Mest læste
[Sagprosaanmeldelse]

1 - Sagprosaanmeldelse
En morders bekendelser
2 - Sagprosaanmeldelse
Under tvang - minerydningen ved den jyske vestkyst 1945
3 - Sagprosaanmeldelse
De udvalgte – på flugt for livet
4 - Sagprosaanmeldelse
Kønsballade
5 - Sagprosaanmeldelse
Elevcentreret skoleledelse
6 - Sagprosaanmeldelse
Den store Storm P.-bog
7 - Sagprosaanmeldelse
Drengen der voksede op som hund
8 - Sagprosaanmeldelse
InterView – Introduktion til et håndværk
9 - Sagprosaanmeldelse
Fortrængt grusomhed – Danske SS-vagter 1941-45
10 - Sagprosaanmeldelse
Bourdieu for begyndere




Narrativ dokumentation – en metode til udvikling af pædagogisk arbejde / Janne Hedegaard Hansen / 126 sider
Akademisk forlag. ISBN
Anmeldt 5/6 2009, 15:47 af Birte Overlade Christensen

At kunne indfange sig selv


At kunne indfange sig selv

« Tilbage venstrestil icon lige marginer icon - icon + icon print icon

Cover

Narrativ dokumentation er en teoretisk baseret lille grundbog i, hvordan specielt pædagoger – ud fra beskrivelsen af deres eget pædagogiske virke – kan bidrage til udviklingen af den pædagogiske praksis. Med udgangspunkt i de professionelles subjektive beskrivelser af oplevede situationer i hverdagen bygger metoden på den opfattelse, der i videnskabsteoretisk forstand kaldes konstruktivisme. Essensen heri er ”antagelsen om, at den virkelighed, som vi kender og oplever, er formet gennem måden, vi taler og tænker om den på gennem sprog, begreber og sociale konventioner. Vi har kun adgang til virkeligheden gennem vores erkendelse og iagttagelse af den”. Hermed tager metoden højde for, at virkeligheden er en rekonstruktion, der varierer fra individ til individ, hvorfor det bliver relevant at undersøge, dels hvordan iagttagerens måde at iagttage virkeligheden på påvirker det iagttagede, og dels hvordan erkendelser og iagttagelser af virkeligheden italesættes gennem sproget. Udgangspunktet er altså en erkendelse af, at enhver iagttagelse af virkeligheden rummer subjektive elementer, der ikke kan elimineres, heller ikke når professionelle forsøger at skildre virkeligheden.

Metodens analytiske redskab kaldes diskursanalyse. Den bygger på ”forståelsen af virkeligheden som flertydig, flydende og kaotisk, hvor det er den diskursive sociale praksis, der konstruerer en vis grad af fasthed, entydighed og orden ved at sedimentere betydninger, så de fremstår som objektive og sande over tid”. Analysen bygger således på, at der i det fortalte ikke findes givne sandheder, men at det i stedet for handler om at indfange meningsfuldheder. Det gøres gennem dialog og refleksion mellem den, der har skrevet fortællingen, og dem, der har læst den, hvormed der åbnes op for virkelighedens kompleksitet. Fortælleren har således ikke patent på sandheden om meningen i fortællingen. Sandheden står åben og er sat til diskussion. Hvis man vil vide mere om, hvad diskursanalyse går ud på, hjælper forfatteren godt på vej med en 16 siders gennemgang af teorien i den sidste del af bogen, hvilket underbygger den grundighed, som bogen bærer præg af.

Et andet element, som metoden gør brug af, er den narrative viden. Det er den allerede eksisterende viden, vi har om sociale, kulturelle og historiske sandheder, som vi ikke stiller spørgsmål ved. Forfatterens eget positive syn på de professionelles fortællinger kommer også her til udtryk, hvor hun understreger, at meningen og betydningen, som vi konstruerer gennem fortællingen, er kontekstafhængig, men ikke kontekstdetermineret. Med dette element formår forfatteren at gå bag om mennesket, der fortæller, og løfter således det talte ord ind i en meningsgivende og endnu større sammenhæng, der underbygger den lethed, hele bogen bærer præg af.

Narrativ dokumentation er ikke generaliserbar og kan derfor ikke anvendes som eksempler på best practise. I stedet for kan den danne grundlag for inspiration, kvalificering og udvikling af andre praksisfelter. Det vigtigste i den narrative dokumentation er de professionelles meningskonstruktioner, slår forfatteren meget fast. Fra sit meget stærke teoretiske fundament bevæger bogen sig ind i den praktiske verden, hvor der gives eksempler på, hvordan fortællingen og dens struktur er væsentlig for forståelsen af den meningsfuldhed, som den professionelle arbejder ud fra. I narrativ dokumentation bidrager fortællingen til den professionelles faglige selvforståelse, der på sigt kan bevidstgøre den professionelle aktør om hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige handlingsstrategier.

Med bogen Narrativ dokumentation formår forfatteren at røre ved meget centrale brændpunkter i det pædagogiske virke. Den er et rigtig godt bud på, hvordan det talte ord kan gøres levende uden fordømmelsens nedbrydende karakter. Den burde være en tilgængelig inspirationskilde for alle professionelle, pædagoger og lærere, der midt i test og krav fra lovgiveres side måtte finde glæde ved udviklingen af egen pædagogiske praksis og faglige selvforståelse.

I sit indhold er bogen gennemført objektiv. Den har sit fokus på en objektiv analyse af aktøren og dennes konstruktion af mening og betydning frem for subjektive og normative vurderinger. Det er bogens styrke, mens dens bærende kraft er det stærke teoretiske fundament. Med narrativ dokumentation udfordres det værdigrundlag og det filter, som mange professionelle opererer udfra. Det grundlag, som mange børn og unge kan komme i klemme under, når de er underlagt den magt, de professionelle spontant er tildelt ene og alene, fordi de er professionelle. Netop derfor burde denne lettilgængelige lille bog begejstre enhver professionel aktør. God læselyst.

129
Forrige anmeldelse
« Rethinking Pedagogy for a Digit... «
Næste anmeldelse
» Prinsesse Masako »