger og anekdoter om den strømning, der fik så stor betydning for Danmark og det danske åndsliv i et århundrede, hvor krisen ellers kradsede på alle andre områder. Værket er overordentligt velskrevet og rigt illustreret med både fotografier og tegninger fra 1800-tallet, så det tager sig lækkert ud. Man behøver ikke læse det i sin fulde udformning eller i kronologisk rækkefølge. Som lægmand gør man det sandsynligvis heller ikke; man kan ikke interessere sig lige meget for alle de specialiserede områder. Inddelingen i artikler med hvert deres afgrænsede emne gør det heldigvis let at vælge ud efter lyst – lidt som med en god æske chokolade.